Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Natur-Helbredelse II

Grundlæggende Viden om Behandling af Eksem og Psoriasis 

Af fhv. Kommunelæge Dr. med. Kjer-Petersen
Særtryk af Bladet Helbredelse, Oktober 1949

Man skal ikke betænke sig på at spørge Lægmænd ud om, hvad der synes af Betydning for Kurens rette Anvendelse. Jeg tror nemlig, at hele Lægekunsten er opstået på den Måde, at man har iagttaget Udfaldet i de enkelte Tilfælde og så samlet disse Iagttagelser under Eet.

Hippokrates. 


Breve fra Dr. Axel O. Hansens Patienter 

1) Eksem, svær grad. 34 År. Beg. 4.3.49.
25.5.49.
I Anledning af Deres ærede Brev vil Undertegnede i min Mands navn med Glæde svare dette, da det er af stor Interesse for vores vedkommende og sikket også for mange andre udslætlidende. Med dette vil ikke siges, at min Mand er helbredt for sin Lidelse, men vi er klar over, at det fuldt ud er hans egen skyld. Dengang han begyndte på Kuren, forsvandt Udslæt og Kløe, og så holdt han op med det resultat, at Udslættet kom igen. Nu er vi klar over, hvor rigtigt det er at fortsætte en halv Gang til.
Grunden til, at min Mand holdt op med Kuren, var, og det er sikkert ingen hemmelighed, at det er en streng Kur at komme igennem for en Mand, der elsker en saftig Bøf. Og når han så havde fået en helbredt ryg, syntes han, at nu ville han have noget ordentlig at spise. Men han har fortrudt det mange gange.
For at besvare Deres Brev så udførligt som muligt, vil jeg fortælle, at min Mand har ofret mange penge og søgt dygtige Hyemopater og Specialister samt været på Finsen-Instituttet, før han konsulterede Dr. A. O. Hansen, men intet har vist Tegn til Bedring.
I Håb om at få Svar på dette Brev, vil jeg spørge Doktoren, om min Mand kan begynde på en ny Kur nu, eller om en ny Konsultation er nødvendig? Hvis det kan være til Gavn for Lægevidenskaben, stiller min Mand sig gerne til Disposition, så Lægerne kan følge Udviklingen og dermed Helbredelsen fra Kurens Begyndelse. Jeg personlig skal nok sørge for, at Kuren denne Gang bliver overholdt, da det er en lige så stor Lidelse for mig at vågne om Natten, når min Mand kløer sig og om Morgenen finde en blodig Skjorte. I Håb om, at dette Brev er besvaret fyldestgørende . . .


2) Psoriasis. Svær Grad. 11 År. Beg. 16. 8. 48.
24. Maj 1949.
Under Henvisning til Deres Cirkulæreskrivelse til min Datter vedrørende Helbredelse af Patienter med Psoriasislidelser og Patienter med anden Udslæt, skal jeg herved meddele, at vi nogle Gange havde søgt vor Læge angående hendes Udslæt, men han mente, det var noget, hun ville vokse sig fra. En enkelt Gang søgte vi Hudspecialist, der mente, at Udslættet havde Sammenhæng med, at hun havde Orm, hvad hun havde temmelig mange af; når vi fik bugt med Ormene, ville Udslættet også forsvinde, mente han og tilrådede en Kur med Eddikevandsudskyldninger. Kuren fik vi dog ikke gennemført. Det var i Forsommeren 1948.

Derefter konsulterede vi Dem i August 1948 og fik ordineret Kur og Diæt. Kuren med Urtete har vi i det store og hele fulgt, medens vi kun delvis har overholdt Diæten, ligesom vi ikke har overholdt det med de kolde Omslag. Salven har vi heller ikke haft hele Tiden.

Resultatet: betydelig Bedring med Hensyn til Udslættet og Ormene synes næsten at være forsvundet, det er sjældent, vi ser nogen. Helt er Udslættet ikke forsvundet - men Kuren m. v. er altså heller ikke helt gennemført.
Ved Juletid fik vi Teen opbrugt, og der gik en Tid, inden vi fik rekvireret ny Te; det viste sig da, at der kom en Opblussen af Udslættet. Da hun havde drukket Te igen en Tid, tog Udslættet af igen.

Idet jeg vedlægger to Ordinationer, anmoder jeg om Fornyelse, idet vel både hun og jeg bør fortsatte med at drikke Te.


