Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Grøn power når det skal være bedst

I vores stressede samfund drænes kroppen hele tiden for energi, aktive enzymer og andre næringsstoffer. De levnedsmidler, vi bruger til at genoplade vores celler og organer med er almindeligvis enzym-døde og ladede med forureningsstoffer og toksiske substanser. Vi er ustandselig på farten og at spise tre fulde måltider om dagen er vanskeligt, hvis ikke umuligt. Vi spiser lidt frisk føde eller slet intet.
Grøn føde med et enzymrigt energitilskud kan være løsningen. Ladet med solenergi indeholder grønne fødemidler - som grøn byg, chlorella, spirulina, kelp og hvede græs - energigivende klorofyl, enzymer, vitaminer og mineraler. Disse dynamiske grønne fødemidler kan bruges om morgenen, midt på dagen eller om natten til at bekæmpe frustrationer, skabt af træthed, stress eller dårlig kost.
Grøn føde er grøn, fordi den er rig på klorofyl - det grønne farvestof, der indgår i fotosyntesen. Klorofyl har mange helsebringende egenskaber, herunder dets evne til at afgifte kroppen, bekæmpe frie radikaler og betændelse og øge dannelsen af ilt-bærende røde blodceller.
Klorofylet i grøn føde er en naturlig afgifter, der eliminerer toksiske forbindelser i kroppen. Fordi det er en naturlig afgifter, hjælper det med at reducere ubehagelige mundlugt. Grønt klorofyl bruges i mange produkter til at bekæmpe dårlige ånde. Klorofyl virker også antioxidativt og anti-inflammatorisk. Faktisk bruges det lokalt i deodoranter og produkter, som bedrer helingen af hudlæsioner.
Grøn føde er også rig på enzymer. Den meste mad vi spiser, er behandlet og tilberedt således, at den er ribbet for alle aktive enzymer. Men vi kan få aktive enzymer fra rå, friske fødemidler, herunder grønne fødemidler. Grøn føde er en glimrende kilde til hundredvis af disse aktive enzymer  netop som naturen har ønsket.

Chlorella
Chlorella er et fuldværdigt næringsmiddel, som er rigt på næringsstoffer som proteiner, enzymer, vitaminer, mineraler og naturligvis klorofyl. Det indeholder vitaminerne B1, B2, B6, B12, C, E og K, samt beta-caroten, biotin, cholin, essentielle fedtsyrer, folsyre, inositol, niacin og pantotensyre. Chlorella bruges til at regulere kolesterolet. Det forbedrer immunsystemet, mavefunktionen, stimulere væksten af godartede bakterier, har en stærk antiviral og antitumor virkning og kan reparere DNA. Det indeholder en enestående gruppe af stoffer, som kan hjælpe med at reparere skadede organer og væv. Denne substans kaldes chlorella-vækst-faktor. Desuden kan stoffer i chlorellas cellevægge have evnen til at fremme den normale peristaltik og absorbere giftstoffer fra fordøjelseskanalen.

Grøn byg
Grøn byg er et af de bedst undersøgte grønne fødemidler og kan være den ideelle "fast food". Det er den, fordi saften fra de unge bygplanter indeholder så mange næringsstoffer, herunder mineraler (som natrium, kalium, calcium, magnesium, mangan og zink), samt enzymer og klorofyl. Grøn byg ekstrakt kan behandle en række sygdomme, bl.a. arthritis, astma, hudproblemer, fedme, blodmangel, forstoppelse, impotens, forhøjet blodtryk, diabetes, hjertesygdomme, cancer og nyreproblemer.
Ifølge eksperten i grøn byg dr. Yoshihide Hagiwara indeholder grøn byg ekstrakt alle de enzymer, der er nødvendige for de biologiske processer. Han tror, at der kan være over 3.000 enzymer i grøn byg ekstrakt, herunder superdioxid dismutase, cytokrom oxidase, catalase, peroxidase, fedtsyre oidase og transhydrogenase m.fl. En undersøgelse lavet af dr. Prof. Shibamoto, Ph.D., viste, at en antioxidantsubstans i grønne bygblade, kaldt "2-0-GIV" (2-0-glycosylisovitexin) er lige så stærk som andre oxidanter, herunder beta-caroten, vitamin C og E. Fås også sammen med grøn hvede.

