Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Malaria – tropernes skyggeside

Ca. 900 mennesker dør af malaria hvert år i Tyskland 

Malaria fremkaldes af en inficering af de røde blodlegemer med forskellige malariaplasmodier (P. malariae, P. vivax, P. ovale og P. falciparum). Ca. 55 af i alt over 300 arter af stikmyg (Anopheles) kommer på tale. Efter stik af Anopheles-myggen udvikler der sig malariaplasmodier i mennesket: plasmodierne trænger ind i levercellerne, modner, indtil de efter cellernes bristen strømmer ind i blodbanen og her trænger ind i de røde blodlegemer. Her modnes de til mandlige og kvindelige kønsceller, der med Anopheles-myggens næste stik atter optages sammen med blodet. I myggemaven sker der en kønslig formering af de mandlige og kvindelige celler, hvoraf der opstår infektionsdygtige plasmodier, som ved næste myggestik føres over i et menneskes blodbane, og her fremkalder de den fatale malariainfektion.
Som typiske tegn på en malariasygdom hos mennesker regnes feberanfald, der gentages hver 2. til hver 4. dag afhængig af plasmodiearten. Som følge af de røde blodlegemers forfald kommer det til hæmolytisk anæmi og med tiltagende infektionslængde til en forstørrelse af milten. Desuden tenderer de røde blodlegemer, der angribes af parasitterne, til at klumpe sig sammen, hvad der kan føre til karlukning, også i hjernen. Et angreb af Plasmodium falciparum (malaria tropica) kan i begyndelsen vise sig som akut slimhindebetændelse i mave og tyndtarm, tyfusagtig feber og synsvanskeligheder, hvilket kan give anledning til fejldiagnose. Hvis der ikke igen opstår infektioner, forsvinder sygdomssymptomerne alt efter plasmodieart efter 6 uger til 1 år. Der kan optræde tilbagefald i op til 3 år efter infektionen. De er for det meste mildere, men risikoen for komplikationer i form af karlukninger som følge af tromber er dog meget høj, og dødsfald er ikke sjældne.

Hvordan kan man beskytte sig?
Malariasituationen er blevet forværret i mange ferieområder. Den vigtigste årsag til det stigende antal sygdomstilfælde er, at de rejsende endnu ikke har lært at tage tilstrækkelige forebyggende foranstaltninger, kombineret med en generel stigende resistens over for malariamidler hos Plasmodium falciparum.
Den der rejser til troperne har altså i mange områder ubetinget brug for en malariaforebyggelse. Hertil hører moskitonet og myggefordrivende midler, men også en konsekvent kemoprofylakse. Kemoprofylakse anbefales i risikoområder og især i regntiden. I områder uden chlorochin-resistens er tolererbar hydroxychlorochin som før det bedste valg. I lande hvor malaria og (hydroxychlorochin-) chlorochinresistens er forholdsvis sjældne, kombineres hydroxychlorochin (chlorochinfosfat) med proguanil (Paludrine). Derimod må andre, mindre tolererbare profylaktika som meflochin (Lariam) eller doxycyclin foretrækkes i lande med hyppige resistenser.
I Kina gør forskere i voksende grad opmærksom på den risikofri anvendelse af planten Artemisia annua (læs mere 
 HER), der kan ødelægge parasitternes membraner og proteinsyntese.
Fordelen ved hydroxychlorochin er, at det skal kun tages 1 gang om ugen, om muligt den samme dag. Forebyggelsen begynder 1 uge for rejsen til malariaområdet, og skal ubetinget fortsættes endnu 8 uger, efter at området er forladt. Især folk der rejser med kort varsel anbefales at tage chlorochinfosfat 2 dage efter hinanden, således at der hurtigt nås et tilstrækkeligt blodspejl, da midlet først undertrykker sygdomsfremkalderne i blodet.
Især for dykkere er tolererbare chlorochiner, kombineret med proguanil, et godt alternativ til meflochin, der kan give koordinationsforstyrrelser og derfor ikke må bruges af dykkere.
Hydroxychlorochiner kan også gives til børn som forebyggelse. Hos børn doseres der i relation til deres vægt med 6,5 mg/kg kropsvægt.
Chlorochin kan medføre forbigående spor i hornhinden, kvalme, opkastninger, diarré, hudkløe og udslæt på huden. Ved langtidsanvendelse kan der opstå nedsat hørelse, hudreaktioner og i sjældne tilfælde sygdomme i nerver, muskler, hjerte og knoglemarv med mangel på blodplader eller hvide blodlegemer.
Meflochin må højst anvendes 3-6 måneder ad gangen, da der eller kan optræde bivirkninger (kvalme, opkastninger, mavesmerter, diarré, hovedpine, svimmelhed, udslæt, langsom puls, hudkløe, uregelmæssig hjerterytme, nedsat koordinationsevne og rumopfattelse, samt sjælelige forstyrrelser og kramper. Meflochin hæmmer desuden virkningen af samtidig vaccination med levende, svækkede tyfusbakterier. Må ikke anvendes sammen med kinin.
Synsforstyrrelser, som kan optræde med hydroxychlorochin, er ved en streng overholdelse af den ideale dagsdosis på 6,5 mg/kg kropsvægt og tidsmæssigt begrænset anvendelse sjælden.

Bivirkninger
Lægemiddelstyrelsen har lavet en udførlig liste over bivirkninger ved vaccinationer. De kan finde information om dette på
 www.laegemiddelstyrelsen.dk

Hvad kan man gøre hvis der alligevel kommer en malariainfektion i ferien?
Eksperter anbefaler i denne situation i områder uden chlorochin-resistens selvbehandling med hydroxychlorochin, der også er egnet til børn.
I områder med chlorochin-resistens bør man anvende de for det meste godt tålelige kombination af hydroxychlorochin og proguanil.
Nye hurtige test til at afgøre om man har fået sygdommen eller ej afvises af eksperterne. Der er alt for stor risiko for at komme frem til forkerte eller negative resultater, hvilke kan opstå på grund af høj parasittæthed eller reumafaktorer. Men for de læger, der er uerfarne med malariadiagnostik, kan denne test dog være nyttig. 

Health News 2000

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012