Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Græskarkerner som medicin

Græskar (Cucurbita pepo) er velkendt som haveplante. De store, gule frugter har et meget vandet, men også slimholdigt frugtkød, som indeholder de ca. mandelstore frø, oftest i meget stort antal. Det er disse, man omtaler som græskarkerner. Få er klar over, at disse græskarkerner er et lægemiddel, som man i den senere tid har beskæftiget sig indgående med.

Af dr. med. R. F. Weiss

Græskarkerner som ormemiddel
I Mellemøsten har græskarfrøet altid været brugt som et ormemiddel, hovedsagelig mod bændelorm, men også mod mange andre indvoldsorme. En sådan "ormedrivende" virkning er da også til stede, men den er ikke særlig stærk og frem for alt meget uregelmæssig og usikker. Det almindelige græskar, som dyrkes hos os, har ikke denne virkning - i hvert fald kun i ganske ringe udstrækning. Det synes at være en særlig græskartype, som hovedsagelig dyrkes i Tyrkiet, der besidder en sådan effekt på orme. Har man det "rigtige" græskar, kan man prøve frøene som ormemiddel. De har den store fordel, at de er fuldstændig uskadelige. Man behøver ikke frygte uheldige bivirkninger, selv om man tager dem i de store mængder, som det er nødvendigt under en ormekur.

I vores hjemlige flora har vi et væsentligt stærkere og meget pålideligt lægemiddel mod bændelorm og spoleorm: almindelig mangeløv 
(Dryopteris filix-mas, Aspidium filix-mas), som vokser i vores skove på skyggerige steder med muldjord. Dens tykke jordstængel indeholder en giftig olie, der med rette regnes for et af de stærkeste ormemidler. Det har givet planten dens navn. Der er tale om en virkelig gift, som allerede i ringe mængder kan give leverskade. Jeg har flere gange oplevet en ledsagende gulsot, og i litteraturen er der beskrevet en hel række lignende tilfælde. Derfor må ekstrakter af mangeløv kun ordineres af en læge og kun på recept.

I denne situation er det en fordel også at have græskarkernerne, som er et absolut harmløst ormemiddel. I "Presse médicale", det førende franske medicinske fagtidsskrift, fra den 25. april 1964 berettede Charles Junod
, Paris, om overraskende gode behandlingsresultater ved forskellige typer indvoldsorm hos mennesker. Han anvendte en græskarolie udvundet af frøene (et halvt kilo frø pr. 30 ml olie). Den er lettere at indtage. I en behandlingsrække, som omfattede 80 voksne personer, var der 84,6% gode resultater. Hos yderligere 54 syge blev græskarolien ved hjælp af en sonde indgivet direkte i maven eller i tolvfingertarmen, og her virkede den hos dem alle.

At græskarfrøet tåles så godt, gør det først og fremmest værdifuldt for svage og organisk syge mennesker, især mave-tarm-patienter, som man ikke kan belaste yderligere med et skadeligt medikament, hvis de ud over deres øvrige besvær også får bændelorm. Også for diabetikere er en sådan græskarfrøkur velegnet.

Professor 
H. Hartl fra Universitets-Kvindeklinikken i Göttingen skrev i 1961 en udførlig artikel (Med. Kl., nr. 28, 1961) om medikamenter, som ikke bør ordineres under svangerskabet. Heri nævner han bl. a., at mangeløvekstrakt må undgås til svangre. Som et pålideligt og harmløst ormemiddel nævner han græskarkernerne.

Vi står altså på sikker grund, når græskarkerner anvendes som ormemiddel, selv med de tidligere nævnte forbehold. Man skal bruge temmelig store mængder. Hver morgen tages en 
lille håndfuld, som man bedst findeler i en mikser sammen med mælk og kvark, helst på fastende hjerte, evt. med revet æble på. Dette skal gennemføres i mindst 8-14 dage, og man må i denne periode sørge for en grundig, daglig tarmudtømning. Til slut tager man et stærkt tarmrensende middel, bedst 1-2 spiseskefulde amerikansk olie på den sædvanlige måde sammen med sort kaffe. Som en sikkerhedsforanstaltning gentages denne kur efter 6 ugers forløb.


Græskarkerner mod prostatalidelser
Mere betydningsfuldt er imidlertid et andet anvendelsesområde for græskarfrø, som man først i nyere tid har udarbejdet. Det drejer sig om sygdomme i urinblæren og blærehalskirtelen, prostata, der ligger ved blærens overgang til urinrøret. Forstørrelse af blærehalskirtelen, prostatahyperplasi eller prostatahypertrofi, er en kendt og hyppig lidelse hos ældre mænd, som medfører tiltagende vandladningsbesvær og en højst ubehagelig og hyppig vandladningstrang. Man bruger ofte udtrykket imperativ
 - alt tilsidesættende - vandladningstrang.