3) Eksem, middelsvær. 31 År. Beg. 22. 8.44.
Undertegnede, der har lidt af Eksem på Hænderne i 7 År - Hovedpine - dårlig Milt, og som, før jeg kom i nedenfor nævnte Kur, har søgt uden Resultat Lysbade og Salve, har gennemgået en naturopatisk Kur hos Dr. Axel O. Hansen i Tiden 22. 8.44.
Jeg er stadig i Kur, og det har hjulpet betydeligt.
Jeg har gennemgået en grundig Diagnose, hvoriblandt Øjendiagnosen. Mit Indtryk af Øjendiagnosen er, at den er den eneste rigtige, da jeg derigennem fik fuld Klarhed over min Sygdom, og derigennem er blevet helbredt indtil nu.
Behandlingen har været Urter, Bade og Diætkure.
Endvidere har jeg gennem denne Kur fået Indblik og Undervisning i sund Levesæt, der i allerhøjeste Grad har gavnet mig.

Endvidere skal jeg tilføje:

Da jeg igennem 7 År har lidt meget af Hovedpine og Eksem på Hænderne, til Stadighed gået med hænderne indbundne, og som følge deraf mistet mit arbejde flere gange, og endvidere haft stærke Smerter såvel i Hænderne som i hovedet, forstår De sikkert, at efter jeg er kommet i Kur hos Dr. A. O. Hansen og jeg næsten ikke har mere Eksem tilbage, og Hovedsmerterne også er så godt som borte, og jeg fra den Dag, jeg kom i Kur, ikke har haft Hænderne indbundet, hvor lykkelig jeg er for Fremgangen.


4) Nældefeber. (M.) Middelsvær Grad. 15 År. Beg. 2 7. 8. 46.
Undertegnede, der har lidt af en ondartet Nældefeber og som, før jeg kom i nedenfor nævnte Kur, har søgt uden Resultat Læger (i Form af Diæt og spise en Masse Kalktabletter, som intet hjalp) har gennemgået en naturopatisk Kur hos Dr. Axel O. Hansen i Tiden fra 2 7. 8. 46 til 15. 11. 46.
Jeg blev fuldkommen rask, er så godt som fri for Nældefeber, men skal vist holde Kuren lidt endnu.
Jeg har gennemgået en grundig Diagnose, hvoriblandt Øjendiagnosen.
Behandlingen har været Urter og Diætkure.
Endvidere har jeg gennem denne Kur fået Indblik og Undervisning i sund Levevis, der i allerhøjeste Grad har gavnet mig.
Endvidere skal jeg (hans Mor) tilføje:
Og vil jeg hertil tilføje, at Kuren kun har gavnet min Søn, som har levet meget sundt og det har været mig en overordentlig stor Glæde, at min Søn er blevet fri for denne Plage, som en ondartet Nældefeber er, og som hverken Læger eller Professorer har kunnet få væk.


5) Sommerfuglelupus. Middelsvær Grad. (Kv.) 67 År. Beg. 21.5.46.
4. 9. 47.
Undertegnede, der har lidt af Sommerfuglelupus i 25 År og som, før jeg kom i nedenfor nævnte Kur har søgt Finsen-Instituttet, har gennemgået en naturopatisk Kur hos Dr. Axel O. Hansen i Tiden fra 21. 5. 46 til 4. 2. 47.
Kuren er ikke afsluttet, men der er en stor Fremgang, og jeg håber at blive rask. Jeg har gennemgået en grundig Diagnose, hvoriblandt Øjendiagnosen. Øjendiagnosen har fundet Årsagen til Sygdommen.
Behandlingen har været Urter, Bade og Diætkure.

Endvidere har jeg gennem denne Kur fået Indblik og Undervisning i sund Levevis, der i allerhøjeste grad har gavnet mig.
Endvidere skal jeg tilføje: At efter en fuldstændig Råkostkur et halvt År  begyndte Sygdommen at svinde. Jeg fortsætter med Glæde Kuren, og vil gerne give Dr. O. Hansen min allerbedste Anbefaling.


