Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Vin holder maveporten ren

Bibelens Paulus havde ret* 

Bakterien med navnet Helicobakter pylori menes at være en vigtig årsag til mange tilfælde af mavesår. Bakterien opholder sig i maveporten, dvs. overgangen mellem mavesæk og tolvfingertarm. En tysk forsker er af den opfattelse, at bakterien kan holdes i skak med alkohol.
Bakterien, der findes hos alle mavesårspatienter, trives i mavesyren, fordi den har et enzym, som omdanner urinstof til ammoniak og kuldioxid. Ammoniak neutraliserer syren. Desværre udskiller bakterien også nogle gifte, der kan give mavesår og måske mavekræft.
Den tyske forsker Hermann Brenner på universitetet i Ulm undersøgte 425 personer. Det viste sig, at de, der drak mindst 75 g alkohol pr. uge, kun havde 1/3 så stor risiko for at blive inficerede af Helicobakter pylori bakterien som de, der slet ikke drak alkohol. Mængden svarer til 5 genstande om ugen. Resultaterne bekræftedes senere i en større undersøgelse. Den tyske forsker fandt ud af, at en indtagelse af to glas vin om dagen, svarende til 20 g alkohol, begrænser infektionsrisikoen betydeligt. Så vin er altså ikke kun godt for hjertet, den kan også forhindre mavesår.

*"Bliv ikke ved med at drikke vand alene, men brug lidt vin for din mave og dine hyppige svagheder" (Til Timoteus, kap. 5, 23.). "Misundelse, drukkenskab, svir og deslige, og jeg siger jer forud, som jeg før har sagt, at de, der øver sådanne ting, skal ikke arve Guds rige" (Paulus brev til galaterne, kap. 5, 21). 

Health News 2000