Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Operation - forsigtig!

En rundspørge viser, at tyske læger har ringe tiltro til deres egen kunst. De afviser selv operationer, som de daglig foretager på deres "normale" patienter. Danske læger har ikke taget stilling endnu.

De har levet godt, og nu har De besvær med galdeblæren. Det lille forrådskammer for leverens gule fordøjelsessaft har dannet nogle indtil syv millimeter store krystalaflejringer. Sådan noget forekommer ofte. Hver syvende mand og hver tredje kvinde over 45 har galdesten. De fleste mærker ikke noget. Men i Deres tilfælde har en lille sten for en tid stoppet galdeudgangen. De får det dårligt, De kaster op, smerter i den øverste del af maven stråler ud i ryggen. Efter 20 minutter er anfaldet overstået. Hvad skal De nu stille op? 

Det er vigtigt, hvem De er. Som patient på et sygehus, der netop har indført den nye laparoskopiske skæreteknik, slipper De formentlig af med Deres galdeblære. Kirurgerne må holde sig i træning. Som ambulant patient afhænger Deres galdeblæres skæbne af, hvilken læge De kommer til. En specialist i interne sygdomme lader måske Deres organ leve et stykke tid endnu, hos kirurgen kommer De sandsynligvis på operationsbordet med det samme.

De bedste chancer har Deres galdeblære, hvis De selv er læge eller i familie med en læge. Statistisk set bliver så de færreste opereret. En schweizisk undersøgelse afslørede: galdeblærer fjernes i 84% hyppigere tilfælde i normalbefolkningen end hos lægefamilier. Godt hjulpet er De i øvrigt også som advokat - kun tre procent flere galdeoperationer end hos lægefamilier. Tilsyneladende er lægerne her mere bange for de retlige konsekvenser, hvis noget går skævt.

Disse betragtninger er på ingen måde begrænset til galdeblærer. Ligegyldigt om det drejer sig om knogler, kæbehuler, hjerte eller hofter, livmoder eller prostata, så har lægerne en anden bedømmelse af nødvendigheden af en operation, når det drejer sig om deres egen krop. 

Ellis Huber, formand for lægerne i Berlin, udtrykker det sådan: "Normalpatienter bearbejdes mere aggressivt". 

Undersøgelsen fra Schweiz, der tog syv forskellige operationer under lup, registrerede et 33% "overforbrug" af medicin i normalbefolkningen. Den lavere hyppighed af operationer i lægefamilier er "et tydeligt holdepunkt for det, der er medicinsk nødvendigt". Overført til tyske forhold betyder det, at man her smider ca. 15 milliarder mark om året ud af vinduet til overflødigt skæreri. 

Den største mistillid findes hos ortopæderne 
Dette er i den senere tid også blevet dokumenteret af to tyske undersøgelser. Den ene stammer fra Stiftung Orthopädische Universitätsklinik i Heidelberg. Den anden kommer fra Institut für Sozialmedizin, Epidemiologie und Gesundheitssystemforchung (ISEG) i Hannover. I begge undersøgelser spurgte man privat praktiserende speciallæger, hvorledes de ville beslutte med hensyn til bestemte operationer, hvis de selv var patienter. Resultat: lægerne lader relativt sjældent en skærende kollage komme i nærheden af sig.

I alt blev der forelagt 1.169 tilfældigt udvalgte læger, opdelt i seks speciallægegrupper, 30 entydigt beskrevne diagnoser. Tredive dertil hørende standardindgreb fra medicinske lærebøger blev foreslået. Men de adspurgte sagde i gennemsnit i 40% af tilfældene "nej tak". Ni operationer - lærebog eller ej - blev afvist af mere end halvdelen af de respektive speciallægegrupper, hos seks yderligere vægrede sig mellem 40 og 50%. 

Hver gruppe skulle bedømme mellem fire og 11 sygdomsbilleder inden for eget fag. Mest mistroiske var ortopæderne. Afvisningsprocenten ved de 11 operationer, som var blevet dem betroet, lå i gennemsnit på 59%. Herefter kom urologerne med en af visning på 39%. De kvindelige gynækologer (33%) og specialisterne for interne sygdomme (32%). Selv 25% af de skæreglade kirurger var betænkelige, den samme andel som hals-næse- og ørespecialisterne. 

En operation af en diskosprolaps ville f.eks. 83% af ortopæderne og 54% af kirurgerne ikke lade foretage på sig selv, sålænge der endnu ikke var opstået lammelsesfænomener. Med god grund: Fagfolk som dem hører åbenbart ikke til de "motiverede patienter, der også accepterer et mindre vellykket resultat", som der står at læse i en lærebog for kirurger. 

