Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Dansk hypertentionsselskab

Dansk hypertensionsselskab er et videnskabeligt selskab, som arbejder med behandling, uddannelse og forskning vedr. forhøjet blodtryk.

Hvad skyldes forhøjet blodtryk?
l 95% af tilfældene kendes årsagen ikke. De resterende 5% skyldes oftest nyresygdomme og sjældnere forsnævringer nyrepulsårene eller sygdomme i, binyrerne.

Er andre ting end blodtrykket vigtige?
Ja, risikoen ved at have forhøjet blodtryk, er større hvis:

  • der er forhøjet blodtryk og tilfælde af blodprop i hjerne eller hjerte i din familie   
  • du er mand   
  • du er ældre   
  • du tidligere har haft blodprop i hjerne eller hjerte   
  • du har sukkersyge   
  • du ryger   
  • du drikker for meget   
  • du er overvægtig   
  • du ikke motionerer   
  • du har forhøjet kolesterol

Hvor højt må blodtrykket være?
Der måles to blodtryk - et mens hjertet pumper: det systoliske eller det høje, og et mens hjertet hviler: det diastoliske eller det lave.
Blodtrykket er normalt, når det høje er 140 eller mindre, og det lave er 90 eller mindre. Lægen vil ofte sige "140 over 90" og skrive 140/90.
Hvis blodtrykket er højere end 140/90, er det forhøjet.

Hvordan skal jeg undersøges?
Lægen skal have oplysninger om dit helbred tidligere og nu, og han skal lave en almindelig undersøgelse.
Der skal der udover tages en række blodprøver:

  • blodprocent   
  • blodsalte   
  • nyreblodprøve (creatinin)   
  • kolesteroltal   
  • blodsukker

Der bør tages et hjertediagram (ekg).

Endelig kan der blive tale om andre undersøgelser efter lægens vurdering: ultralydskanning af hjertet (ekkokardiografi) nyreskanning (renografi) øjenundersøgelse (oftalmoskopi).

Almindelige symptomer
Ved essentielt forhøjet blodtryk (uden kendt årsag) er der ingen specifikke symptomer (undtagen lejlighedsvist hovedpine), med mindre blodtrykket stiger kraftigt. Ved sekundært forhøjet blodtryk (sekundært til en anden sygdom, f.eks. nyre-, nyrekars- eller binyrelidelser) tenderer sygdommen til at reflektere den underliggende sygdom (f.eks. smerter i siden eller blod i urinen ved nyrelidelser).

Hvis det forhøjede blodtryk (af enten essentiel eller sekundær type) er moderat til alvorligt, kan man opleve:

  • træthed
  • forvirring
  • synsforstyrrelser
  • kvalme eller opkastning
  • ængstelse, rastløshed
  • overdreven svedudskillelse
  • pludselig næseblødning
  • tydelig hjertebanken
  • bleg hud på arme eller ben
  • rødmen i ansigt og på brystet
  • ringen for ørerne
  • hjerteanfald-lignende brystsmerter
  • udvidelsen af milten
  • udvidelsen af hjertet
  • arterieudvidelse
  • nyresvigt

Mulig effekt af livstilsforandringer
Livstilsforandringer er væsentlige ved forhøjet blodtryk. F.eks. kan hver af disse adfærdsændringer sænke blodtrykket signifikant:

  • et vægttab på fem kilo
  • 30 minutters rask spadseretur tre gange om ugen
  • moderate til svære alkoholdrikke bør begrænse sig til to genstande om dagen
  • begrænsning af forbruget af salt og sukker
  • stop smoking

Kostplanen skal være rig på forskellige næringsstoffer, der vides at være af betydning for forhøjet blodtryk og andre faktorer forbundet med et godt helbred. Forhøjet blodtryk kan reduceres ved at følge en kostplan, der har et lavt indhold af mættet fedt, totalt fedt og klosterol, et højt indhold af frugt, grønsager og fedtfattige mejeriprodukter. Kosten skal være rig på magnesium, kalium, calcium samt på protein og fibre.

Fire vigtige kosttilskud!
Der er dokumentation for, at fire vigtige og billige kosttilskud kan sænke forhøjet blodtryk, men politiske rådgivere i vores sundhedsvæsen har vurderet, at det skal forbrugerne ikke vide noget om - således generer man ikke omsætningen for de kostbare medicinske løsninger!

Referencer:
Anand MP. Non-pharmacological management of essential hypertension. Journal of the Indian Medical Association. 1999 Jun;97(6):220-5.
Frohlich ED. Stateof the Art lecture. Risk mechanisms in hypertensive heart disease. Hypertension. 1999 Oct; 34(4 Pt 2):782-9.
Laura P. Svetkey, MD, MHS; Denise Simons-Morton, MD, PhD; William M. Vollmer, PhD; Lawrence J. Appel, MD, MPH; Paul R. Conlin, MD; Donna H. Ryan, MD; Jamy Ard, MD; Betty M. Kennedy; for the DASH Research Group. Effects of Dietary Patterns on Blood Pressure: Subgroup Analysis of the Dietary Approaches to Stop Hypertension (DASH) Randomized Clinical Trial. Archives of Internal Medicine. 1999;159:285-293.
Law M. Salt. Blood pressure and cardiovascular diseases. Journal of Cardiovascular Risk. 2000 Feb; 7(l):5-8.
Meissner I, Whisnant JP, Sheps SG, Schwartz GL, O'Fallon WM, Covalt IL, Sicks JD, Bailey KR, Wiebers DO. Detection and control of high blood pressure in the community : Do we need a wake-up call? Hypertension. 1999 Sep;34(3):466-71.
Omvik P, Gerdts E, Myking O, Lund-Johansen P. Similar central hemodynamics in salt-sensitive and salt-resistant hypertensive patients. Blood Pressure. 1999;8(4):233-41.
Sowers JR, Lester M. Hypertension, hormones, and aging. Journal of Laboratory and Clinical Medicine. 2000 May; 135(5):379-86.
The Sixth Report of the Joint National Committee on Prevention, Detection, Evaluation, and Treatment of High Blood Pressure. National Institute of Health. NIH Publication No. 98-4080, November 1997
Wilson DK, Bayer L, Krishnamoorthy IS, Ampey-Thornhill G, Nicholson SC, Sica DA. The prevalence of salt sensitivity in an African-American adolescent population. Ethnicity and Disease. 1999 Autumn;9(3):350-8.

Health News 2001

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012