Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Karl-Otto Aly - præsentation af en læge

Karl-Otto Aly er født i 1930 i Tyskland. Hans far var læge på et kursted og ud af en gammel lægeslægt. Derved kom han meget tidligt i kontakt med de tyske kurbades fysioterapeutiske rehabiliteringsvirksomhed. Han blev derfor interesseret i tysk biologisk medicin.

Efter skolegang i Hitler-tidens Tyskland kom han i 1947 til sin anden hjemstavn Djursholm i Sverige. I 1950 tog han studentereksamen i Djursholm. Han kom ret hurtigt i kontakt med Are Waerland og den svenske helsebevægelse og begyndte mere aktivt at tilegne sig grundprincipperne for sund levevis. Derved voksede hans interesse for biologisk medicin og ønsket om selv at virke som biologisk læge.

Karl-Otto Aly fik sin medicinske grunduddannelse på Karolinska Institutet og det Karolinska Sygehus i Stockholm i årene 1952-60. Derefter tog han en specialuddannelse på Södertälje Sygehus i almindelig medicin. I årene 1963-72 arbejdede han som provinslæge, anden reservelæge og distriktslæge i Södertälje. I 1972 fulgte han med Kiholmsstiftelsen til Tallmogården i Sunnansjö i de sydlige Dalarne. Kiholmsstiftelsen havde indtil da haft en kurvirksomhed på Kiholm uden for Södertälje. Han var fra begyndelsen med til at opbygge Talimogården og har som medicinsk chef givet Talimogården dens særlige helseprofil. I nogle år gjorde forfatteren også tjeneste som 1. skolelæge i Ludvika ved siden af sit arbejde med Tallmogården.

I årenes løb har han ved siden af sin konventionelle medicinske uddannelse skaffet sig en grundig uddannelse i biologisk medicin. Dels gennem regelmæssigt at deltage i forskellige informations- og videreuddannelseskurser og desuden på seminarer i Freudenstadt og Baden-Baden, som den tyske lægeforening for biologisk medicin arrangerer hvert år. Dels gennem ca. to års praktik på dr. Otto Buchingers fasteklinik i Bad Pyrmont og på Birchner-Benners privatklinik i Zürich, Schweiz. Denne uddannelse giver ham retten til at arbejde som læge med "Naturheilverfahren" i Tyskland, dvs. som biologisk læge.

Efterhånden har arbejdet på Tallmogården domineret dr. Alys virksomhed mere og mere, men derudover har han været og er en flittig og efterspurgt foredragsholder både i og uden for Sverige. Han har regelmæssigt skrevet i Tidsskrift for Hålsa 
og har medvirket i flere programmer i både radio og fjernsyn. Han har deltaget i flere videnskabelige undersøgelser om vegetarisk kost og faste og har ofte afholdt kurser i biologisk medicin.

Talimogården har et godt omdømme som kursted og har været model for de nye kursteder drevet af det svenske Landsting. Dr. Aly har f.eks. været med som sagkyndig ved planlægningen af kurstedet i ósteråsen. Desuden har han i årenes løb fungeret som lærer og vejleder i biologisk medicin, både for læger og andet sygehuspersonale. Han holder desuden regelmæssige forelæsninger på flere skandinaviske medicinske højskoler og universiteter. Kurvirksomheden på Tallmogården blev startet i 1972. Talimogården ejes og drives af en filantropisk stiftelse (stiftelsen Kiholms Hålsohem) uden private økonomiske interesser. Kiholmstiftelsen startede allerede sin virksomhed i 1949. Initativtagerne var helsepionerene Are Waerland og Konrad Åhlberg.

Karl-Otto Aly, der nu er pensioneret, har på dansk udgivet
Naturlige lægemidler, ISBN 87-985578-0-7, 232 sider, på forlaget Dansk Sundhedstjeneste, pris 249,- kr. Kan købes hos SUNDHEDSKOST, Frederiks Allé 49-51, 8000 Århus C. Tlf. 8612 7776, fax: 8612 7726.

Hvis man er interesseret i yderligere oplysninger om Tallmogården, kan man skrive eller ringe til: Tallmogården, S-77012 Sunnansjö. Tlf. (0046) 240-690200.

Health News 2000

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012