Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Flax/hørfrøolie

Undertiden gennemkrydser vi vores planet for at finde de mest eksotiske og dyreste midler, mens vi ignorerer nogle, der er billigere og findes lige for hånden. Sådan er det med flax/hørfrø. Få mennesker spiser disse nødde-smagende frø, der koster mindre en 15-20 kroner for et kilo. Hvad der er mere vigtigt, er, at de hjælper med til at forhindre cancer, lindrer symptomer i menopausen og synes at være gavnlige for hjertekarerne. Og når man én gang har fået hang til det, er det nemt at lade flax/hørfrø eller flax/hørfrøolie indgå i den daglige kost.

Et gammelt lægemiddel. Botanikere kender flax/hørfrø som Linum usitatissimum. Af planten fremstilles linnedfiber, flax/hørfrøolie og linoleum. Den har haft en vid udbredelse som levnedsmiddel. I det gamle Grækenland og Rom var flax/hørfrø en almindelig ingrediens i brød. Antikkens mennesker kendte også til flax/hørfrøenes medicinske egenskaber. I det første århundrede e. Kr. nævnte den romerske lærde og naturforsker Plinius, kendt som "den Ældre", 30 medicinske præparater med flax/hørfrø, og mange af dem kan bekræftes af nutidens videnskabelige viden. Som Plinius bemærkede, er flax/hørfrø glimrende til grødomslag, som en halslindrende grød og et mildt afførende middel.

En moderne opdagelse: Brystcancerforebyggelse. For omkring 10 år siden begyndte forskellige forskere, opmuntrede af nyheden om, at flax/hørfrø besidder en svag østrogen-virkning, at spekulere på, om flax/hørfrøolie kunne forebygge mod brystcancer. Selv om nogle menneskelige østrogener kan fremme brystcancer, så kan østrogenlignende bestanddele, der findes i planter de såkaldte phytoøstrogener faktisk have den modsatte virkning. Dette synes at være tilfældet med sojabønner, hvis phytoøstrogener kan være en del af forklaringen på den lave forekomst af brystcancer hos asiatere, som spiser en sojarig kost.

For at afprøve flax/hørfrøhypotesen undersøgte forskerne laboratorierotter. I en række eksperimenter fodrede de tre grupper rotter med en fedtholdig kost, som man vidste kunne fremkalde cancer i visse tilfælde. En gruppes kost indeholdt 5 procent flax/hørfrøpulver, en anden gruppes 10 procent, og den tredje gruppe fik kun den fede kost uden flax/hørfrø. Begge flax/hørfrøgrupper opviste klart reducerede niveauer med hensyn til markørerne på de tidligere stadier af brystcancer, og sammenlignet med kontrolgruppen klarede rotterne med et 5 procent flax/hørfrøtilskud sig bedst.

I et andet eksperiment behandlede forskerne rotter med en fedtrig kost og kemikalier, der fremkalder cancer. Efter at svulsterne havde udviklet sig, delte forskerne rotterne i fem grupper: to fik flax/hørfrøpulver, en gruppe flax/hørfrøolie, en fjerde fik en flax/hørfrøbestanddel, kendt som SDG, og en kontrolgruppe fik ikke noget flax/hørfrøtilskud. Efter 7 uger opviste alle flax/hørfrøgrupper mindst en 50 procent reduktion i svulststørrelsen sammenlignet med kontrolgruppen.

Et andet hold videnskabsmænd afprøvede flax/hørfrøderivatet enterolakton på menneskelige brystkræftceller, der multipliceres, når de udsættes for menneskelig østrogen-estradiol. Når forskerne tilsatte enterolakton til kulturen, opførte den sig som et østrogen og stimulerede cancervækst. Men når de behandlede cellerne både med enterolakton og estradiol, forhindrede enterolaktonen cellevæksten, omtrent som tamoxifen gør det hos mennesker.

Anden forskning: Tyktarms- og prostatacancerbeskyttelse.  At dømme efter resultaterne af disse få eksperimenter kan flax/hørfrø også forhindre spredningen af melanom-celler og udviklingen af tyktarms- og prostatacancer. I et eksperiment udviklede rotter, behandlede med et kemisk stof, som udløser tyktarmscancer, færre abnorme hulninger (et tegn på tyktarmscancer), når deres kost senere blev suppleret med 2,5 eller 5 procent flax/hørfrø, end rotter, der ikke fik noget tilskud af flax/hørfrø. Anden forskning har vist, at en flax/hørfrøudvunden bestanddel hæmmer et enzym, der kan fremme væksten af hormonafhængige prostatasvulster.

Forskere har spekuleret over, hvilke måder flax/hørfrø kan forebygge cancer på. Nogle former for cancer, især de østrogenafhængige typer, hæmmes næsten med sikkerhed af frøenes phytoøstrogener. Disse phytoøstrogener er også stærke antioxidanter, så deres cancerforebyggende egenskaber kan evt. skyldes en anden aktivitet - forebyggelsen af skader på cellemembraner og gener gennem frie radikaler. Og flax/hørfrø indeholder alpha-linolensyre, hvad der kan blokere produktionen af et protein kaldt TNF (tumor nekrose faktor), som hjælper med til at skabe de blodkar, som svulsterne har brug for for at vokse.

