Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Kogalskab – nyt tilfælde afslører vildledende teori

Lederen af prionstudierne ved Cambridge University, Dr. David R. Brown, tvivler på, at der er nogen sammenhæng mellem oksekød og den frygtede Creutzfeldt-Jakobs sygdom. Sammenhængen er aldrig blevet bevist - alligevel gøres der meget lidt for at søge andre forklaringer. David Brown har lavet studier, der antyder, at miljøforurening kan være grunden til Creutzfeldt-Jakobs hos mennesker.

Et nyt tilfælde af kogalskab har rystet de britiske myndigheder. Den frygtede kvægsygdom er fundet i en ko, der næppe kan have fået kød- og benmel. Og det kan gennemhulle den hidtidige teori om, at kød- og benmel er den eneste forklaring på kogalskab.

Det styrker flere forskeres voksende mistillid til, at mennesker får den frygtede Creutzfeldt-Jakobs sygdom ved at spise oksekød. De har længe peget på, at der må være andre grunde til, at sygdommen opstår. Samtidig styrkes deres tvivl, om det overhovedet er oksekød, der er skyld i, at mennesker får i Creutzfeldt-Jakobs. For hvis køer kan smittes via andre kilder - som meget tyder på - så må det også være tilfældet for mennesker.

Mens myndighederne er rystede over fundet af kogalskab i den unge ko, kommer fundet ikke bag på David R. Brown, der har lavet over tredive forskellige studier af de prioner, der er kernen i både Creutzfeldt-Jakobs og kogalskab. Han har længe forsøgt at advare mod at tro, at hele forklaringen på kogalskabens gåde lå i kød- og benmel.

"Det er teorier, som aldrig er blevet bevist. Der er ingen tvivl om, at kød- og benmel har fået sygdommen til at eskalere hos køer. Men jeg tror ikke, at det er den egentlige kilde, der har fået det til at opstå. Det er heller aldrig bevist, at vi bliver syge af at spise kød - og jeg finder det meget tvivlsomt. Alligevel præsenterer politikere og kernen af forskere omkring dem denne teori som facts for offentligheden", siger han.

Der er også noget ulogisk ved teorien, når kun 92 mennesker på verdensplan er døde af Creutzfeldt-Jakobs-varianten, der måske har en forbindelse til kogalskab. Næsten alle i Storbritannien, men også enkelte i Frankrig.

I 2001 løber det danske landbrugserhvervs samlede ekstraudgifter på grund af kogalskab op i 826 millioner kroner. Pengene går til test, erstatning for kød- og benmel og ændrede slagtemetoder. Alene her i 2001 drænes EU s budget for 7,2 mia. kroner på troens alter, fordi man ikke har den nødvendige viden.

David R. Brown har selv fundet frem til de opsigtsvækkende alternative forskningsresultater omkring de prioner, der er skyld i både kogalskab, scrabie og Creutzfeldt-Jakobs, samt flere andre beslægtede sygdomme, der alle angriber hjernens proteiner.

Brown har undersøgt, hvad der sker i hjernen, når de raske proteiner begynder at fejlfolde sig til de skæbnesvangre prioner, der laver huller i hjernen, så den kommer til at ligne en svamp. Cambridge University's Prion Consortium har i flere år undersøgt metallerne i hjernen i forbindelse med forskellige prionsygdomme som scrapie i får, CWS i amerikansk hjortevildt, BSE i kvæg og den gamle og nye variant af den menneskelige Creutzfeldt-Jakobs-sygdom.

Det er blevet bevist, at der er mangel på kobber i hjernen når proteinet bliver til et sygdomsfremkaldende prion. Det, der i år virkelig fik forskeren i den sydengelske universitetsby til at spærre øjnene op, var, at han fandt ud af, at en øget mængde mangan får proteiner til at fejlfolde sig, som det sker under den uhelbredelige sygdom.

"Det indikerer, at en metallisk ubalance i hjernen kan være det, der får prionerne til at dannes. Er der mangan i stedet for kobber, dannes et prionlignende protein. Det tyder på; at miljømæssige faktorer kan være det, man bliver syg af, snarere end oksekød", siger Brown.

Hans teori går ud på, at det er miljøfaktorer, der har været med til at skabe både kogalskab og Creutzfeldt-Jakobs."Jeg tror, at det er en post-industriel sygdom, vi har med at gøre. Den oprindelige Creutzfeldt-Jakobs variant rammer i høj grad i områder, der er forurenet af bestemte stoffer", siger han.

Når Browns forskningshold netop har kastet sig over at undersøge mangans indvirkning skyldes det et par opsigtsvækkende resultater. Undersøgelser i områder i Slovakiet, der er blevet forurenet med mangan, viser, at befolkningen oftere end normalt får den klassiske Creutzfeldt-Jakobs variant, der har været kendt siden 1920'erne. Og en selvbestaltet kogalskabsforsker Mark Purdey - en økologisk landsmand fra Sommerset i det allersydligste England - har analyseret jord- og metalforhold i de områder, hvor der af uforklarlige årsager er opstået mange prionsygdomme. Hans fund har vist, at der i de områder, hvor flest bliver syge er markant forhøjet manganforekomst og lavere indhold af selen og kobber end i undersøgelser af naboområder med meget færre sygdomudbrud. Purdeys teori er af de etablerede forskere blevet bortforklaret som noget lommevidenskabeligt pladder.

Health News 2001

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012