Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Lægebesøg stiger eksplosivt

Familielægen er mere populær end nogensinde. Alene i 1997 besøgte eller ringede danskerne til deres familielæge 31 mio. gange, og det er det højeste tal nogensinde, fremgår det af en endnu ikke offentliggjort rapport fra sundhedsminister Carsten Koch (S).
"Det er en udvikling, vi ikke kan følge med til. Der er allerede mangel på praktiserende læger i yderområderne af landet, og de tomme pletter vil brede sig, siger formanden for Praktiserende Lægers Organisation Jørgen Richard Hansen.
I 1990 greb danskerne i 26 mio. tilfælde til at henvende sig til lægen, og siden er tallet steget støt. Det højere forbrug skyldes ikke, at danskerne er blevet hverken mere syge, svagelige eller usunde.
Tværtimod har vi ændret adfærd, så vi nu i stigende grad selv forsøger at forebygge dårligdomme, og det giver familielægen et nyt arbejdsområde.
"Vi har fået anderledes opgaver end tidligere. Der er opstået et nyt forbrug, hvor vi bliver brugt som en slags konsulenter eller rådgivere i sundhedsmæssige problemer mere end i den egentlige sygdomsbehandling", siger Jørgen Richard Hansen.
Ifølge rapporten "Sundhedssektoren - Status og Fremtidsperspektiver" vil der frem til år 2010 være endnu flere danskere, der bruger familielægen på den facon. I stedet for at optræde i den gammeldags patient-rolle vil vi opsøge lægen som kritiske forbrugere, der møder op med en ret stor viden om vores helbred - og stiller større krav til sundhedssystemet.
Og selv om den udvikling er nok så sund, kan det stigende familielægeforbrug hurtigt vise sig at blive et samfundsproblem. Antallet af uddannede læger, der ønsker sig en fremtid som alment praktiserende er nemlig faldende

Health News 2001