Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Vitamin E-terapien

Hvad man populært kalder reuma, omfatter over 400 forskellige sygdomsbilleder. De har én ting til fælles: de giver den syge ulidelige smerter. Professor dr. Johann D. Ringe, faglæge i reumatologi, leder i Klinikum Leverkusen (Tyskland) afdelingen for intern medicin. Han har siden 1983 beskæftiget sig intensivt med behandlingen af reumatiske sygdomme, også med alternative behandlingsmetoder som f.eks.

Prof. Ringe, reumatiske sygdomme anses for uhelbredelige. Hvilke behandlingsmetoder findes der for denne folkesygdom?

Reumatiske sygdomme med et inflammatorisk forløb - altså alle slags arthritis - er meget smertefulde. Mod disse bruger man som regel, alt efter det konkrete tilfælde, såkaldte basisterapeutika og ikke-steroidale antireumatika (NSAR). Desuden findes der muligheden for behandling med højdoseret vitamin E, der dagligt gives som kapsler. Behovet ligger på mellem 400 og 800 i.e.

Kan De nævne nogle fordele ved vitamin E-terapien?

Det utoksiske vitamin E griber ind i betændelsesprocessen og kan forhale den. Det forårsager - og det gør det meget værdifuldt - ikke nogen bivirkninger. Vitamin E anses for meget tolererbart i forhold til NSAR, der f.eks. kan fremkalde mavesår og maveblødninger - i nogle tilfælde endog være livstruende. Med den supplerende behandling med vitamin E kan man sænke dosis af NSAR, i lettere tilfælde endog helt undvære den. På denne måde kan f.eks. tilfælde af maveslimhindebetændelse og maveblødning bedres eller helbredes fuldstændigt. Det øger naturligvis livskvaliteten mærkbart for patienterne og sænker også de medicinske følgeomkostninger ved disse bivirkninger.

Ingen kan i princippet gardere sig over for slidgigt eller arthrose. I værste fald indtræder der efter en langvarig og smertefuld nedsættelse af bevægeligheden en forstivning af et led, som så må erstattes af et kunstigt - f.eks. i hoften. Er en rettidig vitamin E-behandling i stand til at forhindre en sådan alvorlig operation?

En konsekvent vitamin E-terapi hos arthrosepatienter kan forhale tidspunktet. Det har frem for alt stor betydning af den grund, at kunstige led som regel kun holder 15-20 år. Jo senere man foretager en sådan operation, desto bedre er det altså. Erfaringen har vist, at sygdomsprocessen tydeligt forhales. Ganske vist findes der ingen placebo-kontrollerede undersøgelser, men dr. Sangha og kolleger (universitetet i München) har under hensyntagen til alle hidtil foreliggende data fremlagt et videnskabeligt oversigtsarbejde, der meget tydeligt viser vitamin E's positive effekt både ved degenerative og inflammatoriske reumatiske sygdomme.

Vitamin E bruges nu af flere og flere læger og har i årtier været anvendt meget blandt alternative behandlere. Anser De det sandsynligt, at det kan erstatte de hidtil gængse midler fuldstændigt?

I milde tilfælde er det muligt at prøve med en vitamin E-terapi alene. Selvfølgelig er det også muligt at foretage en kombinationsbehandling. Netop slidgigt bliver som degenerativ sygdom mere og mere alvorlig med alderen, altså i en fase af livet, hvor der ofte optræder flere sygdomme. Vitamin E har den yderligere fordel, at det har en positiv virkning på andre dele af legemet, f.eks. med hensyn til at nedsætte risikoen for arteriosklerose. Naturligvis bliver de hidtidige gængse medikamenter som NSAR også hele tiden videreudviklet. Man skal altså tage hensyn til enhver udvikling inden for medicinen.

Kan man ud fra bestemte undersøgelser påvise målbare resultater af vitamin E-terapien?

Næppe. Smerter kan ikke påvises i laboratorietests, men er en subjektiv oplevelse. Men f.eks. kan man ved tryk på hændernes grundled afprøve smerteintensiteten, og også hævelser kan i nogen grad påvises. Men "hårde", medicinsk påviselige kontrolparametre findes ikke. Jeg har imidlertid igen og igen kunnet iagttage en positiv virkning hos mine patienter og har i de fleste tilfælde kunnet nedsætte indtagelsen af NSAR.

Er det muligt at få nok vitamin E til terapiformål gennem kosten?

Nej, på ingen måde. Sådanne højtdoserede mængder af dette fedtopløselige vitamin får man kun gennem kosttilskud.

Vidste du:
- at begrebet reuma blev brugt allerede for 2.000 år siden af grækerne?

- at ca. 20 procent af de mennesker, der lider af kroniske sygdomme, får en depressiv forstyrrelse?

- at den berømt-berygtede tennisarm er en reumatisk lidelse og ikke blot forekommer hos tennisspillere?

- at årsagerne til reumatiske lidelser endnu ikke er klarlagt? Og det selv om der årligt bruges mindst 500 mio. dollars til forskning.

Health News 2000

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012