Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Er viden skadelig?

Af læge Carsten Vagn-Hansen

Vi har altid fået at vide, at viden er gavnlig, og det er godt at vide så meget som muligt. Men i vores nuværende videns- og informationssamfund er grænsen for, hvor meget vi kan opfatte og bruge, ved at være overskredet.

Der er sket en eksplosion af viden i det sidste århundrede, så ingen kan følge med, ikke engang på deres eget felt.

Samtidig er kampen for at vide meget gået ud over sund fornuft og intuition. Den praktiske klogskab kommer til at lide. Viden om eventuelle afvigelser og sygdom hos en selv kan også føre til, at man i stedet for at føle sig rask, kommer til at føle sig syg.

Kvalt af viden
I en artikel i Tidsskriftet for den Norske Lægeforening citeres en norsk praktiserende læge for at sige:

"Jeg kvæles af viden. Som praktiserende læge bliver jeg kronisk overvældet af handlingsprogrammer, anbefalinger, instrukser, reglementer og medicinreklamer.

Hvad skal jeg sige i morgen, når patienterne spørger om mammografi, kolesterol, MR-scanning af maven og den fantastiske nye astmamedicin, der netop er kommet?

Kan man få Viagra med tilskud? Ikke endnu, nej. Hvad er egentlig sidste nyt om blodtryk? Bunken af ulæste artikler, som jeg har kopieret, bestilt fra biblioteket, revet ud, ligger tyk og truende på skrivebord og hylder.

E-posten invaderes daglig af "British Medical Journal", "Mediweb" og "Netdoktor". På boghylder står mange bøger, som jeg har købt de senere år og knap nok bladet i. Alt er nyttigt og vigtigt, jeg burde læse mere. Maven knytter sig. Jeg blader op i "Dagens Medicin" og studerer tegneserien".

Umuligt at nå det hele
Mange, ikke kun læger, kan sikkert nikke genkendende til denne situation. I "Index Medicus", hvor de fleste væsentlige lægevidenskabelige artikler findes, tilkommer der årligt 400.000 artikler. Selv om en læge brugte al sin vågne tid til at læse  og ikke andet - ville han ikke kunne nå at læse bare det, der er relevant for hans eget fag.

Heldigvis findes der oversigtsartikler, men de tager også tid at læse, og efteruddannelseskurser kræver ekstra arbejde både før og efter kurset, så patienterne ikke bliver ladt i stikken. 

Besværet med at tilegne sig ny medicinsk viden kan gå ud over lægens tilegnelse af anden viden om ting, der har at gøre med menneskers sundhed og liv at gøre. Det er vigtigt for lægen også at skaffe sig viden, der måske ikke er videnskabeligt bevist, men er menneskeligt relevant. Det er vigtigt, at lægen også har et liv med familie og venner, så han/hun kan snakke med sine patienter om andet end sygdom.

Flere skader
Jo mere kompliceret, noget er, jo større risiko for fejl. Med en større medicinsk viden bliver der brugt flere og mere komplicerede undersøgelser, mere medicin, mere overvågning og kontrol.

Lægen og andre sundhedspersoner får mere og mere travlt og skal huske mere og mere. Det vil uvægerligt føre til flere fejl og skader fra f.eks. medicin. Tempoet øges, og der samles flere og flere tekniske data vedrørende den enkelte patient. Maskineriet bliver nedslidt og ikke til at stole på. Stress og angst for at blive anklaget for lægesjusk og fejl øges.

Alt dette kan ikke undgå at medføre fejl og ulykker, ikke sjældent med døden til følge. Der sker vitterlig mange fejl og ulykker i sundhedssystemet. I USA dør der flere på grund af fejl på sygehusene end på motorvejene derovre. Der er ingen grund til at tro, at det er meget anderledes i Danmark. Hver niende sygehusindlagte ligger der på grund af bivirkninger fra lægemidler. Har ældre mennesker, der ofte får meget medicin, det dårligt, er det et godt bud at gå ud fra, at det er medicinen, der er skyld i det.