6) Eksem. Svær Grad. (Kv.) 51 År. Beg. 26. 5. 48.
17. Maj 1949.
På Hr. Dr. Axel O. Hansens Opfordring sender jeg hermed en Beretning om min Sygdoms (Eksem) Forløb.
Jeg er 51 År og min Eksem begyndte gradvis at vise sig i 1936.
I flere År søgte jeg Behandling hos min Læge, der gav mig forskellig Slags Medicin og Indsprøjtninger. Alt dette havde dog ingen Virkning, i Stedet for at blive bedre forværrede Eksemen sig langsomt, men sikkert. Min Læge mente ikke selv, at han kunne gøre noget ved det.
Senere søgte jeg en Kiropraktor. Hos ham fik jeg en hel Del Behandlinger, men disse hjalp dog intet.
I 1944 begyndte jeg en medicinsk Kur hos Homøopat. Denne Kur varede godt 1 År, og i den Tid viste der sig en ret god Bedring. Grundet på, at Homøopaten ikke kunne skaffe Medicin og som en Følge deraf ikke mere kunne praktisere, måtte jeg afbryde denne Kur.
En Tid efter opsøgte jeg igen Samme, men blev af ham henvist til en anden Homøopat.
I ca. 3/4 År var jeg i Kur hos denne, men denne Kur bedrede intet på min Eksem.
Sidst i Maj måned 1948 begyndte jeg en Kur hos Hr. Dr. Axel O. Hansen, København. Denne Kur: 53-161-176 samt Diæten er ikke sluttet endnu. Men den har hidtil haft en meget god Virkning på mig, og Eksemen er aftaget meget betydeligt. Der er ingen Tvivl om, at denne Kur er den bedste af dem, jeg har prøvet for min Sygdom. Urtekuren har jeg nøje overholdt. Diæten har jeg knap kunne holde så strengt, som den står skrevet, men jeg har nøje holdt mig fra at spise strengt forbudte Varer.


7) Eksem. Svær Grad. 51 År. Beg. 26. 5. 48.
5. 6. 49.
I den sidste Måned er det gået ualmindelig godt, alt er forsvundet fra Hænder og Arme, man kan intet se mere. Med Benene er det også meget bedre, man kan se noget, men jeg mærker ikke til det. Angående Tæerne, så er der sket en Forandring, nu kommer der ikke Revner mere; men derimod skaller Huden af mellem Tæerne, det kløer heller ikke så meget mere. I det hele taget har det været en Måned med stor Fremgang. Kosten har jeg ikke kunnet overholde, da jeg siden den 5. 5. har været indkaldt til Modstandsbevægelsen her i Århus og er det stadigvæk. I denne Måned venter jeg at blive indkaldt som Soldat.


8) Eksem. Svær Grad. 57 År. Beg. 8.10.48.
19. 5. 49.
Ved nærværende skal det være mig en Glæde at meddele, at Deres Behandling (Kur) af mit årelange Eksem lader til, at den vil resultere i fuldstændig Helbredelse. Det er det bedste Resultat, jeg nogensinde har opnået, og det siger en Del, da jeg gennem ca. 30 År har prøvet meget og søgt forskellige Læger, deriblandt Professor&
Ligeledes har jeg prøvet mange forskellige Råd, men alt forgæves. Som sagt regner jeg med at blive befriet for Lidelsen, når jeg en Tid endnu følger Deres Anvisninger, men selv om dette ikke skulle lykkes helt, mod al Sandsynlighed, kan det i hvert Fald holde Lidelsen sådan nede, så den så og sige ikke virker generende. Tidligere dannede der sig et lag Skæl, som i varme og i Sengen forårsagede en ulidelig Kløe, som jeg måtte fjerne med at kradse det af med neglene, og hver morgen var der en ret stor Portion i Sengen, hvilket var meget generende, når jeg boede ude. Dette kan nu ved Hjælp af Deres Kur holdes sådan i ave, at der på nuværende Stadium næsten ingen Skorpedannelse forekommer. Ligesom den ulidelige Kløe og grimme Lugt er forsvunden, så derfor regner jeg med fuldstændig Helbredelse. Jeg er i hvert fald glad for, at jeg traf en god Ven, der anbefalede mig at tage til Dem. Med min Kones Bronkitis går det også godt fremad, hun har ikke i flere År været så rask som nu. At De ved Øjendiagnosen kunne finde ud af, at min Kone led af Bronkitis, kunne være Bluff, for det kunne enhver fatte uden nogen Diagnose, men at De kunne konstatere, at jeg led af Eksem i Skridtet, turde dog være Bevis for Øjendiagnosens Berettigelse.
Med Tak for den Lindring af min Hustrus og min Lidelse De har fremkaldt.


