Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Medicin, mad og kosttilskud

Af læge Carsten Vagn Hansen

Vores krop og sind fungerer kun ordentligt, hvis der er balance i kroppens husholdning, og vi får alle de ting, vi har brug for til at forbrænde energi og til at opretholde det utroligt komplicerede samspil mellem de forskellige dele af vores organisme. Vi har gennem millioner af år opbygget et indviklet samspil mellem kroppens celler, organer og de mængder af naturlige, kemiske forbindelser, der findes i kroppen.

Får vi ikke de ting, vi har brug for, først og fremmest gennem en sund kost, kan vi ikke opretholde en sund ligevægt, og så bliver vi syge. Det sker også, hvis vi bliver belastet af en mængde kunstige kemiske stoffer og stress, hvilket vi i vore moderne tider i høj grad er udsat for.

Maden som medicin
I antikken var man udmærket klar over, at de forskellige fødemidler og næringsstoffer er vigtige for sundheden på forskellig måde: "Lad din mad være din medicin, lad din medicin være din mad". I den ayurvediske medicin spiller maden også en vigtig rolle og skal indrettes efter det enkelte menneskes type og behov. Det samme gælder i en række andre kulturer, også i vores egen, indtil kunstigt fremstillede lægemidler begyndte at spille en alt for stor rolle. Vi er nu nået til det stadium, hvor lægemidlerne er årsag til mange skader og dødsfald. Hver niende, der ligger på Danmarks hospitaler, ligger der på grund af problemer med lægeordinet medicin.

Lægemidler har betydet meget for mange mennesker og har reddet liv, men generelt har de ikke betydet ret meget for folkesundheden. Var man blevet voksen for 100-150 år siden, levede man næsten lige så længe som i dag. Grunden til, at den gennemsnitlig levealder er steget kraftigt, er, at børn og unge ikke længere har så stor en risiko for at dø af smitsomme sygdomme. Og grunden til dette er først og fremmest den sociale fremgang, vi har haft de seneste 100 år. Det er bedring af levevilkårene, der har styrket børn og unge, så deres modstandskraft imod sygdomme er blevet større. Først og fremmest er maden blevet sundere og tilstrækkelig, selv om arbejdsvilkårene for børn og unge samt boligstandarden mm. også har spillet en rolle.

Om vi bliver syge eller ej, afhænger af forholdet mellem de belastninger, vi udsættes for, og den bærekraft vi har. Ingen bliver skånet for belastninger, selv om sult og fattigdom er afløst af overspisning og overvægt, stress og kemisk belastning fra de utallige kunstige kemiske stoffer, vi bliver udsat for på vores arbejde, i vores luft, vand og ikke mindst mad. Det er derfor vigtigt, at vi koncentrerer os om at øge vores bærekraft. Foruden at være opmærksomme på det gode i vores liv, fællesskabet med familie og venner og andre ting, er sund og tilstrækkelig lødig mad en vigtig del af vores bærekraft.

Gennem vores kost kan vi styrke alle de processer i vores krops og sinds husholdning, som er nødvendige for at imødegå belastninger udefra. Kroppens selvhelbredende kræfter er meget store, men de er afhængige af, at vi får alt det, som kroppen har brug for - og ikke mere. Langt det meste af det findes i sund, naturlig og varieret kost. Hvis kroppens celler har alt det til rådighed, de skal bruge til at reparere skader efter først og fremmest kemiske angreb, behøves der sjældent kunstig medicin. F.eks. ville kræft og hjerte-karsygdomme, som slår tre fjerdedele af befolkningen ihjel, være sjældne.

Hvad er virkeligheden?
I virkeligheden spiser meget få mennesker den sunde og varierede kost, som anbefales. De fleste har så travlt, at det kniber med at få købt rigtigt ind af udpræget sunde fødevarer, og de fleste sparer på maden, så de køber det billigste. F.eks. grønsager, der er ekspresdyrket på rockwool og savsmuld, kunstigt gødet og pisket frem af kunstigt lys døgnet rundt. Det hele skal også gå hurtigt, så mange vælger industrielt fremstillede, næsten færdiglavede produkter, der er fyldt med kunstige kemiske stoffer. Selv om disse stoffer står på en positivliste - E-nummerlisten - så er der hvert år nogle af E-numrene der fjernes, fordi det har vist sig, at de alligevel ikke var uskadelige, og der kommer hvert år nye til, som ikke har været brugt så længe, at man har nået at opdage deres skadelighed. Man kan blive syg af bare at se de mange E-numre på varedeklarationen på de ting, man køber.

