Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Borago olie - er der en risiko?

Det har været fremme, at det kan være betænkeligt at bruge borago olie, fordi den indeholder erucasyre, en mulig kræftfremkaldende substans.

Det rejser spørgsmålet om, hvor meget erucasyre, der er farlig, mængden af erucasyre i boragoolie, samt om hvilken dosis, der er sikker.

Først lidt om baggrunden: For nogle år siden konstateredes der i dele af Canada og af det daværende Sovjetunionen, hvor rapsolie er den vigtigste spiseolie, et betydeligt antal uforklarlige dødsfald. Under efterforskningen af disse dødsfald kom forskerne til det resultat, at problemet skyldtes kraftig brug af rapsolie, og mere specifikt, en af fedtsyrerne i rapsolie, erucasyren.

For at fortsætte med at sælge rapsolie blev det nødvendigt at fjerne erucasyren, enten ved en genetisk manipulation af planten eller i selve udvindingsprocessen. En variant af planten med et lavt indhold af erucasyre - 5% eller mindre erucasyre - blev udviklet og markedsført som canolaolie.

Både canola- og olivenolie er rige på omega 9 monosatureret oleinsyre, der har mange fordele for hjertekarsystemet. En anden fedtsyre med anti-inflammatoriske og andre sundhedsfordele er en omega 6 fedtsyre kaldet gammalinolensyre (GLA). Eftersom der ikke er noget fødemiddel, der er rigt på GLA, anbefaler man at bruge kosttilskud. Supplerende GLA kan opnås fra tre forskellige kilder: kæmpenatlysolie, solbærkerneolie og boragoolie (indholdet af erucasyre i boragoolie er kun 1%).

De, der foretrækker boragoolie frem for kæmpenatlysolie eller solbærkerneolie, behøver ikke være bekymrede. I USA siger myndighederne, at en olie, der indeholder mindre end 5% erucasyre, er sikker. Da boragoolie kun indeholder 1% naturlig erucasyre, er den minimale mængde af erucasyre i den daglige dosis på 1-3 kapsler, som anbefales for at få den optimale mængde GLA, ikke nogen trussel mod sundheden. For forbrugeren består den fordel, at boragoolien giver langt mere GLA for pengene.

Man kan konstatere, at producenterne af kæmpenatlysolie ikke længere er enerådende på markedet, når det gælder GLA. Det har betydet, at disse har anlagt en aggressiv linie over for borago- og solbærkerneolie. Det er olier, der indeholder mere GLA end kæmpenatlysolie, og deres indhold af eurucasyre er som nævnt enten ganske minimalt eller helt frarenset, og sundhedsmyndighederne har ingen steder rejst indsigelser imod dem. Man kunne med samme ret advare mod at spise æbler, fordi der kan konstateres ubetydelige mængder af giftig blåsyre i æblekerner. 

Kilde: Professor Carmen Fusco, amerikansk ernæringsekspert. Focus på GLA 1996.

Health News 2001

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012