9) Eksem. Middelsvær Grad. (Kv.) 68 År. Beg. 25. 8. 43.
17. 1. 44.
Undertegnede, der har lidt af Eksem, og som før jeg kom i nedenfor nævnte Kur har forsøgt uden Resultat forskellige Salver og Lys, har gennemgået en naturopatisk Kur hos Dr. Axel O. Hansen i Tiden 25. 8. 43 til 27. 6. 44.
Jeg blev fuldkommen rask, langt over Forventning.
Jeg har gennemgået en grundig Diagnose, hvoriblandt Øjendiagnosen. Mit Indtryk er, at Dr. Axel O. Hansen går meget grundigt til Værks.
Behandlingen har været Urter, Bade og Diætkure.
Endvidere har jeg gennem denne Kur fået Indblik og Undervisning i sund Levesæt, der i allerhøjeste Grad har gavnet mig.
Endvidere skal jeg tilføje: Da jeg selv er blevet så rask efter Kuren, anbefaler jeg alle, der trænger til Lægehjælp, at henvende sig til Hr. Doktor Hansen, hvor jeg selv vil søge hen igen, hvis det bliver nødvendigt. Mine Ben var meget dårlige, de så ud, som det kunne blive Koldbrand eller Blodforgiftning.
Hr. Doktor Hansen bedes ikke offentliggøre mit Navn; hvis jeg skulle trænge til Hospitalsophold, kunne det måske skade mig.


10) Hudkløe. Svær Grad. (Kv.) 51 År. Beg. 11. 9. 46.
19.5. 1949.
Fra omkring januar 1946 begyndte jeg at lide stærkt af Hudkløe, der medførte Søvnløshed om Natten og stærkt Ubehag om Dagen. Omkring Sept. 46 søgte jeg Doktor Hansen, der ordinerede Diæt- og Urtetekur.
Efter ganske kort Tid, ca. 6 Uger, begyndte Kuren at hjælpe, der indtrådte en sådan Bedring, at Søvnløsheden forsvandt næsten helt og kun kom i kortere Perioder.
Den konstante Kløe om Dagen er efterhånden svundet til et Minimum. Kløen generer nu kun med lange Mellemrum, der stadig bliver længere, og Kuren må formentlig snart kunne siges at være tilendebragt og Kløen ophørt. Det er mig en Glæde at bekræfte, at den ordinerede Kur har været effektiv, og at jeg nu næsten er blevet Hudkløen kvit.


11) Eksem. Middelsvær Grad. (M.) 41 År. Beg. 15. 8. 45.
13. Maj 1949.
Iflg. Deres Skrivelse af den 11. Maj 1949 beder De om en Erklæring om den Kur, jeg undergik hos Dem. Den Sygdom, jeg blev behandlet for hos Dem, formener jeg, er opstået ved, at jeg fik indsprøjtet i Åreknuder. Da Venerne lukkede sig, opstod der eksem på Benet på Grund af dårlig Blodtilførsel, da Huden blev tør og skorpet og til sidst blev til et stort Sår, som væskede, sådan var Tilstanden, da jeg begyndte at søge Dr. Axel O. Hansen, og Benet begyndte efter 1 1/2 Års Behandling at hude, og nu er der Hud på Benet. Jeg begyndte Kuren 15. 8. 45 og sluttede den 7. 7. 47, som er sidste Fornyelsesdato på Ordination. Jeg har siden fulgt de Regler, som blev ordineret, og det er siden gået jævnt fremad, så det nu ikke generer mig ret meget, og hvis jeg havde haft Råd til at fuldføre Kuren helt, havde jeg været helt fri nu, men jeg kan takke Læge Hansen, at jeg er kommet mig så meget, som jeg er, og ikke min Sygekasselæge, da det nærmest blev værre, indtil jeg blev Patient hos Læge Hansen, og Læge Hansen har ingen Skyld i, at jeg ikke er blevet helt rask.


12) Eksem. (M.) 34 År. Beg. 2.4.44.
16.5.49.
Undertegnede har gennem de sidste 15 År lidt af forskellige Eksemer, bl.a. Vandeksem. Og er bl.a. blevet behandlet af Læger i Italien, Canada og Australien samt været på Hospital. Jeg har søgt A. O. Hansen og gennemgået en af ham ordineret Kur, så jeg igen kan arbejde normalt uden det store Handicap, det er med Eksem.


