Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Sundhedsvæsenets fallit

Verdenssundhedsorganisationen WHO's Rapport 2000 har opgjort fallitboet efter vores engang så lovpriste sundhedsvæsen. Socialdemokratiet har ifølge speciallæge i samfundsmedicin, Hans Ole Hein, været den drivende kraft i denne destruktive proces. 

De færreste vil benægte, at danskernes levestil påvirker deres levealder og sygelighed. Men så længe sundhedsminister Sonja Mikkelsen ikke har sørget for at skaffe blot en brøkdel af den finansiering, der er nødvendig for et gennemføre de påkrævede forebyggelsesprogrammer, så er det primært sundhedsministeren, WHO's kritik rammer.
Finansminister Mogens Lykketoft har nu i mere end syv år forhindret, at sundhedsvæsenet får de nødvendige ressourcer. Patienternes smerter er ikke ministerens problem. Det må være amternes. Ansvarsforflygtigelsen i det inhumane kafka'ske system fungerer - langt bedre end sundhedsvæsenet.
I WHO's undersøgelse bliver alle lande målt med den samme metode. Danmark rangerer lavt hos WHO, som vi har gjort det i tidligere, mindre omfattende undersøgelser. Lægeforeningens formand, Jesper Poulsen, benytter WHO's rapport til at tage regeringen og dens fejlslagne politik i forsvar. Men hvorfor skal lægeforeningen gøre sig medskyldig i den siddende socialistiske regerings inhumane sundhedspolitik ved at bagatellisere WHO's afslørende undersøgelse.
Socialdemokratiet har været den drivende kraft i sundhedsvæsenets forfald. Socialdemokratiets uanstændigt letsindige økonomiske politik i 1970'erne og partiets senere fejlslagne sundhedspolitik har skabt sundhedsvæsenets mange problemer.
Flere og flere danskere undrer sig over, hvor lidt vi får for de høje skatter, vi betaler år ud og ind. I den periode Socialdemokratiet har haft indflydelse, er skatterne steget fra nogle få procent til over 50% af bruttonationalproduktet. En skatte- og afgiftsbyrde på 60-70% er helt almindelig for en dansk familie med et almindeligt forbrug, hvis familien er så ufornuftig at investere i egen bil og hus. Samtidig oplever vi på sundhedsområdet stadig højere brugerbetaling og en stadig ringere service målt efter international standard.
Hvad bliver der egentlig af de mange penge, der vælter ind i de offentlige kasser? Svaret er, at pengene i stigende grad går til projekter med det hovedformål at forsøge at tilkøbe Socialdemokratiet nye vælgere. Kostbare vildskud, som prioriteres på bekostning af helt vitale områder som sygdomsbekæmpelse og forebyggelse.
WHO's rapport viser blandt meget andet også, at man i andre lande med et meget lavere skattetryk har været i stand til at udvikle bedre sundhedsvæsener end det invalide væsen, vi er endt med i Danmark.

Health News 2000

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012