En ejendommelighed ved denne prostatalidelse er, at væksten af prostata i ikke så få tilfælde mindskes hurtigt eller endog helt standser. Hos andre forværres tilstanden dog uafbrudt, indtil det i ubehandlede tilfælde bliver fuldstændig umuligt at tømme blæren. Som følge heraf trues hele kroppen af en urinforgiftning. Grunden til, at sygdommen i et tilfælde er relativt godartet og i et andet udvikler sig faretruende, kender vi ikke. Det gør forløbet af prostatahypertrofi så varierende og gør det desuden vanskeligt at forudsige noget i den konkrete situation. Der er i dag ingen tvivl om, at tilfælde som stadig forværres, og hvor urintilbageholdelsen ikke mere kan lettes varigt, skal opereres, og det så tidligt som muligt. Operationen kan gennemføres på flere lige gode måder, som i teknisk henseende i de senere år er udviklet til en høj grad af fuldkommenhed. Herved fjernes den store hindring ved blæreudgangen sikkert og vedvarende. Selv hos gamle, svækkede mænd på over 80 kan man i dag gennemføre operationen relativt risikofrit.

I mange tilfælde er operation dog ikke - eller endnu ikke - nødvendig. Lidelsen forbliver her på sit første mindre betydningsfulde stadium, hvor der blot foreligger hyppigere trang til vandladning og en mere besværlig og langsommere urinudtømning. På baggrund af lidelsens usikre udvikling er det forståeligt og medicinsk også helt forsvarligt, at man i denne situation i første omgang så vidt muligt søger at afhjælpe problemerne og forhindre deres videre udvikling med simple midler. Grundlaget for denne type behandling er den omstændighed, som eksperter på området har fastslået, at ikke alene størrelsen af prostata er afgørende, men også blærens tilstand. I vandladningsprocessen indgår i hvert fald to mekanismer - også hos raske mennesker - lukkemusklen ved blæreudgangen må afslappes for at give frit udløb, og samtidig må væggen i den øvrige blære trække sig kraftigt sammen og presse blæreindholdet, urinen, ud. Jo mere blæreudgangen forsnævres på grund af prostatas vækst, desto større tryk skal blæremuskulaturen oparbejde for at presse urinen ud. Med andre ord: spændingstilstanden, 
tonus, må forhøjes i blærevæggens muskulatur. Her har vi en mulighed for at gribe ind, Det er meget vanskeligere at øve indflydelse på selve blærehalskirtelens vækst; denne styres af os ukendte love.

Efter al sandsynlighed formår græskarfrøene at påvirke denne tømningsmekanisme regulerende. Frem for alt hæver den blæremuskulaturens tonus og befordrer udtømningen af indholdet. Herved undgås den frygtede urinretention, dvs. ufuldstændig udtømning ved vandladning; besværet mindskes, og vandladningstrangen melder sig sjældnere. Vi kender endnu ikke virkningen i enkeltheder, og vi kender heller ikke de aktive bestanddele i græskarkernen. Sandsynligvis gælder her det samme, som vi allerede har erfaret hos så mange lægeurter: at det ikke drejer sig om et enkelt stof, men om flere
 i det rette blandingsforhold.

Selvfølgelig har naturen ikke "villet" det sådan. For at udtrykke det klart: "naturen" har lige så lidt i dette tilfælde som i så mange andre "tænkt" på, at der skulle foreligge et lægemiddel. Men mennesket har i tidens løb blandt den uendelige mangfoldighed af kombinationer, naturen frembyder, med noget i retning af et "instinkt for helbredelse" fundet frem til dem, som kunne være nyttige til behandling af de forskellige sygdomme.

Man kender mange af stofferne i græskarkernerne: en fed olie, 
oleum cucurbitae, en phytosterin, måske også små mængder alkaloid. Desuden vitaminer, især fra E-gruppen, og muligvis hormonagtige stoffer. De vigtigste synes dog at være proteiner og aminosyrer. Selv om vi således endnu ikke formår at sige noget sikkert om de virksomme stoffer, er der i dag ikke mere tvivl om græskarkernens gode virkning på visse blæreproblemer. Derom foreligger en hel række pålidelige beretninger.