13) Psoriasis. Svær Grad. (M.) 57 År. Beg. 22. 10. 47.
20. 5. 49.
Da jeg har søgt Hr. Dr. A. O. Hansen fra Okt. 47 for en meget slem udbredt Psoriasis over store Dele af Kroppen, og som jeg har haft konstant siden Februar 1915, udover et lille Års Tid, hvor jeg ved en Kur på Hospitalet i 1935 på 4 Måneder blev rask, og som kun holdt som før nævnt et lille Års Tid. Både før og efter den Tid har jeg søgt Læger og Specialister og brugt betydelige Kilo af Tjære og Tjæresalve uden nævneværdigt Held og var til sidst helt igennem immun overfor Tjære. Jeg blev så anbefalet at prøve en Kur hos Dr. Hansen (Urteteer og Diæt). Teen drak jeg konstant, Diæten holdt jeg så godt som Forholdene tillod det i et År, og da begyndte Psoriasisen at svinde ind og gik tildels helt væk. Jeg har i denne Vinter haft af anden Grund en længere Sygdomsperiode og mindre Hospitalsophold, og der brød da atter en Del Udslæt frem, hvorfor jeg atter for en Måneds Tid siden fortsatte den ved juletid afbrudte Kur og ser allerede nu en begyndende god Virkning deraf, og det er min Agt at fortsætte dermed indtil den fuldstændige Helbredelse, som jeg ikke er i Tvivl om vil ske. Da jeg aldrig i disse 33 År har set en så udpræget mærkbar Virkning af Lægebehandling som denne. Det er mig derfor en Glæde at anbefale Dr. Hansens Kurbehandlinger på det bedste.


14) Psoriasis. Svær Grad. (Kv.) 49 År. Beg. 17. 3. 49.
Hr. Dr. A. O. Hansen.
I 1923, da jeg var 18 År, fik jeg mit første Udbrud af Psoriasis. Jeg henvendte mig da til Dr& , som ikke vidste, hvad det var for et Udslæt, og han ordinerede fortynder jodsprit til Pensling. Udslættet forsvandt efter et par Måneders Forløb og kom af og til igen med et Par Års Mellemrum, men da der ikke her var tale om større Udbrud, lod jeg det bare være til det gik væk igen.
I 1932, ca. 10 År efter det første Udbrud, blev det imidlertid værre, og jeg henvendte mig på Finsens Lysinstitut, fik ambulante Lysbade og var rask efter en Måneds Forløb.
Året efter kom det igen, og jeg begyndte med Lysbade igen, men det hjalp ikke denne Gang. Fik derefter Kulbuelys, som fuldstændig ødelagde min Hud, for så endelig at blive indlagt på Instituttet i 2 Måneder. Efter denne tid har jeg haft udbrud i ca. 3/4 til et År med et halvt til et Års Interval.

I Marts 1945 lå jeg på Rudolph Bergs Hospital. I August 46, i juli 47 og i Dec. 1948 på Finsen, hvor Behandlingen hver Gang var Tjærebade. Sidste Gang hjalp Behandlingen ikke fuldstændig i tre uger, og jeg tabte Tålmodigheden og ønskede at komme hjem. Til alt Held læste jeg om Dr. Hansens Helbredelse af en Dame, der havde haft det på samme Måde som jeg.
Den 17. Marts kom jeg til Dr. Hansen og begyndte på Kuren, jeg var fuldstændig medtaget på hele min Krop. Efter otte Dages Forløb kunne jeg mærke, at min Hud blev mere elastisk, og for hver Dag blev jeg bedre. Således nu efter 2 Måneders Forløb er jeg næsten fri for Udslæt, som er betegnet i min journal på Finsen som Psoriasis. Jeg er ganske sikker på, at det er den rette Behandling, jeg endelig har fået. I alle Tilfælde vil jeg aldrig søge andre end Dr. Hansen, hvis det skulle begynde igen.
Min nuværende Tilstand er opnået ved at overholde den angivne Diæt og drikke de ordinerede Teer. (jeg har ikke taget medicinske Bade og fået Lysbade, som Dr. Hansen foreslog som Supplement til Kuren).


15) Psoriasis. Svær Grad. (Kv.) 67 År. Beg. 23. 2. 44.
15. Maj 49.
Siden jeg var 10 År, har jeg lidt af Psoriasis. I min Barndom blev der egentlig ikke gjort noget ved det, vore forskellige Huslæger mente, det ville fortage sig af sig selv, det bredte sig imidlertid mere og mere.
I 1939 fik jeg et voldsomt Anfald, Hoved, Hænder og Arme, Ben og Fødder var eet Sår, min Læge rådede mig til at søge Finsen. Jeg fik Lysbehandling og Salve og blev hjulpet for en Tid, men Året efter var det ligeså galt, og jeg fik igen samme Behandling og blev igen hjulpet for en Tid. Dog kløede det altid, og i ca. 5 År sov jeg kun meget lidt.
Så mødte jeg en Dag i 1944 en gammel Elev, som vidste, jeg havde Psoriasis, og hun fortalte mig, at nu var hun blevet kureret hos Dr. Hansen. Jeg gik straks derhen, begyndte Kuren og kunne efter 14 Dages Forløb spore Bedring og i Løbet af et År var jeg så godt som helbredt.