Kelp
Kelp (laminaria eller tang) har et højt indhold af enzymer og mineraler, bl.a. calcium, jod, magnesium og kalium. Kelp bruges til kolesterolsænkning; til behandling af sygdomme i mave-tarmkanalen, åndedrætsvejene og urinvejene, samt til sænkning af blodtrykket. Det kan måske også være effektivt i bekæmpelsen af cancer. Forskerne har bemærket en øget forekomst af brystkræfttilfælde i Japan igennem de seneste par årtier. Ved at sammenligne forskellige livsstilsformer kunne de konstatere, at kvinder der levede på landet, hvor der endnu indgik tang i kosten, havde en lavere forekomst af brystcancer end de japanske kvinder, der spiste en moderne kost uden tang.

Spirulina
Spirulina er et grønt fødemiddel, der vokser vildt i søer i områder med et varmt klima. Det er rigt på vitaminer, mineraler, enzymer, proteiner og essentielle aminosyrer. Det er også rigt på essentielle fedtsyrer, især gammalinolensyre og er en god beta-caroten-kilde. Tilmed er jernet i spirulina let optageligt. Nye undersøgelser indikerer, at spirulina vil kunne styrke immunfunktionen, nedsætte serumkolesterolværdierne, forbedre leverens funktion og fremme de gavnlige bakterier i mave-kanalen, når det indtages regelmæssigt.

Hvedegræs
Hvedegræs indeholder mange enzymer, herunder antioxidant-enzymerne superoxid dismutase, catalase og glutathion peroxidase. Det er også rigt på klorofyl, aminosyrer og bioflavonoider. Hvedegræs er en glimrende naturlig mineralkilde (det er særlig rigt på magnesium, calcium og kalium) og antioxidant-vitaminerne A (som beta-caroten), C og E. Hvedegræs menes at beskytte imod degenerative sygdomme, stimulere blodkredsløbet og understøtte leverfunktionen. Frisk hvedegræsjuice kan bruges oralt eller rektalt. Fås også sammen med grøn byg.

Blå-grønne alger
Blå-grønne alger (eller Aphanizomenon Flos-alger) er et andet af de grønne fødemidler. Algernes cellevægge indeholder en høj glykogenkoncentration (en let optagelig stivelse). De leverer naturlige sukkerstoffer til celler og væv. Desuden er det en rig kilde til vitale næringsstoffer som aminosyrer, aktive enzymer, vitaminer, mineraler, essentielle fedtsyrer og fytonæringsstoffer til opbygning af neuropeptider, der forbedrer og understøtter hjernefunktionen. Blå-grønne alger bruges til at give mere energi, mental kvikhed og klarhed, eliminere toksiner, sænke kolesterolværdierne og bekæmpe cancerens naturlige killerceller.

De bedste former for grøn føde
Grøn føde er meget effektiv, når den tages på en tom mave mellem måltiderne, således at ikke andre fødemidler virker som konkurrenter i fordøjelsen og optagelsen af næringsstofferne.
Bland de grønne fødemidler med koldt eller tempereret vand eller anden væske: Undgå varme væsker, da varme ødelægger de aktive enzymer.
Bland de grønne produkter med vand og ikke-syreholdige juicer.
Drik blandingerne inden for de første 10-15 minutter.
Overdosering er nærmest umulig (kan du overdosere grøn salat?).
Læs etiketten for at se, hvor stort indholdet af kulhydrater er, hvis du er på en kulhydrat-diæt.
Grøn føde kan fungere som et måltid, hvis du er på slankekur. Erstat et af dagens måltider med grøn føde!
Når du faster, er grøn føde fantastisk. Den giver vigtige næringsstoffer uden mange kalorier.
Opbevar dine grønne produkter på et køligt og tørt sted beskyttet mod sollys, fugt og varme.
Lav kun en sådan portion, som du kan bruge inden for 10-15 minutter. Frisk er bedst.
Grøn føde er med sin rigdom på vitaminer, mineraler, enzymer og andre vigtige ingredienser en hurtig og let måde at få mange af de næringsstoffer, som kroppen har brug for. Grøn føde kan give dig mere energi dagen igennem, forbedre fordøjelsen, bekæmpe frie radikaler og styrke dit helbred i almindelighed. Bekæmp nutidens fortravlede, stressfyldte liv med grøn føde - grøn energi på flaske!
 

Health News 2001

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012