Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Cancerløgnen i Tyskland

Hvem af os har ikke hørt det glade budskab: "For første gang går dødeligheden på grund af kræft for begge køn under ét tilbage i Tyskland". Man har f.eks. ved det Tyske Kræftforskningcenter (DKFZ) talt om en "trendændring", om et "nyt håb".

Ugemagasinet "Spiegel" undersøgte denne prognose til bunds. Facit: Intet andet end hykleri, i overensstemmelse med mottoet: "Tro ikke på nogen statistik, som du ikke selv har forfalsket".

I Tyskland døde der i 1996 219.064 mennesker af kræft. Det er 6.151 flere end i 1995 og 13.916 mere end i 1990. I de gamle Forbundsstater fordobledes antallet af mænd, som var døde af kræft, fra 1952 til 1995, nemlig fra 42.783 til 88.340. Hos kvinderne steg antallet af kræftofre i samme tidsrum fra 46.703 til 85.442.

Epidemiologen Becker fra DKFZ gav "Spiegel" indblik i de forfalskede data: "På grund af de fleste kræftformers aldersafhængighed vil der i en befolkning med relativt mange gamle mennesker indtræffe flere dødsfald end i en "ung" befolkning& Men en sådan indflydelse på dødelighedtallene er ikke ønskelig". Ergo blev de "alderdomsspecifikke dødelighedsrater" renset.

Det var ikke helt let med tallene fra de nye Forbundsstater. De måtte med Beckers ord "først omsættes til den for det vestlige områdes nødvendige norm".

De, der interesserer sig for den nøjagtige fremgangsmåde, bør læse "Spiegel" 6/98. Vi nøjes på dette sted med facts og facit. Officielt ligger vesttyske mænds "aldersstandardiserede dødelighed" som følge af kræft i 1995 på 170 for hver 100.000. Men i virkeligheden døde der i 1995 270 mænd af kræft.

"Aldersstandardiseret" (en specialitet i Heidelberg) døde der blandt kvinderne i Tyskland kun 104 af hver 100.000. Faktisk var det 250!

De korrekte data kommer fra "Statistische Bundesamt" i Wiesbaden. Dette opererer ikke med en "kunstig befolkning", hvor alderssammensætningen gøres kunstigt yngre, men lægger den realistiske befolkningssammensætning til grund. I DKFZ's fantomverden vrimler det med børn og unge mænd og kvinder, der erfaringsmæssigt rammes mindre hyppigt af kræft end de ældre årgange. Netop de sidste holder DKFZ udenfor i sine beregninger.

For øjeblikket bliver i Tyskland 340.000 mennesker syge af kræft, mens ca. 210.000 dør af sygdommen.

Hvorfor forties disse kendsgerninger? "Spiegel": "Meddelelsen pådutter den opfattelse, at stadig færre tyskere dør af kræft - og det er netop meningen med den. Kun dér, hvor der demonstreres forskeroptimisme, tilflyder millionerne, og politikerne behøver ikke at bebrejde sig selv for at have svigtet".

Den amerikanske biokemiker Erwin Chargaff har allerede for 16 år siden foreslået at "deklarere et skammens moratorium, en 5-årsplan for fuldstændig tavshed i betragtning af de mange grundløse og skrøneagtige gennembrud i kræftforskningen".

Kommentar: Det bliver spændende at se, om også den danske presse tager fat på at undersøge, om de danske kræftstatistikker er forfalskede. I hvert fald er det allerede kommet frem i pressen, at lægerne tilbageholder oplysninger om brystkræftoperationer. Der opereres for brystkræft 60 forskellige steder i landet. Kvalitetsforskellene er store, både målt på tilbagefald, dødelighed og livskvalitet. Danske brystkræftspatienter har en overdødelighed på 200-300 kvinder årligt, sammenlignet med f.eks. Sverige. "Jeg har set nogle kvinder så skamferede, at jeg kunne have tudet," siger Mette Jespersen, fungerende formand i Landforeningen mod Brystkræft. Alligevel er Mogens Blichert-Toft, Rigshospitalet, ligeglad med, om mennesker skamferes eller dør før tiden, og mener, at tallene skal holdes hemmelige. Kræftlægerne har således vendt tingene helt på hovedet: Det er patienterne, som er til for lægernes skyld og ikke omvendt. Det bør også bemærkes, at cancerpatienter, som har holdt canceren på afstand gennem alternativ behandling og sundere levevis i mere end 5 år bliver regnet med til lægernes fortjeneste og figurerer positivt i den officielle statistik
(Politiken, 22.07.98)
.

Health News 1998

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012