Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Komplementære carotenoider

Beta-caroten er blot en af hundredvis af beslægtede forbindelser, der kaldes carotenoider. Der findes omkring 50 af dem i den typiske vestlige kost, og mindst 14 spiller en rolle for den menneskelige sundhed. Denne artikel undersøger denne lovende gruppe af naturlige carotenoider fra Dunaliella alger.

Carotenoiderne har to hovedfunktioner i planterne. Som pigmenter absorberer de potentielt ødelæggende bølgelængder af lys. Carotenoiderne fungerer også som antioxidanter - substanser der undertrykker de farlige molekyler, som kaldes frie radikaler. Disse frie radikaler dannes, når planterne er udsat for almindeligt sollys. Uden antioxidative carotenoider ville planterne hurtigt gå i forfald.

Selv om carotenoiderne ikke betragtes som essentielle næringsstoffer, tyder megen videnskabelig forskning stærkt på, at de ikke desto mindre er meget vigtige. Det er fordi, man får antioxidant-fordelen af dem, når man indtager dem. Det er vigtigt, fordi skader fra frie radikaler nu anses for en af de mest grundlæggende årsager til cancer, hjertesygdomme og mange andre degenerative sygdomme.

I starten af 1980'erne fokuserede forskerne på beta-caroten. Det findes i mange frugter og grønsager og er en forløber til vitamin A og en ganske stærk antioxidant. Senere begyndte forskerne at undersøge helsefordelene ved nogle andre carotenoider i kosten, herunder alpha-caroten, lycopen, lutein, zeaxanthin og cryptoxanthin. Disse carotenoider findes i forskellige fødemidler og i kosttilskud fremstillet af algen Dunaliella salina. Som gruppes omtales de almindeligvis som "blandede carotenoider".

Meget af forskningen i carotenoider blev sat i gang af Michiaki Murakoshi, Ph.D. fra universitetet i Kyoto, Japan. Han fandt ud af, at alpha-caroten spiller en rolle med hensyn til at hæmme væksten af forskellige former for kræft.

Edward Giovanucci, MD, fra Harvard University har rapporteret, at en høj indtagelse i kosten af kogte tomater, f.eks. som spaghetti- og pizzasauces, er relateret til en relativ lav risiko for at få prostatacancer. Tomater er den vigtigste kilde til carotenoidet lycopen.
Joanne Curran-Celentano, Ph.D., fra University of New Hampshire, har påvist, at to andre carotenoider, der findes i øjets nethinde måske kan forebygge mod maculær degeneration, en vigtig årsag til blindhed hos ældre. Frederick Khachick, Ph.D., der forsker i carotenoider ved det amerikanske landbrugsministerium, har fremsat den antagelse, at mange af de tidlige undersøgelser, der viste de gavnlige virkninger af beta-caroten, i virkeligheden har afdækket virkningerne af en blanding af naturligt forekommende carotenoider, herunder lutein og lycopen.

Denne idé er blevet bekræftet i en ny undersøgelse af Dexter Morris, MD. Ph.D., fra University of North Carolina, Chapel Hill. Han fandt ud af, at mænd med høje kolesterolniveauer nedsatte deres risiko for at få et hjerteanfald dramatisk, hvis de indtog store mængder komplekse carotenoider. 

Health News 2000