Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Jojoba-olie fra Natur-Drogeriet - ørkenens hemmelige skønhedskilde

Jojoba-olie, undertiden kaldet flydende guld, kommer fra jojoba-planten, en stedsegrøn busk, der vokser vildt i de frostfrie ørkener i det sydlige Californien og Arizona og i dele af det vestlige Mexico.

Den gror frit på ufrugtbar, saltholdig ørkenjord og overlever kraftige ørkenvinde, lange perioder med over 40 graders varme og måneder uden vand, den har ingen naturlige fjender, ingen parasitter, kræver ingen beskyttelse og overgår langt enhver anden plante med hensyn til tolerance over for luftforurening - hvilket er blevet vist i nogle forsøg, der er udført på University of California.

I hundredvis af år har jojoba-planten været en del af ørkenlandskabet, ubemærket og sandsynligvis uønsket af mennesker, undtagen af apache- og Mexico-indianerne, som har forstået, hvilke velgørende egenskaber, den besidder, og nydt godt af dem, længe før Columbus nogen sinde havde tænkt på at opdage Amerika. Disse stammer pressede olien fra jojoba-nødden og brugte den som et hårtonikum for at gøre håret rent og skinnende, men også til behandling af håraffald og hudsygdomme.

Jojoba-planten bliver fuldvoksen efter ca. 10 år og bærer fra 8 til 10 pund nødder. Den kan bære frugt i 100 år eller mere. Der går omkring 5 pund nødder til at fremstille 1 liter olie

Jojoba-olie klassificeres som en flerumættet olie med en sjælden kemisk struktur, der gør det særdeles omkostningskrævende at fremstille den syntetisk og meget nyttig ved forskellige blandinger. Den emulgerer let til en naturlig base for skønhedsprodukter som solcreme, baby-olie, læbestift, fugtighedscreme, hånd- og bodylotioner og mange andre kosmetika. Da olien ikke bliver harsk, bevarer produkterne deres renhed, selv når de oplagres i længere tid.

Jojoba-oliens smeltepunkt er meget nær legemstemperaturen, hvilket gør den meget velegnet til kosmetisk brug, som opdaget af Koli Perfume Company
 i Japan. Dette firma har udført undersøgelser af jojoba-oliens virkning på huden og har fundet den fuldstændig uskadelig og giftfri. Som resultat heraf gav den japanske regering firmaet tilladelse til at markedsføre kosmetiske produkter med olien som en af ingredienserne.

Jojoba-olie er et virksomt middel mod skæl og håraffald, og hudlæger har fundet ud af, at den kan bruges til behandling mod akne. Da den ikke føles fedtet på huden, er der en stigende efterspørgsel efter jojoba til håndlotioner, shampooer, conditioners og andre artikler, der bruges til hår- og hudpleje. Jojoba er også en god after-shave creme, der blødgør og beskytter huden. Den har også været brugt til fjernelse af vorter og til heling af sår og rifter.

Dr. Javier Gomez' forskning omkring jojobas virkning på hår og hovedbund, giver oplysende vejledning på et område, der ellers endnu ligger hen i mørke. Efter at have forsket i jojoba i over 20 år fandt dr. Comez frem til, at den var det mest effektive middel til rensning af hovedbunden, der endnu var opdaget.
Når Natur-Drogeriets jojoba-olie bruges til håret og hovedbunden, er den bemærkelsesværdig effektiv over for sebum eller talg, som er det fedtholdige hormon, der udskilles af talgkirtlerne i hovedbunden. Hårtab, der er arveligt betinget, men forårsaget af talgudskillelse, optræder sammen med skældannelse. Denne tilstand er forbundet med abnorm cellefornyelse af det hornagtige skæl, der hæfter sig til hinanden og til hovedbunden. På denne måde forsinkes den nye cellemodning. Dette problem kompliceres, når talgcellerne fortsætter med at udskille talg, og skællene bliver skorpede af sekretionerne, hvilket forhindrer talgcellernes normale funktion, og dermed hæmmes hårvæksten. Resultatet er hårtab, og ny hårvækst forsinkes, da hårvæksten kommer ind i et hvilende stadium, som man siger. De afkræftede hårsække hærder, og der indtræder skaldethed eller unormalt stort hårudfald.

Natur-Drogeriets jojoba-olie ikke alene opløser aflejret talg, men gør også hårbunden mindre syreholdig, og nedsætter dermed udskillelsen af nyt talg. Jojobas høje naturlige indhold af jod hjælper med at beskytte hår og hovedbund mod bakterieangreb. Når man har renset med jojoba-olie, er de før tilstoppede hårsække rensede, og cellerne i overhuden stimuleres til ny hårvækst.

Den anbefalede brug af jojoba-olie som hår- og hovedbunds-conditioner går ud på at anvende olien direkte på hovedbunden, en halv time før håret vaskes med shampoo. Brug af en pH-balanceret shampoo og conditioner, der indeholder jojoba-olie giver håret forøget kraft og liv.

Lotioner og
hudcremer, der indeholder jojoba, er glimrende fugtighedscremer. De der har meget tør hud, kan anvende olien direkte på de tørre områder. Olien kan også anvendes direkte ved solskoldethed eller umiddelbart efter en dush for at opnå en blød og skøn fornemmelse, eller den kan kommes i karbadet. 

Den længe oversete jojoba spiller nu en vigtig rolle i kosmetikindustrien. Men da det tager mange år, før planten er fuldvoksen, er efterspørgslen stor, og den vil naturligvis blive dyrere, når den skal indgå i færdige kosmetikprodukter. I betragtning af dens hårdførhed, afkast og evne til at klare sig under de mest ugunstige forhold, er det klart, at dette "flydende guld" er en 14 karats opdagelse. Den europæiske helsebranche er gerne først med det sunde - og det er også sket i denne sag. Allerede i 1985 indførte Natur-Drogeriet A/S dette "flydende guld", der siden har gavnet utrolig mange mennesker. 

Health News 2001