Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Cola og knogleskørhed - igen

En forsker fra Harvard University i USA har fundet en sammenhæng mellem risikoen for knoglebrud hos teenagere og deres forbrug af kulsyreholdige drikke, især cola.
460 piger i teenage-alderen deltog i undersøgelsen og udfyldte et spørgeskema om deres legemlige aktivitet, deres tidligere sygdomme og en række livsstilfaktorer. Omkring 45% af pigerne var legemligt aktive, 80% drak kulsyreholdige drikke, og 20% havde tidligere haft knoglebrud.

Undersøgelsen viste, at piger, som drak kulsyreholdige drikke, havde en mere end tre gange øget risiko for knoglebrud i forhold til piger, der ikke drak sodavand. Blandt de legemligt aktive piger, der drak cola, steg risikoen for et knoglebrud som teenager næsten fem gange. Hos de legemligt aktive piger, der både drak cola og andre kulsyreholdige drikke, viste det sig, at risikoen for at få et knoglebrud, når de var otte år eller ældre, var syv en halv gang forøget.

Både forskeren og en ledende artikel i samme nummer peger på, at det er nødvendigt med yderligere undersøgelser for at forklare den øgede risiko for knoglebrud hos piger, der drikker coladrikke. Der foreslås to forklaringer. Den første er, at den store mængde fosfor i coladrikke kan føre til dannelse af en øget mængde biskjoldbruskkirtel hormon. Dette hormon fører bl.a. til frigørelse af kalk fra knoglerne. Den anden forklaring kunne være, at en stor indtagelse af kulsyreholdige drikke sandsynligvis vil føre til en nedsat indtagelse af mælkeprodukter og derfor til mindre indtagelse af kalk. Børn og unge er gode til at udnytte kalk i mælkeprodukter og har brug for dem, både for proteinet til at vokse med og for kalken af knoglerne.

Arch Pediatr Adolesc Med 2000 Jun

Health News 2001