Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Alma Nissens fastekur

På Alma Nissens kursted "Brandals Hälsohem"  i Sverige har tusindvis af patienter med fortrinsvis reumatiske lidelser, astma, psoriasis, fordøjelsessygdomme som mavesår og tyktarmsbetændelse (ulcerøs colitis) samt kredsløbsforstyrrelser opnået helbredelse ved fasten og den derefter sunde ernæring.
Hensigten med fastekuren er at udskille affaldsstoffer, som på grund af fejlagtig levevis, det vil sige ernæring og medicin, findes i kroppen, og som i det lange løb bliver årsag til sygdomme.
Kartoffelvandet og hvidløgene løsner de ophobede giftstoffer og udskiller dem gennem nyrerne, hudens porer, lungerne og gennem tarmen.
Hjælper vi til at udskille disse giftstoffer, stimuleres kroppen til at helbrede sig selv.
Om morgenen drikkes iflg. Alma Nissen 10 g glaubergsalt, opløst i 2 glas kogt varmt vand, dette drikkes langsomt. Glaubergsalt virker som et lavement, og efter et par timer igangsættes udrensningen effektivt.

Helfasten 
Derefter består hvert måltid af kartoffelvand og hvidløg. Her vil jeg gerne berolige, man føler sig dejlig mæt, trods det, at der ingen fast føde er.
Kartoffelvandet er det vigtigste, drik 1/2 - 3/4 liter til hvert måltid. Hertil spises hvidløg sammen med æble; skær æblet i både, pil hvidløget i fed og pres et fed ind i æblestykket, dette æble tillades for at spise så meget hvidløg, man orker.

Kartoffelvandet
 
3 liter vand til 1 kg kartofler, 1 løg, persille, selleri og purløg efter smag, Kartoflerne rengøres og skæres i skiver (med skræl). Koges sammen med selleri eller persille 1 time.
Denne kartoffelvæske frigør gigtsyrer og kalkaflejringer. Virker udrensende på hele organismen. Er rig på mineraler og stærkt basisk, neutraliserer syreoverskud.

Hvidløg
Rå hvidløg kan på grund af mange hundrede års erfaring siges at være det bedste blandt naturlægemidler. Følgende er baseret på seneste videnskabelige originalarbejder fra den tyske Reformkostskole:

Hvidløg virker:
 
  • appetitstimulerende     
  • sekretionsstimulerende     
  • beroligende på tarmsystemet     
  • bakteriedræbende     
  • ormdrivende     
  • slimløsende     
  • krampeløsende     
  • blodkarudvidende     
  • gennem blødningsbefordrende 


Om eftermiddagen kan man drikke malvate (c-vitaminrig og alment stimulerende) eller urtete efter behag. Den følgende morgen tages et lavement, 1 1/2 1 lunkent vand. Har man svært ved i begyndelsen at tage alt, kan man fordele vandet på to gange. Derefter dusch. Indsæb med en grov svamp eller børste så huden bliver rød og varm, skyl efter med varmt vand og slut med en grundig kold dusch. Hvis det er svært i begyndelsen, så tag først højre ben, derefter venstre og så armene, ansigtet og kroppen. Når man går frem på denne måde, er det en nydelse og man giver aldrig slip på sin kolde dusch, når man fornemmer det velvære, man får efter badet.

Lidt ubehag forekommer 
Sov for åbent vindue. 
Med lukket vindue bliver blodet ikke tilstrækkeligt iltet og kulsyren forbliver i kroppen. Lig med varmt nattøj og tilstrækkeligt varmt tæppe eller dyne (måske begge dele), så må luften gerne være frisk og kold.

De første dage begynder kroppen at omstille sig til fasten, affaldsstoffer løsner sig og vil ud. Man kan få lettere ildebefindende, hovedpine, diarré eller opkastninger. Dette er naturligt og hjælper med til udskillelsen, giv ikke op her, men byd det velkommen, da det er tegn på, at der sker en effektiv udrensning. Tag ingen smertestillende medicin, som blot hindrer disse gifte i at blive udskilt. Gå hellere til ro eller hvil, drik vand så maven har noget at kaste op, det varer ikke længe, så føler man sig bedre, men husk at en sygdom, som har udviklet sig gennem år, må have sin tid til at helbredes.
Kriser kan også forekomme, dage hvor det pludselig bliver værre, får ekstra smerter, uro eller udslæt. Har man fået meget medicin, kan disse syntetiske gifte, som findes i vævene, bryde ud gennem huden i form af eksem. Dette forsvinder, og man vil hurtigt føle sig bedre.

