Mave

Gi’ tarmfloraen Brottrunk – det har den rigti’ godt af!

Forarbejdning og tilberedelse har en tydelig indflydelse på fødevarers fysiologiske virkninger. Men dette er dog ikke nok til at forklare den sundhedsmæssige betydning af det, mennesket spiser. Det er også afgørende, hvilken indflydelse det spiste har på tarmfloraen, om det er “appetitligt” og nyttigt for de bakterier, som lever i symbiose med os. Sammenhængen mellem kræft, ernæring og tarmflora er hidtil blevet forsømt.

Tag vare på dem, der passer på dig

I den menneskelige tarm lever der 400-500 forskellige bakteriearter, som tilsammen udgør det ufatteligt store tal 10-100 milliarder kim pr. gram tarmindhold. Hertil kommer 10-100 millioner bakterier, der er vokset sammen med hvert gram slimhinde. Dermed overstiger antallet af tarmbeboere antallet af menneskeceller med det tidobbelte.

Koloniseringen af fordøjelseskanalen begynder med fødslen og afsluttes efter ca. 2 år. Denne tarmflora viser sig at være overordentlig stabil: Det er så godt som umuligt at sluse en ny kim ind (kolonisationsresistens), fordi den allerede eksisterende flora sørger for et kemisk miljø, der forhindrer, at nye “beboere” kan slå sig ned. Men efter indtagelse af antibiotika kan der indtræde en langvarig ændring af tarmfloraen. Et af de bedste naturmidler til at genoprette en nedbrudt tarmflora er den vegetabilske mælkesyrebakterie-drik med 10 forskellige mælkesyrebakterier Brottrunk.

Læs også
Du er ikke alene: 100 mia. bakterier og 100 billioner mikrober bor i dig
I fredelig sameksistens med 100 billioner bakterier
Mælkesyrebakterier – menneskets mindste husdyr
Hold tarmen i god form
Mavebesvær: Er der ild i din mave?
Kanne Brottrunk for en sund tarm
Brottrunk – et naturmiddel med spark i
Brottrunk – en gave til immunforsvaret og resten af dig
Forbrugererfaringer: Brottrunk
Forfriskende drik med Brottrunk

Kilder
Berg RD: Trends in Microbiology 1996/4
Mackie RI et al: Gastrointestenal Microbiology, Voll. I-II, N.Y. 1997.