Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Sejr efter 22 års lægefejl

Kvinde blev indlagt som psykotisk på psykiatrisk afdeling. Ægteskabet gik i stykker.
Næsten 22 år efter et biluheld er det lykkedes den 63-årige tidligere landbokone Bente Søndergaard via Vestre Landsret at få erstatning for sine skader.
Undervejs har hun været indlagt i knap et halvt år på en psykiatrisk afdeling som "psykotisk og paranoid". Omgivelserne troede, at der var tale om indbildning, når hun klagede over smerter. På lægernes råd forlangte hendes mand skilsmisse og solgte gården.
15 år efter ulykken opdagede andre læger, at hun rent faktisk havde haft kraniebrud, og at den øverste halshvirvel var forskubbet.

"Hun har udvist en fantastisk stadighed Det glæder mig vanvittigt meget, at hun har vundet," siger overlæge dr. med. Søren Vesterhauge fra HovedOrtocentret på Rigshospitalet.
Han opdagede hendes kraniebrud i 1993 og opererede hende.
"Jeg er meget imponeret over en kone, der har haft et hårdt liv, men bliver ved med at slås. Det må være de vestjyske gener," mener han.
Søren Vesterhauge er en af de få læger inden for de hvide kitlers broderskab, der har hjulpet landbokonen med den hvasse tunge mod andre læger, som har været træge til at indrømme fejl og dårlig behandling. De har i stedet afvist hende eller forsøgt at få hende indlagt på psykiatrisk afdeling.

Health News 2000