Det er meget få mennesker, der spiser de 600 gram grønt og frugt om dagen - sex om dagen - som anbefales, og i meget af det er der spor af sprøjtemidler og anden gift, især i grønt og frugt fra udlandet. De fleste har et overforbrug af mættet fedt fra dyr og mælkeprodukter samt fast fedt med transfedtsyrer og andet usundt, i stedet for at bruge sunde olier og spise mere fisk. Det gode i naturlig mad fjernes, så vi ikke får de vigtige vitaminer og mineraler, vi har brug for. F.eks. fjernes alt det sunde fra hvedemel, når kliddet fjernes, og fint hvidt sukker har fået fjernet alle de vigtige mineraler, der hjælper til, at sukkeret kan omsættes i kroppen på den rigtige måde.

Kosttilskud
Der er mange grunde til at tage fornuftige kosttilskud. Dels får de færreste, som nævnt, tilstrækkeligt af vitaminer, mineraler og andre væsentlige stoffer af betydning for kroppens funktion. Dels øges vores behov for alle disse stoffer, når vi udsætter os for stor kemisk belastning, inklusive lægemidlerne. Næsten hvert eneste lægemiddel medfører et øget behov for forskellige vitaminer og mineraler. P-piller øger således behovet for folsyre, B-vitaminerne 1, 2, 6 og 12, C-vitamin og mineralerne magnesium, selen og zink. Gigttabletter af typen ibuprofen medfører mangel på folsyre, og de kolesterolsænkende statiner sænker indholdet af det vigtige coenzym og antioxidant Q10. Der er også svært at hamle op med de mange kemiske stoffer og giftige metaller, der findes i miljøet, maden og sågar vores mund i form af kviksølv og kobber i amalgam.

Sygdomme øger også behovet for mange af disse næringsstoffer og antioxidanter. Efter en forkølelse, influenza eller anden infektionssygdom er indholdet af f.eks. C-vitamin i kroppen meget lavt. Det er utilfredsstillende, da chancerne for at blive rask forringes, når man mangler disse vigtige ting, eller der ikke er nok af dem.

Kosttilskud og naturmedicin har gennem tiderne været meget vigtige for folkesundheden, og de kan ofte fuldt ud erstatte lægemidler i behandlingen af en række almindelige sygdomme. Kamillete er f.eks. virushæmmende, bakteriedræbende, dæmper rødme og irritation, nedsætter en for stor mavesyreproduktion, modvirker tarmkolik, menstruationssmerter, kramper i urinvejene, dæmper gigtsmerter, psykisk uro og er et godt sovemiddel. Men det kan ikke engang godkendes som naturmedicin, da der ikke foreligger tilstrækkelige videnskabelige undersøgelser vedrørende virkningen og dets ugiftighed. Sådanne undersøgelser kræver millioner af kroner, og ingen vil gøre dem, da kamille ikke kan patenteres. Det samme kan siges om en række naturmidler, som man gennem tusinder af år har vidst fungerer godt mod sygdom. I den ayurvediske medicin spiller f.eks. ingefær en stor rolle. Så stor, at hvis der i Indien ligger noget ingefær på bordet, er det første spørgsmål, man skal stille: Hvem er syg i huset? Men ingefær kan ikke godkendes som naturmedicin i Danmark  selv om der faktisk er ofret flere millioner på forskning af dette naturmiddel til nu.

Situationen er den, at man i EU vil gennemføre en lovgivning for at beskytte borgerne mod for store mængder vitaminer og mineraler samt på længere sigt forbyde kosttilskud, hvor der ikke er ført bevis for deres ufarlighed, og hvor de efter embedsmændenes skøn ikke har ernæringsmæssig værdi. Det er imidlertid uhyre sjældent, at vitaminer, mineraler og kosttilskud udgør nogen som helst fare for nogen. Folk ved godt, at de ikke skal overdrive. Og at føre beviser for ufarlighed og virkning koster millioner af kroner for hver ting, der skal undersøges, så det vil kun være medicinalindustrien, der har penge nok til dette. Og da naturmidler ikke kan patenteres, vil medicinalindustrien ikke bruge penge på beviser. Resultatet bliver manglende tilgængelighed af mange af de ting, som folk gennem århundreder har brugt og haft gavn af.

Det endelige resultat vil blive en umyndiggørelse af borgerne, der må nøjes med dyre lægemidler i stedet for ugiftige og erfaringsmæssigt virksomme præparater, som de selv kan styrke deres sundhed med. Det vil gå ud over folkesundheden, hvis dette direktiv bliver vedtaget. Og folkesundheden hører ikke under EU, men under de enkelte lande. Det er en stor rævekage, der er ved at blive bagt.

Health News 2001

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012