Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Vegetarisme: fakta

Vegetarisme handler om langt mere end madopskrifter, det er en livsstil, som bygger på respekt for mennesker, dyr og miljø.
I en verden hvor mennesker dør af sult, 13 millioner børn under fem år dør hvert år af sult (1), anvendes over halvdelen af verdens kornproduktion til opfedning af slagtedyr (2).
Nedsatte amerikanerne deres kødforbrug med bare 10%, ville der frigives så meget vegetabilsk protein, som nu ædes af slagtedyr, at det kunne brødføde 60 millioner mennesker (3).
90% af vestens markarealer anvendes direkte eller indirekte til at dyrke føde til slagtedyr (4).
På en hektar jord kan der dyrkes 10.000 kg kartofler, men der kan kun produceres 82 kg kød (5). 800 mio. mennesker får ikke nok at spise (1). Der anvendes 5 kg. vegetabilsk protein, (dvs. majs, bønner, korn mm.) for at producere 1 kg kyllingekød. Der anvendes 7,5 kg vegetabilsk protein for at producere 1 kg svinekød (6).
Der kræves 95 l vand for at producere 1 kg hvede - der kræves 9.500 l vand for at producere 1 kg kød (6). Det amerikanske Miljøforsknings Institut "World Watch" taler om truslen fra husdyr. Det voksende antal husdyr i verden truer det globale miljø i form af 1) afskovning, 2) overgræsning og 3) forurening.
Skovfældning - 38% af regnskovenes rydning i Sydamerika tilskrives kvægavlere. Hver dag fældes over 100 hektar regnskov i Centralamerika for at skaffe arealer til kødkvæg, - 90% eksporteres til USA (5).
Overgræsning - har beskadiget 73% af verdens græsgange (7) - hove fra millioner af dyr sætter dybe spor i landskabet, jorden trampes sammen, så den bliver et let offer for vind- og vanderosion, dvs. at det frugtbare jordlag let bliver blæst eller skyllet væk. 85% af tabt muldjord i USA kan føres direkte tilbage til kvægopdræt (6). For ca. 200 år siden havde markerne et 55 cm tykt muldlag, i dag er det reduceret til 15 cm (5). Kvægbrug især i Mellem- og Latinamerika udgør en stigende trussel mod miljøet. Ved vind- og vanderosion i Costa Rica forsvinder 2,5 tons jord for hvert kg oksekød, som produceres (8).
Forurening - Den animalske produktion forurener mere vand end samtlige industrier tilsammen (5). I Danmark produceres årligt 20 mio. svin, - en gris efterlader på et år 21 tons afføring - jord, vandløb og drikkevand forurenes. Verdens kvægbestand udgør 1,3 mia., - en ko efterlader på et år 23 tons afføring (2). "World Watch" anbefaler miljøskat på kødprodukter. Instituttet anslår, at kødpriserne skal tredobles, hvis miljøomkostningerne ved den animalske produktion skal medregnes.
Dyreværn: Vegetarisme er en vigtig del af dyrebeskyttelsen, på verdensplan slagtes 10.000 dyr i minuttet (4).
Den industrielle høne lægger ca. 300 æg om året - oprindeligt lagde en høne 150 æg på et år. I dag opnår en slagtekylling en vægt på 1.400 gram på kun 32 dage - oprindeligt var en kylling 80 dage om at opnå samme vægt. Danske malkekøer giver i dag 8.-10.000 l mælk om året - oprindeligt gav en ko 1.000 l mælk på et år. I dag føder en so 23 smågrise pr. år - oprindeligt fødte en so 6 unger pr. år. På kun 4,5 mdr. opnår den industrialiserede gris en vægt på 90 kg - oprindeligt gik der 16 mdr. osv. (9).
Sundhed: Flere og flere mennesker vælger i dag at leve uden kødprodukter. Alene i England er der 4,5 mio. vegetarer. Vegetarisk kost indeholder i gennemsnit mere fiber, flere vitaminer og mineraler og mindre fedt, samt den rette mængde protein sammenlignet med kødkost.
Kød er den spise, som indeholder flest giftrester. Kødets andel af gift udgør 55% i amerikanernes kost. Mejeriprodukternes andel er 23%, frugtens andel er 6%, grøntsagernes andel er 4%, kornets andel udgør 1%. Kødspisende kvinder har 35 gange så højt giftniveau i deres brystmælk som kvinder, der lever vegetarisk. Kvinder, som daglig spiser kød, har 4 gange større risiko for at få brystkræft, end kvinder som lever vegetarisk (6). Dyrisk fedt øger risikoen for kræft i tyk- og endetarm. Frugt og grønt mindsker risikoen for at få kræft i mavesækken, lunger og i tyk- og endetarm (10).
Gennemsnitsamerikaneren, som spiser 112 kg kød pr. år, har en risiko på 50% for at dø af en hjertekarsygdom, vegetaren har en risiko på 15% og veganeren, som slet ikke spiser animalske produkter har en risiko på kun 4% for at dø af en hjertekar-sygdom (6). Til sammenligning spiser en gennemsnitsdansker 105 kg kød pr. år (11).
Lev vegetarisk! Derved forbedrer du forholdene for mennesker, dyr og miljø.

Kildefortegnelse:
(1)Røde Kors - (2) The Vegetarian Society/London - (3) Ernæringsforsker Jan Meyer - (4) NSMPD/Skandinaviens største dyreværnsorganisation - (5) Harvey Diamond, Bøgen "Pas på din jord, pas på dig selv" - (6) John Robbins, Bøgen "Diet for a New America" (7) World Watch - (8) Bøgen "Verdens Regnskove" - (9) Politiken 3.4.1996 - (10) Kræftens Bekæmpelse - (11) Statistisk Årbog 1997.
Kontaktpersoner: S. Petersen, A. C. Tietgen, Vejle, og Steffen Pedersen, Stadionallé 15, 3., 8000 Århus.

Health News 2000

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012