Artikler: 6997  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

Søg på HELSENYT

Søg artikler
Søg i produkter
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Altenativ behandling og læger

Af Thomas Werge, forskningslektor, Danmarks Farmaceutiske Højskole

Lægeforeningens formand Torben Pedersen ønsker en åben debat om alternativ medicin, men forpasser i sit indlæg aldeles alle væsentlige kritikpunkter af standens officielle fremtræden og begrænser sig til at fremføre en række fejlagtige myter om den almindelige lægegerning.

Torben Pedersen hævder, at læger kun anvender lægemidler, der har en sikker og videnskabelig dokumenteret effekt, en påstand, som samtlige læger ved, er fuldstændig forkert. Sundhedsstyrelsens chef, Einar Krag, anslår (endog i Lægeforeningens Ugeskrift for læger), at en beskeden tredjedel af de etablerede lægemidler er veldokumenterede. Læg dertil, at mange behandlinger og lægemidler nok har en veldokumenteret virkning (f.eks. sænkning af blodtryk), men at dette ikke betyder dokumentation for, at disse behandlinger rent faktisk forlænger patientens liv eller forbedrer livskvaliteten, eller at kombinationer af disse behandlinger er veldokumenterede. Man kan kun håbe på, at bivirkningerne af den etablerede medicin, der årligt medfører ca. 25.000 indlæggelser (knap 10 procent af alle medicinske indlæggelser), forårsages af nogle af de mange virkningsfulde og vedokumenterede behandlinger.

Alternative og etablerede lægemidler og behandlinger skal naturligvis dokumenteres, og helst bedre end det er tilfældet i dag. Læger skal naturligvis ikke anvende mangelfuldt dokumenterede behandlinger. Men det forekommer, også med hensyn til alternative metoder, som paradoksalt nok praktiseres af mange læger, ofte efter et meget beskedent kursus i f.eks. akupunktur.

Det er derfor ikke som behandlere, at læger fungerer som stopklodser. Der kan selv læger være en anelse for alternative, som skandalen med Bonelock er et eksempel på. Problemet ligger i den kategoriske skelnen mellem det alternative og det etablerede, i den generelle indstilling over for det nye og ukendte og i manglen på nysgerrighed.

Læger medvirker meget ihærdigt i undersøgelser af den etablerede medicinalindustris produkter. Det kræver rent faktisk læger at gennemføre kliniske forsøg. På landets offentligt finansierede hospitaler og forskningsinstitutioner er det læger, der udvikler og afprøver nye behandlingsmetoder.

Torben Pedersen kræver dokumentation af alternative behandlingers virkning, kliniske undersøgelser, der udelukkende kan gennemføres ved lægers mellemkomst. Samtidig hævder han, at det ikke er lægernes opgave. I sandhed en helt særegen form for logik. Det er vel i øvrigt enhver læges naturlige interesse og enhver offentlig ansat læges pligt at medvirke til at undersøge nye lovende behandlingsformer? Om den pågældende behandling er alternativ eller veletableret, har i denne forbindelse ingen interesse.

Det ville på den baggrund være spændende, om den mere nysgerrige del af lægestanden stod frem og deltog i den overordnede debat om sygdom og sundhedsforvaltning og derved evt. muliggjorde offentliggørelse af kliniske observationer af lovende alternative behandlinger og eventuelle efterfølgende kliniske undersøgelse.

Torben Pedersen betegner befolkningens søgning til alternativ medicin som paradoksal på baggrund af de angiveligt stadig bedre lægemidler, der kan helbrede stadig flere sygdomme. Men befolkningen søger jo netop alternative behandlinger af de stadig mere udbredte sygdomme som kræft, allergi, kredsløbslidelser, migræne m.fl., som den etablerede medicin ikke kan afhjælpe. Hvori består det paradoksale?

Alternativ behandlings kolossale omfang er bestemt ikke udtryk for dens virkning i rent medicinsk henseende. Men når befolkningen i det omfang har valgt at søge sådanne behandlingsformer, kræver det en vis portion arrogance som Torben Pedersen at hævde, at det ikke er det offentlige sundhedsvæsens opgave at undersøge det. Det er det offentlige sundhedsvæsens forpligtelse at varetage befolkningens almene sundhedsinteresse.

Det er derfor også dets opgave at undersøge alle lovende tiltag - etablerede eller alternative - der eventuelt kan gavne befolkningen. Det er tillige dets opgave at sikre den samme befolkning mod udnyttelse og kvaksalveri, etableret eller alternativ.

Health News 1998

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012