Hvert Forår kommer enkelte røde Pletter men når jeg så får Sol og Søbad, forsvinder de heldigvis igen, og når der af og til kommer enkelte Pletter, er det sikkert min egen skyld, da jeg nu, hvor jeg har det så godt, af og til fristes til at drikke Kaffe og Te, og min Erfaring er, at Kaffe er det værste.
Jeg føler mig som et nyt og bedre Menneske legemligt, så når jeg nu nyder lidt forbuden Frugt, er det fordi jeg stoler på, at hvis det nu skulle begynde igen, kan jeg jo bare ty til mine Teer og overholde Diæten strengt.


16) Psoriasis. Svær Grad. (Kv.) 20 År. Beg. 19. 3. 47.
16. 5. 49.
Som Svar på Deres Henvendelse angående mit Sygdomstilfælde Psoriasis skal jeg med Glæde oplyse følgende:
Jeg har været plaget af Psoriasis fra jeg var 8 År, og har søgt følgende læger:
Jeg søgte først Dr& , som gav mig Recept på noget Tjæresalve, som jeg smurte med i nogen Tid uden Resultat, af denne Læge blev jeg så henvist til "Militærhospitalet", hvor jeg imidlertid fik næsten den samme Salve, og som derfor heller ikke gav noget Resultat. Derefter søgte jeg Massør ... som satte mig på en Diæt, han mente, det var Æggehvideforgiftning i Blodet, men da jeg havde gået til Behandling hos ham i 2 År, opgav han og sagde, det var umuligt for ham at helbrede. Efter denne Massør søgte jeg Amtslæge& , som gav mig Recept, på tre forskellige Salver, en til Håret, en til Ansigtet, og en til Kroppen, men dette var også uden Resultat. Ulykkelig som jeg var, søgte jeg så en Kiropraktor, som jeg gik til Behandling hos et År, og på et Tidspunkt gik Psoriasisen næsten væk; men efterhånden bredte den sig mere og mere, og inden Kiropraktoren opgav mig, var jeg slået ud over hele Kroppen, det havde jeg dog ikke været udsat for tidligere, så det var atter et sørgeligt Resultat. Efter denne Behandling blev jeg så indlagt på Finsen-Instituttet, hvor jeg lå i Tjærebad i en Måned, og de fik også min Psoriasis væk, men 14 Dage efter min Udskrivelse, var det næsten det samme igen. Derefter søgte jeg Dr& , som ordinerede mig nogle Indsprøjtninger, men da jeg havde prøvet 75 og næsten uden Resultat, opgav jeg så næsten at blive helbredt, indtil jeg så blev anbefalet at søge Dem, hvor jeg begyndte Kuren den 19. Marts 1947. Jeg kan ikke sige andet, at jeg har og er lykkelig for at være kommet under Deres Behandling, jeg har kun tilbage af Psoriasis ganske enkelte Pletter på Albuerne, som jeg jo også håber snart går væk.


17) Udslæt. Middelsvær Grad. 38 År. Beg. 15. 12. 48.
Som Svar på Deres Brev - kan jeg kun svare - at jeg, efter kun at have overholdt Deres Ordination i to Måneder, allerede mærkede Bedring; af de røde ophøjede Udslætpletter, jeg har i Ansigtet, var den helt forsvundet, og de andre stærkt blegede. Desuden følte jeg mig veltilpas i det hele, da jeg måtte afbryde Kuren på Grund af en nær forestående Fødsel, tænkte jeg med Glæde på at optage den igen hurtigst muligt - efter Deres Anvisning om 3 Måneder.
Hvad jeg før i Tiden har søgt og døjet er næsten ikke til at skrive ned på et Ark Papir. Første Gang Pletterne viste sig, var jeg 23 År. Jeg gik til vor Læge, da det ikke hjalp, henviste Lægen mig til Specialist i& . Hos den Specialist kom jeg så 1-2 Gange pr. Måned i 4-5 År og fik Kulsyreforfrysninger på Næsen, hvor Pletterne var. Det gjorde ondt, og jeg så frygtelig ud, store buldne Vabler blev der hver Gang. Min Mand ville have mig til en anden Specialist, men denne syntes, jeg blev rigtig behandlet, og jeg fortsatte - det var frygteligt dyrt foruden - Sygekassen ville ikke have med det at gøre. Det var Dr& der behandlede mig, og når jeg ser de store Ar, der er på min Næse, tænker jeg alt andet end venligt på denne. - jeg talte igen med min egen Læge - så blev jeg sendt på... Sygehus til Behandling. Lægen dér sagde, så rejs til Århus til Radiumstationen. Dér gjorde jeg så mange Rejser - jeg husker ikke nøjagtig, men Lægerne var ikke rigtig enige om, hvad jeg fejlede - en Gang fik jeg Finsenlys - en Gang Kulsyreforfrysning som i ..., og de tog Prøver af Såret - jeg blev røntgenfotograferet osv., jeg fik også flere Behandlinger, som jeg ikke ved, hvad var.
Nu var det næsten værre end før, skønt jeg ved ikke, hvordan det så ud rigtig, den Slags glemmer man jo heldigvis.

