Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Fluor-ordspillet om liv og død

De få mennesker, som har ulejliger sig med at læse lidt om fluorspørgsmålet, ved, at der findes flere slags fluorforbindelser, som alle desværre i daglig tale benævnes med et og samme ord "fluor". Dette benytter fluoristerne sig af til at drive falsk propaganda, idet de altid taler om den naturlige fluorforbindelse calciumfluorid, som findes både i drikkevand, forskellige madvarer og i mineralet flusspat, medens de anvender den giftige fluorforbindelse natriumfluorid, som er et industriaffald, hvoraf få gram er nok til at dræbe et menneske.
Da en kvindelig læge sidste år i radioen advarede folk mod den fluor (natriumfluorid), som blev brugt til fluorskylninger og vandfluoridering, kom fluorideringens primus motor, professor Ingolf Møller fra Tandlægehøjskolen i Århus, fluks til mikrofonen den følgende dag og udtalte, at "fluor" slet ikke var giftig, for det fik vi jo alle hver dag i drikkevandet og maden, vi indtog! Fluor-professorens svar handlede altså utvetydigt om naturstoffet calciumfluorid. 
Et andet eksempel på fluoristernes jonglering med ordet fluor finder vi i Ekstrabladet af 3. juli i år. Der går overtandlæge 
Sven Helm fra Sundhedsstyrelsen ind for vandfluoridering, idet han bygger på udtalelser fra prof. Ingolf Møller og påstår, at "det er helt ufarligt at tilsætte fluor til drikkevandet" med den falske begrundelse, at ,"hele Sydsjællandsområdet har et fluorindhold i drikkevandet, der ligger over det, man ønsker at tilsætte". Calciumfluorid bruges altså igen som dækskjold for natriumfluorid!
Overtandlægens påstand blev modgået i Ekstrabladet den 9. juli af Bjarne Wiehe, 
som tydeligt og klart påpegede, at der er stor forskel på naturstoffet calciumfluorid og industriaffaldet natriumfluorid, samt nævnte en del af de mange skader, som vandfluorideringen havde forårsaget i Amerika. Det er en kendsgerning, at man over 800 steder i Amerika har afskaffet fluorideringen, fordi den medførte så stor øgning i sygelighed og dødelighed.
Alligevel kom der i Ekstrabladet af 14. juli et svar fra fluorprofessoren, hvori han igen gjorde sort til hvidt. Han skrev, at de fik fluorionerne fra mineralet flusspat, som graves op i naturen som calciumfluorid, hvorefter man spalter fluor fra. Efter det svar måtte alle tro, at det var calciumfluorid, man bruger til fluorskylning og fluoridering, men dette kan ikke lade sig gøre, da calciumfluorid er så tungt opløseligt i vand.
Jeg er klar over, at det er Ingolf Møllers professortitel, der gør, at folk tror på ham, og derfor er det på sin plads at nævne, at vi her i Norden også har mindst tre anti-fluorprofessorer. Den ene er vor danske professor 
Knud Ove Møller, som advarer med følgende ord: "Vi har aldrig haft et så uhyggeligt indgreb i folks frihed som forslaget om at tilsætte drikkevandet fluor. Ved at gøre dette tvinger man folk til at indtage et decideret giftstof".
Den norske professor dr. med. H. A. Salvesen
 skriver i en af sine advarende artikler: "Fluoridering bliver værst for gamle mennesker og for syge mennesker. Skal de lide, for at den opvoksende ungdom kan spise, hvad den har lyst til af søde sager?"
Den tredje professor er svensk, men har boet i Amerika og været professor) ved Texasuniversitetets tandlægeskole i Houston. Han har udgivet en særdeles oplysende og saglig bog om fluorideringens historie med titlen "Åttio maximaldoser". 
Bogen henviser til, at mange flaskespædbørn dør, fordi de får op til 80 maximaldoser af giftstoffer natriumfluorid, som før kun blev brugt til rottegift.

Kilde: Julia Vøldan. Fra NY TID OG VI nr. 6, 1971.

Health News 2000