Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Artiskokkens fire stærke sider

Artiskokken er i mange henseender en ejendommelig plante Allerede i det ældgamle Ægypten blev der dyrket flere sorter, og den var særdeles yndet som tilbehør. Først i det 15. århundrede tog araberne den med til Spanien, og derfra bredte den sig til det øvrige Europa. Dyrkningen indskrænker sig hovedsagelig til middelhavslandene. Kun i de varmeste områder af Tyskland og ved Atlanterhavskysten er der enkelte kulturer.

Næppe var den dukket op i Europa, før man opdagede dens nyttige egenskaber. I det 16. århundrede blev den regnet for potensmiddel nummer 1. Som vi vil få at se, er det ikke helt galt afmarcheret. I det 18. århundrede opdagede man artiskokkens særlige virkning mod gulsot, og i det 19. århundrede dens virkning mod galdelidelser
. I Frankrig værdsættes planten så meget, at der er opstået en speciel artiskok-lægevidenskab. Som hovedanvendelsesområder anføres (i alfabetisk rækkefølge): cellulitis, diabetes, diarré, fedme, galdeblære, gigt, kolesterol, lever, ophobninger, svækkelsestilstande, urinstof, åreforkalkning. Det er et betydeligt spektrum. Derfor betaler det sig at betragte artiskokken ud fra de moderne forskningsresultaters synsvinkel:

a) Styrkende - artiskokkens cynaropikrin
Artiskokkens slægtsnavn er Cynara, og det græske ord pikros betyder "bitter". Sådan er navnet cynaropikrin opstået - artiskokkens bitre stof. Cynaropikrinet gør artiskokken til et Amarum tonicum; det kalder man de "styrkende bitre midler" inden for lægemiddelkunsten, bitterværdien er betydelig og endda usædvanlig høj for en grønsag. Her kan artiskokken til fulde måle sig med de specifikke helbredende planter. Det viser denne oversigt over bitterværdierne.

art-artiskokKrydderiet ensian1:20.000
Artiskokblade1:11.500
Rapunselrod 1: 7.000
Tusindgyldenblade 1: 3.500
Bukkebladsblade1: 1.500

Tallene tæller, i hvilken fortynding den bitre smag er mærkbar (for mennesker). Her ligger artiskokbladene absolut i spidsen.

Ved bitre stoffer skelner man mellem: en generelt strygende virkning og en lokal virkning - stimulering af mavesyrereproduktion og mavens peristaltik. - Fordøjelsen af svært fordøjelige fødevarer fremmes.

Generelt:
Hele organismen påvirkes, dannelsen af blodlegemer stimuleres, Nerves Sympaticus    bliver blidt stimuleret, blodcirkulationen fremmes, selve blodkarrene bliver styrket.
Alt dette er nøje undersøgt. Også, at de bitre stoffers lokale virkning optræder ved hver enkelt indtagelse, men de generelle virkninger får større og større indflydelse, især ved kurmæssig anvendelse.

Kure på 6 uger eller mere vil være det optimale.
Disse kure med artiskokker kan man gennemføre uden betænkeligheder. Naturligvis øger det også manddomskraften. Artiskokken har desuden den fordel også at beskytte leveren. 
  Leverskader hører jo til de vigtigste årsager til svigtende potens. Men det er ikke det bitre stof cynaropikrin, som forårsager virkningen på leveren, det er derimod et andet, specielt stof i artiskokken, cynarinet.

b) Artiskokkens cynarin beskytter leveren, stimulerer galden, reducerer blodfedtet
Man har først i nyere tid opdaget, at cynarin er artiskokkens primære biologisk virksomme stof. I 1968 påviste videnskabsmanden T. Maros som den første, at et fortyndet udtræk af blade og/eller rødder fremmer genopbygningen af leveren.
 Der bliver udløst en målelig øget blodgennemstrømning i leveren, og de "antitoksiske leverfunktioner" - leverens udrensningsevne - bliver betydeligt stimuleret. Det er noget meget værdifuldt. Således er artiskokkens cynarin et supplement til rødbedens betain. Groft sagt kan man sige: betainet opløser knapt så værdifulde substanser i leveren, og cynarinet bidrager til at indbygge værdifulde materialer.

Ud over cynarinets virkning på leveren kommer stoffets positive virkning ved galdeophobning. Det beskrev videnskabsmanden H. Dierel i 1972.

Efter indtagelse af artiskokekstrakt indtræder der hurtigt en lindring af lidelserne. Smerterne fortager sig, kvalme, opkastningsfornemmelser, oppustethed og trykkende fornemmelser i maven aftager.

I det tyske register over helbredende planter optræder artiskokkens cynarin derfor også som
a) cholereticum = et middel, som fremmer galdedannelsen i leveren, og
b) cholekineticum = et middel, som fremmer galdeblæretømningen.

Hertil kommer den tidligere omtalte beskyttende og opbyggende virkning på leveren. På grund af den kendsgerning, at artiskokken forener en virkning på galden og på leveren, indtager den "en særstilling" blandt de helbredende planter.
Endelig kan man påvise en tredje værdifuld egenskab hos cynarinet: det bevirker et fald i forhøjet blodfedt. Det er af særlig betydning i vor tid, hvor fedtstofskifteforstyrrelser er meget udbredte. En række forskningsarbejder i de seneste år har bekræftet artiskokkens gavnlige indflydelse især på forhøjet kolesterolindhold. Det gør stoffet til et vigtigt forebyggende middel mod åreforkalkning og mod følgerne af forkalkning i hjerte, blodkar og hjerne. Og da 80% af alle galdesten har kolesterol som byggebestanddel, har stoffet også en gavnlig virkning her. Ifølge R. F. Weiss "bør galdestenslidelser i fremtiden være en foretrukken indikation for artiskokken".

Moderne undersøgelser viser desuden, at artiskok kan øge galdeproduktionen med 127 procent i løbet af 30 minutter, hvorved fedtnedbrygningen stimuleres. 

Referencer:
Brand N.: Cynara scolymus L. - Artiskokken, Zeitschrift für Phytotherapie 1990; 11:169-75.
Fintelmann V. Antidyspeptisk og lipidsænkende effekt af artiskokbladekstrakt. Zeitschrift für Allgemeinmedizin 1996; 72:1-19.
Newall CA, Andersen LA, Phillipson JD. Herbal Medicines: A Guide for Health Care Professionals. London: The Pharmaceutical Press, 1996, 36.
Gebhardt R. Nye eksperimentelle resultater i undersøgelsen af artiskokbladekstrakt. Zeitschrift für Allgemeinmedizin 1996; 72:20

Læs også:
Cardulon i leverterapien
Marietidsel

Health News 2000

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012