Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Vise ord fra Veterinær- og Fødevaredirektoratet

Man kender ikke alle stoffer i frugt og grønsager 
Splitter man en frugt eller grøntsag i kemiske bestanddele, står man tilbage med et ganske overvældende antal stoffer. Præcis hvor mange kemiske forbindelser for eksempel en gulerod indeholder, ved forskerne endnu ikke, men der er tale om flere tusinde stoffer.
En del af disse kemiske forbindelser tilhører gruppen af såkaldt sekundære stoffer. De har ingen næringsværdi for mennesker, men giver blandt andet guleroden naturlig beskyttelse mod plantesygdomme og er med til at give grøntsagen farve.

Det er disse stoffer - både i gulerødder og andre grøntsager og frugter - som forskerne i disse år har kig på. Håbet er, at man efterhånden kan få så stor viden om stofferne, at man direkte kan sige:
Spis stof A, B, C og D hver dag i denne, mængde, så giver du dig selv en effektiv forebyggelse mod kræft. Og hvis du samtidig tager E, F, G  og H, så er du fint beskyttet mod hjertekarlidelser.
I det øjeblik, man når så langt, vil man teoretisk kunne isolere stofferne og give dem som kosttilskud i de rigtige doser. Eller 'bygge' dem ind i såkaldt funktionelle fødevarer. Men det er fremtidsmusik, understreger Lars Ovesen:

- Selv om der forskes intensivt i plantekemi, så er vi i dag ikke engang i stand til at bestemme alle de stoffer, der eksempelvis findes i en gulerod. Det er et enormt kortlægningsarbejde, som af praktiske årsager foretages ved hjælp af forskellige internationale samarbejdsprojekter.
- I det projekt, som vi er med i her i Veterinær- og Fødevaredirektoratet, kigger vi sammen med en række hjemlige og udenlandske kolleger på én stofgruppe - bioflavonoiderne. Det er antioxydanter - altså stoffer, som modvirker harskning af cellerne - men der er jo mange, mange andre stofgrupper.

Et andet ubesvaret spørgsmål omkring kemien i frugt og grønt er samspillet. Altså, hvordan de mange tusinde kemiske forbindelser i en gulerod, et æble eller et kålhoved egentlig 'samarbejder'. Og er det komplekst at kortlægge gulerodens enkeltstoffer, så forekommer det nærmest uoverskueligt at danne sig et billede af det totale kemiske samarbejde, siger Lars Ovesen:
Den viden ligger mange år ude i fremtiden, hvis det nogen sinde lykkes at indsamle den. Og kortlægningen af det kemiske samarbejde må jo af logiske årsager vente, til vi ved, hvad de enkelte frugter og grøntsager indeholder.
- Alligevel er det væsentligt at have dette samarbejde i baghovedet allerede nu. For finder man ét stof, der for eksempel ser ud til at have effekt mod kræft, så kan forklaringen jo være, at det virker, fordi det spiller sammen med en række andre kemiske forbindelser i den pågældende frugt eller grøntsag.

- Under alle omstændigheder ligger det dog fast, at hovedparten af danskerne i dag spiser alt for lidt frugt og grønt.
- Da vi her i Veterinær- og Fødevaredirektoratet regnede danskernes forbrug af frugt og grønt ud for et par år siden, viste tallene, at kun en fjerdedel af befolkningen spiser over 300 gram frugt og grønt om dagen. Så der er lang vej endnu, siger Lars Ovesen.

Hvad mængden angår, har myndighederne i USA formuleret det såkaldte 'fem om dagen'-slogan - hvor 'en' eksempelvis svarer til et æble eller en gennemsnitsportion spinat. Og hvor forbrugerne rådes til at sammensætte 'fem om dagen' nogenlunde ligeligt af frugt og grønt.

- Skal man omsætte det amerikanske budskab til gram, havner vi nok på omkring 500 gram frugt og grønt om dagen - eksklusive
 kartofler og juice, siger Lars Ovesen:
- Om det så er det rette kvantum, kan man selvfølgelig altid diskutere, men helt ved siden af er det nok ikke.

Health News 1998