Hjælp til hjertet? Ud over cancerforebyggelse synes olien at forbedre hjertekarrenes tilstand, som illustreret i to undersøgelser af raske unge mænd. I den ene spiste mændene 50 g flax/hørfrø daglig (omkring 5 procent af deres daglige kalorieindtagelse). Efter 4 uger faldt deres LDL kolesterol med 8 procent. Mændene i den anden undersøgelse spiste 40 g (ca. tre spiseskefulde) flax/hørfrøolie i 23 dage. Behandlingen reducerede mændenes blodpladeaggregering selv om blodpladerne er nødvendige for den normale blodstørkning, er de også involveret i dannelsen af arteriosklerotiske plader, hvad der kan føre til hjertesygdom.

Hos kvinder kan flax/hørfrø hjælpe med til at modvirke hedeture under klimakteriet. En undersøgelse har vist, at enterolakton væsentligt kan nedsætte hyppigheden af hedeture.

Flax/hørfrø i kosten. Er en kost med 5 procent flax/hørfrø sikker? Hvordan smager sådan en kost? Forskerne har ikke konstateret negative virkninger hos raske personer, som spiste 3-4 spiseskefulde hele eller 4-7 spiseskefulde knuste frø hver dag i en måned. Dette svarer til 90-180 kalorier eller 5 procent af en voksens gennemsnitlige kalorieindtagelse. Man skal imidlertid bemærke, at virkningen af phytoøstrogenerne endnu ikke er tilstrækkeligt undersøgt, når det drejer sig om gravide og ammende kvinder.

Boller, der indeholder 25-50 g flax/hørfrø smager ubehageligt gummiagtigt. Derfor kan man prøve at komme hørfrø i flere forskellige fødeemner og således få dem tilført i små portioner dagen igennem. Hørfrø absorberer meget vand, derfor er det vigtigt at drikke ekstra vand, hvis man spiser mange hørfrø.

Hørfrø kan købes i de fleste helsekostforretninger. Det skal bemærkes, at flax/hørfrøolie har meget let ved at harske - i løbet af nogle få dage, hvis det er varmt vejr, derfor at det vigtigt, at den er lys- og luftbeskyttet, f.eks. i mørktfarvede kapsler. De hele flax/hørfrø er beskyttede fra naturens side, men næringsstofferne optages ikke, når man indtager de hele flax/hørfrø, frøene må først knuses, og køber man knuste flax/hørfrø bør man sikre sig, at de forhandles i lys- og lufttæt emballage, evt. tilsat CO2
. Det tilrådes at opbevare frøene i køleskabet og i en lufttæt beholder, efter at posen er åbnet.

Det er nemt at knuse hele flax/hørfrø i en elektrisk kaffemølle. Hvis møllen også bruges til kaffe, kan man male en spiseskefuld ris mellem hver af de to produkter for at undgå, at smagen af kaffe og af flax/hørfrø blandes.

Flax/hørfrø kan bruges i brød og grød, i vegetabilske supper som et tykningsmiddel, på mysli, yoghurt, i pandekagedej osv. Knuste flax/hørfrø har en stærkere smag end de hele frø og kan anvendes f.eks. i rugbrød.

Flax/hørfrøolie - den bedste slags. Flax/hørfrø indeholder 25 procent fedt efter vægt, hvad der svarer til mere end 60 procent af deres totale kalorieindhold. Men olien, som de indeholder, er for hovedparten af den bedste slags - 55 procent er den umættede omega-3 fedtsyre, kaldt alpha-linolensyre, eller ALA. Dette er en essentiel fedtsyre (én, som kroppen ikke selv kan danne og derfor må have fra kosten) og en forløber for hormonlignende bestanddele, kaldt prostaglandiner, der regulerer mange kropsfunktioner, herunder immunitet, blodpladeaktivering og blodtryk.

Desuden indeholder flax/hørfrø minimale mængder mættet fedt (omkring 10 procent af den samlede mængde fedt), mens 20 procent er den enkeltumættede oleinsyre, og 15 procent den flerumættede linoleinsyre.

Flax/hørfrøolie oxiderer meget hurtigt (skal bruges hurtigt), især ved høje temperaturer. Sæt derfor altid denne olie i køleskabet. Brug den på brød i stedet for smør, i salatdressings eller kom den over kogte grønsager i stedet for sesamolie. Flax/hørfrøolie i kapsler er beskyttet mod oxidering.

100 gram flax/hørfrø svarer til ca. 10 spiseskefulde hele frø og ca. 1 kop knuste frø. De indeholder ca. 25 g fedt, 12,5 gram protein, 27,5 g kulhydrater, 5 g fiber (meget heraf er planteslim) og 350 kalorier.

Læs også:

Prostatakræft og antioxidanter: Det ligger i generne
Alpha-linolensyre forebygger hjerteanfald
Hørfrø - når det skal være bedst!

Health News 1998