Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Prostatacancer: forebyggelse med vitamin A og E

Starten og udviklingen på prostatacancer synes at skyldes en kompleks serie af både indre og ydre årsager. Mens hyppigheden af latent prostatacancer er nogenlunde ligeligt fordelt i forskellige befolkninger, så opviser overgangen fra latent til progressiv, klinisk konstaterbar cancer betydelig variation mellem befolkningerne. Indvandrere fra lande med lav forekomst af prostatacancr har desuden tendens til at få den højere prostatacancerrate i deres nye land i løbet af ret kort tid, hvilket tyder på, at faktorer i miljøet kan en vigtig spille rolle i udviklingen af klinisk konstaterbar cancer.

Kendte risikofaktorer indbefatter alder, familiehistorie og race. Efter de 50 vokser både hyppighed og dødelighedsrater for prostatacander ekspoentialt i endnu højere grad end nogen anden form for cancer. Mænd, der tidligt får prostatacancer, har også en familiehistorie med prostatacancer: 18% af patienterne under 65 har en positiv familiehistorie, sammenlignet med kun 6% hos ældre patienter. Risikoen for at udvikle cancer øger også signifikant med antallet af nære slægtninge og den alder, de havde, da sygdommen begyndte. Adskillige undersøgelser lader formode, at et yderst gennemtrængende, dominerende gen er ansvarligt for denne arvelige form for prostatacancer, hvilket også kan forklare nogle af de racemæssige forskelle i sygdomsmønstrene. Globalt set har afrikanske amerikanere den højeste forekomst, ca. 13 gange mere end mænd i Kina og Japan, hvor forekomsten er lavest.
Man har diskuteret en række miljømæssige og kostmæssige faktorer, der eventuelt kan fremme prostatacancer, herunder fedt i kosten. Undersøgelser synes at vise, at både calcium både i kosten og som kosttilskud øger risikoen for fremskreden prostatacancer (Cancer Research 1998;58).
 
Flertallet af undersøgelser af kostens betydning har fokuseret på antioxidanter. Frie radikaler er kendte for at beskadige vigtige celleelementer som DNA, proteiner, enzymer og membraner, og er blevet nævnt i forbindelse med en lang række kroniske sygdomme, herunder cancer. Vitamin A (retinol) og dets aktive stofskifteprodukter er essentielle for celledifferentieringen, synet, fysiologisk vækst og reproduktion, men trods talrige undersøgelser har der ikke kunnet påvises nogen konsistent forbindelse med cancerrisiko. Nogle undersøgelser viser et omvendt forhold mellem serum-retinol og risiko for prostatacancer, mens andre viser en positiv forbindelse, især hos mænd over 70. Noget af denne afvigelse kan måske forklares med, at vitamin A kommer fra både plante- (carotenoider) og dyrekilder, og en forbindelse med kostfedt kan være en slørende variabel.

Der findes over 500 forskellige carotenoider, og et betragteligt antal studier har undersøgt deres effekt på cancerrisikoen, ofte i forening med vitamin A eller andre antioxidanter. Lycopen, et carotenoid som ikke omdannes til vitamin A, er den mest effektive undertrykker af frie radikaler af de mere betydningsfulde carotenoider og er det vigtigste carotenoid i serum og forskellige væv, herunder prostatakirtlen. Adskillige undersøgelser har konstateret et omvendt forhold mellem prostatacancer og indtagelse af tomater og tomatbaserede produkter, hovedkilden til lycopen. Betacaroten, et andet vigtigt carotenoid, er også blevet grundigt undersøgt. Alt i alt lader dataene formode en beskyttende virkning, selv om flere store undersøgelse ikke har kunnet påvise nogen forbindelse (Cancer 1995;75:1766-1777).

Vitamin E har også en mulighed for at begrænse DNA skade og hæmme ondartede ændringer takket være sin antioxidant funktion. Desuden påvirker dette fedtopløselige vitamin immunsystemet: reduceret vitamin E er forbundet med nedsat immunforsvar, mens høje niveauer af stoffet har en stimulerende virkning på immunfunktionen. Selv om nogle data viser, at vitamin E har en beskyttende effekt over for lungecancer hos ikke-rygere, viste den store finske ATBC undersøgelse ikke nogen beskyttende fordel for rygere hverken af alfatocoferol eller betacaroten tilskud (N Engl J Med 1994; 331:1029-35).
Men den finske undersøgelse giver vigtige nye data om antioxidanters rolle i udviklingen af prostatacancer.

Undersøgelsen brugte alfatocoferol, en af de 8 naturlige forekomster af vitamin E, og den biologisk mest aktive kilde til vitamin E i levnedsmidler. Dataene lader formode, at denne substans yder en signifikant beskyttelsesvirkning over for prostatacancer. Patienter der blev behandlet med alfatocoferol tilskud alene, og de, der blev behandlet med en kombination af alfatocoferol og betacaroten, opviste en 36% hhv. 16% lavere forekomst af prostatacancer sammenlignet med placebo. Undersøgelsens konklusion om effekten af betacaroten rejser imidlertid nogle spørgsmål. Forskerne hævder, at patienter der tog betacaroten alene, opviste en 35% stigning i forekomsten af klinisk konstaterbar cancer, sammenlignet med et 40% fald i alfatocoferolgruppen. Ingen af kosttilskudene havde en signifikant effekt på latent cancer. Dog indrømmer forskerne, at tilskud af betacaroten kun øger risiskoen for prostatacancer hos personer, som drikker alkohol, og at stigningen var dosisrelateret til alkoholindtagelsen. Betacaroten nedsætter faktisk cancerrisikoen med 33% hos dem, der ikke drikker alkohol. Hvordan alkohol modvirker betacarotens ellers åbenlyse beskyttelseseffekt, er uklart, om end forskerne erkender, at effekten er blevet konstateret i andre undersøgelser.

Desuden er forskernes påstand om, at dødeligheden på grund af prostatacancer er 45% lavere hos dem, der får alfatocoferol tilskud, noget misvisende. Det er klart, at der var færre dødsfald i alfatocoferolgruppen, men dette synes at være direkte forbundet med den lavere forekomst af diagnosticeret cancer i denne gruppe. Når diagnosen var stillet, fremviste dødelighedsraterne i de fire forskellige grupper minimale variationer: ca. en fjerdedel af de diagnosticerede patienter i hver gruppe døde efterfølgende.

Selv om samspillet mellem forskellige vitaminer og antioxidanter i biokemiske systemer nødvendigvis begrænser pålideligheden af undersøgelser, som fokuserer på en eller to substanser, yder denne undersøgelse et vigtigt bidrag til den voksende dokumentation for virkningerne af antioxidanter på ondartede celleforandringer. Det faktum, at tilskud kun ændrede hyppigheden af klinisk konstaterbar cancer, fører forskerne til at konkludere, at alfatrocoferol i det mindste spiller en rolle i frembruddet af latent prostatacancer. Tidligere undersøgelser har konstateret, at lave niveauer af vitamin E hos rygere er forbundet med en øget risiko for udvikling af prostatacancer; yderligere undersøgelser af alfatocoferol hos ikke-rygere og samspillet mellem betacaroten og alkohol vil hjælpe med at afklare nogle af de spørgsmål, der er rejst i denne vigtige undersøgelse.

Health News 2000

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012