Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Antioxidanter, forebyggelse af hjerte-karsygdomme

Hjerte-karsygdomme, og især forkalkning, er de "store" sygdomme i de industrialiserede lande, hvor over halvdelen af alle dødsfald henføres til disse sygdomme.

Åreforkalkning er en sygdom, som udformer sig snigende gennem hele livet, og de første forandringer kan konstateres før 20-års alderen. De vigtigste kendte faktorer for udvikling af åreforkalkning er: højt kolesterol i blodet, forhøjet blodtryk, rygning, sukker, fedme, fysisk inaktivitet, kostvaner med lav indtagelse af antioxidantholdige fødevarer. Hvilken af disse faktorer, der er af størst betydning, er ikke sikkert fastslået, men det er klart, at jo flere af disse faktorer, der er til stede hos et enkelt individ, des større er risikoen for udvikling af hjerte-karsygdomme. Det er karakteristisk for alle disse faktorer, at de er tilgængelige for forebyggelse og behandling.

I de senere år er der opnået en stor forståelse for, hvordan åreforkalkning udvikler sig. Oxidation (harskning) af fedtstoffer, især kolesterol i LDL-partiklerne i blodbanen synes at være af afgørende betydning. Oxideret LDL optages i en særlig type hvide blodlegemer, monocytter og makrofager, hvor det virker giftigt og forandrer disse celler til en ny type, kaldet skumceller, fordi de i mikroskopet ser ud til at indeholde skum. Skumcellerne aflejres i arterievæggen, hvilket i mikroskopet ses som fedtstreger (fatty streaks). Denne proces fortsætter livet igennem, og hos nogle personer med en større hastighed end andre. Ophobningen af fedtstreger i karvæggen sætter en række processer i gang, og efterhånden aflejres også kalk. Dette kan blive så udtalt, at blodårens indre diameter er under halvdelen af det oprindelige. Der dannes let en blodprop i et sådant forsnævret kar, og det område, som karret forsyner med blod, vil kunne dø på grund af iltmangel.

I denne artikel fokuseres på kost og de stoffer i kosten, som er af betydning for bevarelsen af helbredet. Det bør dog erindres,·at kost og en række stoffer i kosten kan være med til at fremkalde sygdomme, de bedst kendte eksempler: fedtindtagelse og udvikling af hjerte-karsygdomme, og stegning af kød, som fører til dannelsen af en række stoffer, heterocycliske aminer, som kan medføre skader på. arvematerialet og medvirke til udvikling af kræft.

Kolesterol -i LDL-partiklerne i blodet beskyttes mod oxidation af antioxidanter. Dette sker ved, at antioxidanterne bliver oxideret i stedet for kolesterolet, og organismen kan senere gendanne antioxidanten. Den mest effektive antioxidant i LDL er vitamin E eller alphatocopherol. Vitamin E er et fedtopløseligt vitamin, og der skal kun 10-20 molekyler til for at beskytte en LDL-partikel mod oxidation. Vitamin C er også af stor betydning. Dette vandopløselige vitamin er også en antioxidant og kan i overgangen mellem fedt/vand beskytte vitamin E mod at blive oxideret. Betacaroten, det rød-gule farvestof i gulerødder, regnes også for en effektiv antioxidant, der kan beskytte mod udvikling af hjerte-karsygdom, selv om det ikke er så effektiv en antioxidant i reagensglasset som vitaminerne E og C.

Der er udført en række store befolkningsundersøgelser, som alle samstemmende viser, at indtagelse af en kost, der indeholder store mængder antioxidanter, hænger sammen med en lav forekomst af hjerte-karsygdomme, svarende til omkring en halvering af forekomsten. Antioxidanterne findes især i frisk frugt og farvede grønsager. Resultaterne af disse undersøgelser er så overbevisende, at den amerikanske sundhedsstyrelse FDA anbefaler, at alle bør spise mindst fem portioner frugt og grønsager pr. dag, svarende til ca. 500 g.

Det er stadig omdiskuteret, hvorvidt det virkelig er antioxidanterne vitamin E, C og betacaroten, der er årsag til grøntsagers beskyttende effekt over for hjerte-karsygdomme. For at afklare dette udføres i øjeblikket en række store undersøgelser med disse tre antioxidanter, enkeltvis eller i kombination. De få foreløbige resultater, der er meddelt, ser ud til at bekræfte, at det er de tre antioxidanter, vitamin C og E og beta-caroten, der er de aktive stoffer i frugt og grøntsager. Det må dog formodes, at der kan være yderligere beskyttende stoffer i frugt og grøntsager.

Vitaminerne er velkendte for at beskytte mod mangelsygdomme, som praktisk taget ikke findes i industrialiserede lande, fordi de fleste mennesker får tilstrækkeligt i kosten. For at opnå en antioxidativ effekt er det nødvendigt at indtage større doser, end hvad der sædvanligvis indtages. I Danmark er indtagelsen af vitamin C omkring 70 mg, vitamin E ca. 6 mg og betacaroten ca. 1 mg pr. dag. For at opnå en antioxidativ effekt i en sådan grad, at der er beskyttelse mod hjerte-karsygdomme, viser de fleste undersøgelser, at det er nødvendigt med omkring 200-300 mg vitamin C, 100-200 mg vitamin E og omkring 10-20 mg betacaroten. I disse doser er der ikke rapporteret bivirkninger.

Health News 2001

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012