Foruden første stadium af prostatahyperplasi fremhæves også den gode virkning mod blæreneurose. Man forstår herved en tilstand med hyppig vandladningstrang og ofte ret mange smerter, men uden organiske forandringer i blæren forårsaget af blærekatar eller anden organisk sygdom. Lidelsen ses ikke sjældent hos nervøse kvinder i overgangsalderen. Også her er årsagen til problemerne en forstyrrelse af samspillet mellem lukke- og tømningsmuskulaturen, og en forøgelse af kraften i tømningsmuskulaturen i blærevæggen giver da den tilstræbte hjælp. For en sådan forklaring taler, at man også kan lette blæretømningsbesvær hos lammede, og personer med alderdomslidelser ved hjælp af græskarkerner. Fra et plejehjem i Hamburg foreligger beretning herom. Væsentligt er naturligvis, at man i alle tilfælde bruger de virkeligt
 virksomme græskarfrø eller græskarkerneolie i kapsler. Dette kan ikke understreges nok.


Anvendelse og dosering
Hvad enten græskarkerner skal bruges som ormemiddel, mod blæresygdomme eller ved prostatahyperplasi, indtager man 1 eller 2 teskefulde 2-3 gange daglig, f.eks. på mysli, æblemos eller kvark, eller helt enkelt rørt op med lidt mælk. Hertil svarer 2 kapsler 3 gange daglig. Kuren må gennemføres over nogle uger eller længere afhængig af lidelsens karakter. Præparaterne tåles udmærket. Også umiddelbart efter operationen for prostatahyperplasi kan og bør det tages sammen med maden, så blæremuskulaturen styrkes og hurtigere genvinder sin funktion.

Den nævnte blæreneurose
, der særlig optræder hos kvinder efter fødsler, i klimakteriet og også i højere alder, reagerer ligeledes godt på græskarkerner eller græskarkerneolie.

Man tager i første omgang 2 kapsler 3 gange daglig og kan senere, når virkningen begynder at vise sig efter 2-3 ugers forløb, gå ned til 3 gange 1 kapsel, eventuelt 2 morgen og aften. Mænd med forstørrelse af blærehalskirtlen eller en almindelig betændelse i denne kan ved at tage både græskarkerneolie kapsler og græskargranulat opnå øget virkning i perioder, hvor lidelsen er særlig slem.


Uddrag af Kommission E's monografi om græskarkerner:
Anvendelsesområde: Irriteret blære, vandladningsbesvær ved prostataforstørrelse stadium 1 til 2.
Kontraindikationer: Ingen bekendt.
Bivirkninger: Ingen bekendt.
Interaktion med andre midler: Ingen bekendt.
Dosering: 
Så vidt ikke andet er ordineret: gennemsnitsdosis: 10 gram kerner, eller 3-10 kapsler (500 mg) daglig.

Anvendelsemåde:  Hele eller fintskårne kerner til indtagelse.

Ref.:
Akihisa, T. et al.: Lipids 21
, 39 (1986).
Haefele, H.: Ärztliche Praxis 
79, 3321 (1977).
Lützelberger, H.: Ärztliche Praxis 76
, 3278 (1974).
Nitsch-Fitz, R. et al.: Erfahrungsheilkunde 
28, 1009 (1979).
Rauwald, H. W. et al.: Phytochemistry 24
, 2746 (1985).
Schilcher, H.: Zeitschrift für angewandte Phytoterapie 
2, 14 (1981); 7, 19 (1986).
Schmidt, K. et al.: Helv. Chir. Acta 
47, 439 (1980).
Schmidt, K. et al.: Klin. Exp. Urol. 4
, 152 (1982).
Schuster, W. et al.: Fette, Seife, Anstrichmittel 
85, 56 (1983).
Sucrow, W. et al.: Phytochemistry 15
, 1533 (1976).
Szewczuk, A. et al.: Hoppe-Seyler's Z. Physiol. Chem. 
364, 941 (1983).

Om forfatteren dr. med. R. F. Weiss
Født i Berlin-Charlottenburg 1895, studerede medicin og botanik ved universitetet i Berlin. Medicinsk embedseksamen l 1922. Derefter videreuddannelse til specialist i intern medicin.
Under 2. verdenskrig stabsoverlæge af reserven. Efter sin hjemkomst fra russisk fangenskab i 1952 nedsatte han sig som speciallæge i Hannover. Blev i 1958 tildelt Bundesverdienstkreuz af 1. klasse for sit opofrende arbejde i krigsfangelejrenes lazaretter.
Flyttede i 1961 til Marstetten-Altracht i Allgäu for at kunne hellige sig sit videnskabelige arbejde.
Dr. med. Weiss har i Tyskland været toneangivende og stærkt medvirkende til udbredelsen af videnskaben om lægeplanter. Hans fagkundskaber og store botaniske viden har gjort ham til en af eksperterne på phytoterapiens område.

Tip: Søg også på ordet Progræs

Health News 2001

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012