Livsvigtig medicin 
Livsvigtig medicin bør man fortsatte med. Når man siden bliver stærkere og friskere, kan man nedtrappe medicinen i samråd med lægen.
Cortisonpræparat er en stærk gift for kroppen, bedøver måske symptomerne, men helbreder ikke og giver mange farlige bivirkninger. Sætter man dosen gradvis ned, kan man måske efterhånden undvære den. At afbryde for hurtigt advares på det bestemteste.
Astmapatienter bør ligeledes gradvis nedsætte dosen af deres medicin, eventuelt spray bør beholdes, til bedringen bliver tydelig. Disse mennesker bør spise ekstra meget hvidløg, tygge dem godt sammen med æblebåde for at rense luftvejene. Har man svært ved at tage hvidløgene, drik da en kop hørfrø, ved hvert måltid.

Hørfrø
 
1 kop hele hørfrø overhældes med 1 liter kogende vand (må ikke koges), det afkøles og drikkes (spises med ske), når det er blevet tyktflydende. F.eks. kan det trække natten over.

Fastens længde er individuel 
10-30 dage efter resultatet, og efter hvor længe man har været syg. Fast, hvis det er muligt, til man føler sig frisk eller virkeligt bedre.

Kartoflens indhold:
 
Kartoflen indeholder pr. 100 g:
Protein: 2,0 g
Fedt: 0,1 g
Kolesterol: 0,003 g
Kulhydrater: 19,1 g
Vitaminer: A (20 i. e.), B1 (0,10 mg), B2 (0,04 mg), C (23 mg), E (0,006 mg), B6 (0,3 mg).
Mineraler: Natrium (0,8 mg), kalium (410 mg), calcium (14 mg), magnesium (27 mg), mangan (0,173 mg), fosfor (52 mg), klor (35 mg).
Fiberprod.: 0,5 g
Vand: 77,8 g
Kalorier: 85
Baseoverskud: 7,8.

Kartoflen indeholder en særdeles værdifuld 
æggehvide,  som gør, at vi kan klare os med mindre mængder. Dagsbehovet for en voksen er fuldt tilstrækkeligt 1/2g  pr. kg kropsvægt. Noget mere for børn og syge.
Som c-vitaminkilde  er kartoflen værdifuld. Et halvt kilo kartofler giver intet mindre end 45 mg af dagsbehovet på 70 mg. Efter vinterlagringen indeholder den noget mindre.

Som jern- og nicain (et B-vitamin) kilde er kartoflen heller ikke uden betydning. Man får ikke mindre end 4 mg af en ønskværdig tilførsel på 10 mg jern af 1/2  kg kartofler og 6 mg af dagsbehovet på 19 mg nicain. Dertil kommer ikke ubetydelige mængder kalium, fosfor, B1 og B2 Vitaminer.  Og så er den utrolig kaloriefattig. Et halvt kilo giver kun 1/2 gram fedt og 415 kalorier. Til sammenligning giver en lille mazarin til kaffen 215 kalorier og en kartoffel af samme vægt 37 kalorier, ca. 1/6. 
Kartoflen er en af vore mest baserige fødevarer. En eller to rå kartofler om dagen er overordentlig godt for tænderne.
Det ligger i alles interesse at stimulere producenterne til at producere førsteklasses 
biodynamiske kartofler. Almindelige kartofler, som gennem kunstgødning og alskens giftsprøjtning kan se udmærkede ud, er ikke på langt sigt nær så meget værd som de biodynamisk dyrkede.

Hvordan afbrydes fasten
 
Jo længere man har fastet, jo varsommere må man begynde at spise. Fordøjelsesorganerne har haft en hvilepause og må derfor have tid til at fungere igen.
Her er helsekosten uvurderlig, den sætter den naturlige fordøjelse i gang. Surkål og hvedeklid er godt til dette.
Også hørfrø er at anbefale hver morgen.