På trods af en enormt stigende viden, flere læger, undersøgelser, indlæggelser, behandling og udvikling af ny medicin er danskernes forventede levetid ikke steget de sidste 25 år, og den er nu faldende. Skylden for dette kan ikke blot skubbes over på folks måde at leve på, f.eks. tobaksrygning. Troen på, at mere biologisk viden vil gøre os i stand til at forebygge og bekæmpe sygdom og død er blevet gjort til skamme. Tværtimod ser det ud til, at mere biologisk viden giver mere tvivl og forvirring, f.eks. om hvad sygdom er, og hvem der skal behandles. Det er i dag sjældent at se en videnskabelig artikel, hvor der ikke afdækkes flere problemer end tidligere, og hvor der ikke kræves flere undersøgelser for, at man kan konkludere noget.

Rask eller syg
Med de mange nye diagnostiske muligheder bliver det mere og mere klart, at ingen mennesker er sundere længere, end til de bliver grundigt undersøgt.

Vi er alle fyldt med biologiske "fejl", som hos de fleste ikke viser sig som sygdom eller giver symptomer. Det er bl.a. ved udtagelse af prøver blevet påvist, at en ud af tre voksne har kræftceller i skjoldbruskkirtlen, 40 procent af kvinder i 40 erne har kræftceller i mælkekirtlerne, og halvdelen af mænd i 60 erne har kræftceller i prostata. MR-scanning af unge voksne har vist unormale forhold i knæleddet hos en fjerdedel, og skader på bruskskiverne i lænden hos halvdelen.

Det vil faktisk sige, at hvis man gerne vil være syg, så skal man blot lade sig grundigt undersøge. Finder man noget kommer der så oveni sygdomsangst og tab af selvværd, for det drejer sig i vores samfund om at være sund og rask. Når der er fundet noget, kræver det oftest flere undersøgelser, der afslører mere og medfører mere behandling med deraf følgende muligheder for fejl og bivirkninger. Man sygeliggør afvigelser fra det normale. En professor fra universitetet i Thübingen spurgte mig engang om, hvor syg jeg gerne ville være, for så kunne han fortælle mig, hvor mange blodprøver det ville være nødvendigt at tage på mig.

Men vælger man ikke at lade sig undersøge, vil det også kunne give problemer, for så har man valgt usikkerheden og vil selv få skylden, hvis noget opdages for sent,

Det gælder f.eks. underlivsundersøgelser for kræftceller i livmoderhalsen. Har man fået denne undersøgelse, og stoler man på, at prøven ikke viste noget, kan man risikere at overse symptomer i den kommende tid  og derved komme for sent. Det er svært at være menneske.

Praktisk klogskab
For den græske tænker Aristoteles ragede praktisk klogskab - fronesis - højere op end både videnskab og teknologi. For praktisk klogskab kræver, at man kombinerer viden og teknologi, men begrebet fronesis indebærer også evnen til at vurdere klogt om, hvad der er gode og fordelagtige formål, og hvad der ikke. Praktisk klogskab kommer til udtryk i evnen til at anvende generel viden, konkrete erfaringer, indlevelsesevne og kreativitet, og at kombinere dette i en god vurdering, en sund overvejelse og kloge valg.

Hvis lægen tager for meget af sin sparsomme tid til at læse sig mere og mere ny viden til, risikerer han at svække de livsdimensioner, som styrker hans praktiske klogskab, hans evne til at se, hvad der er gavnligt, svækkes.

I lægeuddannelsen er studenten helt underlagt naturvidenskaben og tvivlen, og der bliver lagt meget lidt vægt på udviklingen af den praktiske klogskab, som lægen har brug for ude i livet. Den må han møjsommeligt samle til sig ude i praksis  og oven i købet se sig angrebet fra videnskabeligt hold for sin uvidenskabelighed i arbejdet for at give patienterne en støtte til at få et bedre liv.

Der er brug for, at både læger og patienter kommer mere til orde med, hvad de mener er klogt og gavnligt. det er vigtigt at deltage i samfundsdebatten, og det er ikke sikkert, at folk bliver sundere og lykkeligere af en uendelig vækst på det medicinsk-teknologiske område.

Tværtimod kan det være, at de nogle gange vil blive mere syge og ulykkelige.

Kilde: Tidsskr. No. Lægeforen. nr. 12, 2001;121:1502-6

Health News 2001

 

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012