Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Penicillin - kan være problematisk

- f.eks. ved underlivs- og halsbetændelse. Det er en udbredt misforståelse blandt læger, at penicillin kurerer underlivsbetændelse. Men faktisk er det kun tilfældet én ud af tyve gange.

Mellem ti og 15 procent af alle henvendelser til praktiserende læger drejer sig om underlivsbesvær, hvilket vil sige mindst 300.000 tilfælde om året. En stor del af kvinderne bliver behandlet forkert og i værste fald med sterilitet til følge.

1. reservelæge Birger R. Møller fra Rigshospitalet har forsket i underlivsbetændelser i de sidste 15 år og kunne allerede i 1980 erne gøre opmærksom på, at der findes nogle bakterier, som den traditionelle behandling slet ikke bekæmper.

"Penicillin kom ind i billedet, fordi lægerne før i tiden troede, at de fleste underlivsbetændelser kom af gonoré-bakterien. Men i langt de fleste tilfælde er det andre bakterier, og der skal andre tabletter end penicellin-piller til", siger han.

I 1995 skrev læge Erik Münster bl.a. følgende:

"Halsbetændelse forekommer især i vinterhalvåret. Men også i perioder med mange dejlige solskinstimer og forholdsvis høje temperaturer om dagen og lave temperaturer om aftenen forekommer der mange tilfælde. Det er ikke overraskende. For i løbet af et år er der ca. 450.000 danskere, som søger læge for ondt i halsen, og der er sikkert mange flere, som selv klarer problemet. Naturen er jo den bedste læge.

Patienten er næsten altid hævet og øm uden på halsen på grund af opsvulmede lymfeknuder .De vokser for at styrke deres andel i immunforsvaret mod infektionen

Selv erfarne speciallæger kan ikke med 100 procents sikkerhed afgøre, om en halsbetændelse skyldes virus eller bakterier ved blot at se i halsen. Men virusinfektionerne er de hyppigste, og symptomerne er som regel mere fredelige, end hvis det er bakterier, der er på spil.

Der findes laboratorieprøver, som kan anvendes til at skelne mellem de to typer smitstoffer. F.eks. kan man pode, d.v.s. tage noget slim fra mandlen og dyrke på et næringssubstrat. Så vil der ske vækst, hvis der er bakterier.

Men det er besværligt, og patienten skal vente på svaret i et par dage. De fleste ønsker behandling her og nu, hvis de har det skidt, og det fører uvægerligt til, at en del virushalsbetændelser helt uden virkning behandles med penicillin.

I sjældne tilfælde kan betændelsen sprede sig endnu mere og give materiedannelse andre steder i halsen, mellemørebetændelse eller sepsis ("blodforgiftning").

En helt anden form for komplikationer skyldes antagelig de giftstoffer, som bakterierne i mandlerne sender ud i blodbanen, og som kan give gigtfeber (hævede, ømme led), meningitis og nyrebetændelse.

Men flertallet af halsbe-tændelserne forløber heldigvis så mildt, at der ikke er grund til frygt. Det er klogt at holde sengen, så længe der er høj feber.

Af hensyn til synkesmerterne er det mest behageligt at nøjes med flydende kost, og den virker lindrende, hvis den er varm.

Den gode, gammeldags havresuppe er de fleste med halsbetændelse glade for, fordi dens konsistens bevirker en vis smøring af de ømme slimhinder. Man skal heller ikke foragte et andet gammelt husråd, nemlig det uldne halstørklæde, selvom man ligger i sengen."

Hos din naturbehandler og i helsekostforretninger kan du også få gode, gamle råd, så hals- og underlivsbetændelse slet ikke opstår.

Health News 2000

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012