Jeg kom så til den kloge Mand i& , han sagde, det skal vi nok få væk, men Arrene, som de andre har lavet, dem kan jeg ikke få væk - havde jeg kommet først der, var de nok aldrig blevet. - jeg fik en Urtesalve at smøre på først, den trak det ud, og derefter blev det lægt med Svinefedt. Der blev tilbage Arrene og lidt røde Pletter, men jeg var glad og taknemmelig, for før jeg kom til ham, nærmede Sygdommen sig til Øjnene.

Hver Gang, jeg har været Gravid, har Hudsygdommen raset værst - og da jeg nu i Vinter var Gravid, kom der igen røde ophøjede Pletter. Jeg var blevet fortalt om Dr. A. O. Hansen, og jeg har jo først i Brevet skildret, at jeg allerede har mærket Bedring, og det er min faste Overbevisning, at netop det her er noget af det rigtige.
Min egen Læge har jeg fortalt om min Tur til København til Dem.


18) Udslæt. Svær Grad. (Kv.) 70 År. Beg. 14. 6. 45.
Som Svar på Dr. Axel O. Hansens Spørgsmål kan jeg herved bevidne, at jeg søgte Dr. i juni 45 med et temmelig slemt Udslæt. Min Læge havde behandlet Ondet med en Tjærekur, men uden Resultat, det bredte sig i Stedet for. Efter Anbefaling henvendte jeg mig til Dr. Hansen og holdt Kuren, jeg fik opgivet - allerede 14 Dage efter var det bedre, og jeg kunne allerede i Oktober samme År bede Dr. erklære mig rask, og har ikke senere været plaget af Sygdommen.


19) Eksem. Middelsvær Grad. (M.) 54 År. Beg. 4. 9. 45.
17. Februar 1946.
Undertegnede, der har lidt af Eksem, og som, før jeg kom i nedennævnte Kur, har søgt alt for Helbredelse af denne Sygdom (Læge, Hudspecialister, ja kloge Koner), men alt uden Resultat, har nu gennemgået en naturopatisk Kur hos Dr. Axel O. Hansen i Tiden fra 4. 9. 45-ca. 1. 1. 46 og er blevet fuldkommen rask.
Jeg har gennemgået en grundig Diagnose, hvori bl. a. Øjendiagnosen gjorde et overvældende Indtryk på mig med den Sikkerhed, hvormed det kunne konstateres; der var ingen Tvivl for Hr. Axel O. Hansen om Årsagen til Sygdommens Opståen, heller ikke hvilke Midler, der skulle bruges for at helbrede den - og det var jeg ikke vant til fra tidligere Besøg hos Læge m. m. som nævnt.
Jeg er klar over, at Lægevidenskaben ud fra mine Erfaringer vedr. denne min Sygdom, Eksem, stod uden egentlig Kendskab om Årsagen eller Behandlingen deraf, hvilket også for øvrigt indrømmedes mig.
Deres Forsøg var jo da heller ikke andet end udvortes Behandling i Form af Badevand og Salve af vidt forskellige Sammensætninger og derfor uden Helbredelse.
Jeg skal til slut meddele, at Behandlingen for ovennævnte Sygdom har været Urtete og Diætkure og skal yderligere tilføje, at allerede efter få Ugers Behandling og Kur, var Eksemen næsten væk, og det er derfor mig en Glæde at kunne anbefale Hr. Axel O. Hansen som den mand, han er.