Første dag: 
Morgenmad: - 
En lille portion frugtmix, lidt frugt.
Frokost:  Surkål, lidt gulerødder, 1 kartoffel, sesammælk.
Aften: 
En lille portion grød, sesammælk.
De følgende dage kan man forsigtigt udvide portionerne og indholdet efter behov, til man føler sig godt tilpas.
Kartoffelvandet er godt at begynde måltidet med, specielt for gigtpatienter, de bør drikke det dagligt, men det gælder nu for alle.

Alma Nissens helsekost: 
Morgenmad: 
Frugtmix.
Tilberedning: 1 dl sesamfrø (uskallede) mixes ca. 1 min. Derefter tilsættes 1/2 1 vand og lidt rosiner (stenfri) hvis ønskes, dette mixes yderligere, 1-2 min. derefter tilsættes 1 skrællet appelsin, 1 banan, 1 æble (skrællet og afkernet), dette mixes yderligere 2 min.
Dertil kan spises: Drys af nødder, rosiner, hørfrø (knust), hvedeflager, hvedeklid, årstidens frugt. Varieres efter smag.

Frokost:  Forskellige råkostsalater.
Gulerødder, grøn salat, hvidkål, løg/marineret af solsikkeolie og tomatpuré, surkål, rødbeder, æbler. Kartoffelsalat: kogte kartofler i lidt olie tilsat hvidløg, citrondråber.

Aftensmåltidet: 
Grahamsgrød med kanel, eventuelt tilsat klid og rosiner. Eller anden passende helsegrød (boghvede, hirse, kruskagrød m.m.). Hertil drikkes sesammælk (tilberedes: sesamfrø, vand, rosiner (stenfri) eller 1/2 banan, mixes i ca. 3 min.).

Halvfasten 
Hvis fasten, som den her er beskrevet, bliver for omfattende på grund af arbejde eller andet, er der mulighed for at "halvfaste", det kan lade sig gøre, samtidig med at man passer sit arbejde, da hvidløgene her kan udelades.
Halvfasten er god og let at gennemføre, ikke blot ved en kronisk sygdom, men også ved afhjælpning af skavanker, der gør, at man ikke synes, at man er, "som man har været", uden energi - eller simpelthen er blevet for overvægtig.
Stå et kvarter før op om morgenen (om nødvendigt), sæt kartofler over (som ved helfaste, koges blot ca. 1/2 time, da grøntsagerne spises) og drik ca. 2 kopper af kartoffelvandet som "eneste" morgenmad. Denne drik, der er varm og velsmagende, mætter utroligt - man føler ingen sult - hvad der godt kunne afskrække nogen fra at halvfaste. Resten af kartoffelvandet kommes i en termokande og drikkes i løbet af formiddagen, hvis sulten skulle melde sig. De kogte kartofler lægges i en skål sammen med eventuelt en rå ituskåret gulerod, tomatbåde, agurkeskiver og evt. en krydderurt efter smag. Dette indtages med ca. 2 spk. solsikkeolie (koldpresset).
Disse 2 "måltider" styrker - smager godt og giver et fantastisk velvære, efterhånden som ophobede giftstoffer får mulighed for og ro til at blive udskilt. Denne proces kan man fortsætte med, til eventuelle smerter og ubehag er væk, eller til skæmmende og belastende, overflødige pund er forsvundet.

Om aftenen 
spises "normalt"; men da man er i færd med at rette op på langvarige forsømmelser, tager man et vist hensyn til dette , og lader aftensmaden være velgennemtænkt, undgå kød og fisk - spis gerne grød som en lille forret og derefter rå eller kogte grønsager. Eksempler på forskellige retter findes i kostplanen, og mange gode bøger om sund ernæring findes i helsekostforretningerne.
Der gælder det samme her som ved fasten, at man benytter biodynamisk dyrkede grønsager og korn - dette fås i helsekostforretninger, og vær sikker på, at disse meget bedre og mere velsmagende produkter er sundere end de giftsprøjtede og kunstgødede.

Læs også:
Alma Nissens faste- og astma- og bronkitiskure

Health News 2000

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012