20) Udslæt. Middel. (M.) 42 År. Beg. 23. 2.
8. 5. 44.
Jeg har søgt Læge i et Års Tid for et Sår på venstre Ben, som jeg mente var Eksem og har prøvet flere forskellige Salver, og hver Gang blev det værre. Jeg fik den Trøst, at når ikke det ene hjalp, måtte vi prøve noget andet, der var ikke andet at gøre end at blive ved, til vi fandt det rigtige. Det var Lægens Udtalelse, og mit Humør var langt nede til en Dag, jeg kom til at tale med nogle af vore Venner, det bemærkes, at på det Tidspunkt havde jeg meget ondt ved at gå på Benet. Til alt Held kendte mine Venner Dr. A. O. Hansen, som de meget kraftigt anbefalede mig at søge, hvilket jeg gjorde, og jeg er nærmest forbløffet over den forandring, der er sket med mig. Jeg har fulgt Dr. A. O. Hansens udmærkede Diætkur to Måneder samt drukket Dr. Hansens Råsaft, som jeg mener har meget stor Betydning som et Led i Diæten. Før lå jeg mange Nætter vågen og hørte Uret slå Time efter Time, nu sover jeg vidunderligt og føler mig dejlig udhvilet om Morgenen. Jeg er Dr. A. O. Hansen megen Tak skyldig, og jeg giver Dem min allerbedste Anbefaling, ligesom jeg fortæller Venner og Bekendte om Deres vidunderlige Helbredelsesmetode.


21) Eksem. Svær Grad. (Kv.) 47 År. Beg. 2 6. 3. 4 1.
10. 8. 41.
Efter at have lidt af Eksem i 18 År, var jeg i Foråret 1941 omtrent blevet rask, jeg besluttede, at nu skulle den sidste Rest udryddes.

Jeg henvendte mig derfor til Finsen-Instituttet, hvor man straks gik i Gang med Undersøgelser og Prøver med det Resultat, at jeg i Løbet af tre Uger var ganske ukendelig. Mit Hoved og Ansigt var opsvulmet og hævet, så jeg hverken kunne spise eller tale. De Lidelser, jeg gennemgik, var så meget værre, som jeg ikke kunne passe mit Arbejde.
Tanken om, at man på Finsen-Instituttet havde sagt mig, at den eneste Vej til Helbredelse var, om jeg holdt op med at arbejde, var ved at gøre mig sindssyg.
Da Sygdommen var på sit højeste, søgte jeg Indlæggelse på Instituttet, men blev i to Dage afvist på Grund af Pladsmangel. Den tredje Dag tog jeg derud, og man forsynede mig med våde Omslag i Ansigtet og sendte mig hjem på trods af Kulden og den Omstændighed, at jeg ville have meget vanskeligt ved at klare mig på Gaden som følge af Omslagene og den Maske, som var lagt over.

Efter to Døgns Forløb sendte jeg Bud efter Dr. Axel O. Hansen, og efter et Par Døgns Behandling under hans Kur, følte jeg en udtalt Bedring, især Kløen var holdt op.

Behandlingen bestod i de spaltende Urteteer kaldet: M M I a og b, Blandingen har jeg fået oplyst, men jeg erindrer den ikke, kun ved jeg, at den ene indeholdt Bukkeblade. Jeg fik flere Gange daglig, som Regel hver 3.-4. Time, Hvedeklidsomslag på alle Sårene, og i Løbet af en Uge var de lægt. Derefter tog Behandlingen med Salve Nr. I sin Begyndelse sammen med Afvaskninger med Hvedeklidsafkog og Vekselfodbade, som var blevet mig ordineret to Gange daglig. Under denne Behandling holdt jeg en streng Diæt, der var blevet mig forordnet fra første Dag.

Efter tre Ugers Forløb var jeg i Stand til at genoptage mit Arbejde og er nu efter fire Måneders Kur absolut Eksemfri.

Jeg kan derfor give Hr. Axel O. Hansen min bedste Anbefaling.

NB. For Fuldstændighedens Skyld skal bemærkes, at jeg på Finsen-Instituttet blev behandlet med Turninal-Septialansalve, som jeg altså ikke tålte.


22) Hudkløe. Svær Grad. (Kv.) 51 År. Beg. 2 7. 6. 46.
16. 5. 49.
Da jeg har søgt Axel O. Hansen for en Hudlidelse og efter Kuren er helt kureret, vil jeg anbefale ham på det bedste. Jeg har lidt af Kløe og Knopper på hele Kroppen i mange År, og da jeg gik Kuren igennem, forsvandt det og har aldrig vist sig siden.


23) Udslæt. Middelsvær Grad. (Kv.) 30 År. Beg. 6. 8. 47.
15. 5. 1949.
Som Svar på Deres Brev af Maj 19

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012