Mange lidelser forsvinder uden terapi 
Indgreb ved diskos har længe ikke givet den ønskede lindring, og "tilbagefaldskvoten er stor" i følge professor Wilhem Hartel, generalsekretær i det tyske selskab for kirurgi. For det meste forsvinder lidelserne med tiden, enten helt uden terapi eller med specielle gymnastisk øvelser. Alligevel opereres årligt for ca. 400 millioner mark 50. 000 tilfælde af diskosprolaps. Omregnet efter antallet af indbyggere er det tre gange mere end i Sverige og seks gange mere end i Storbritannien. Kun i det teknologitroende USA kommer man oftere under kniven. 

Hver tredje læge siger nej til kæbehuleoperalion 
De engang på populære hofteændringer ved X og O-ben falder i dag også igennem hos ortopæderne. Flertallet afviser dem for deres egen krop. Det samme med ankeloperationer ved brud på skinnebensbånd, operativ korrektion af storetå og tennisarm samt indsættelse af en hofteprotese ved knoglesvind. Selv en sprængning af korsbåndene i knæet ville 40% af lægerne hellere lade hele af sig selv. Men i de tyske sygehuse bliver alligevel hvert år 165.000 patienter med denne diagnose opereret, hvad der minimum koster 700 millioner mark. 

I betragtning af disse fund maner undersøgelsernes forfattere til at holde sig til grundsætningen om "kun at operere det, som man ville lade operere på sig selv" De kræver, at man i samtaler med patienterne "også lader lægens bekymringer og forhåbninger komme til udtryk". Så meget frihed bør der eksistere, selv om man også risikerer at komme i konflikt med de foresattes - overlægernes - retningslinier. 

Faktisk er der i anledning af undersøgelserne opstået en strid med overlægerne i det tyske selskab for ortopædi og traumatologi. Dets præsident Jürgen Kramer, chef for den ortopædiske universitetsklinik i Bochum, anser resultaterne for "overdrevne og useriøse". De to ansete fagtidsskrifter, som trods alt har offentliggjort dem, er åbenbart af den modsatte mening. Også de andre medicinske fagorganisationer, alle dominerede af overlæger, har problemer med svarene fra de privat praktiserende kolleger. 

Således besvarer lærebøgerne det penible mandespørgsmål, om man skal lade udskrabe en godartet forstørret prostata (stadium II), der forstyrrer urinfloden, med et klart ja. Men flertallet af urologer tog ikke stilling efter lærebogen. 56% sagde nej, når det kom til stykket handlede det om deres egen blærehalskirtel og potens. Professor Gerd Ludwig fra det tyske selskab for urologi formoder, at økonomiske faktorer kan påvirke bedømmelsen. Praktiserende urologer, der ikke selv opererer , hælder mere til alternative behandlingsformer, f.eks. med urtemedicin, "som jo også. har sin virkning". 

Det tyske selskab for hals-næse-øre specialister afviste enhver stillingtagen til ISEG-undersøgelsen. også til den kendsgerning, at godt hver tredje af hals-næse- og ørespecialisterne ikke vil lade deres betændte kæbehuler bore op, som det årligt sker med 27.000 patienter i Tyskland til en pris af omkring 90 millioner mark. 

Måske har modtanderne af indgreb allerede hørt om det eksperiment, hvor antallet af sygedage blandt tyske soldater gik tilbage med en fjerdedel, kun fordi de regelmæssigt skyllede næsen med saltvand.

Professor Hanns-Gotthard Lasch fra det tyske selskab for intern medicin "kan ikke forstå", at næsten halvdelen af specialisterne for interne sygdomme ifølge ISEG-undersøgelsen ikke vil lade foretage en bypassoperation ved en stærkt forkalket venstre hjertekransarterie. Muligheden for at standse den truende hjerteinfarkt med diæt og medikamenter anser han for "ikke forudsigelig". 

Tilbageholdenheden hos hans kolleger med hensyn til fjernelsen af galdeblæren bifalder han dog: "Kirurgerne ser her for lidt på alternativerne som opløsning af stenene ved hjælp af medikamenter eller ultra1yd". 

Seksogfyrre procent af de adspurgte kvindelige gynækologer afviste at få fjernet livmoderen på grund af en stor godartet svulst. Samtidig tror de, at tre fjerdedele af deres kolleger ville gå ind for et sådant massivt indgreb. Det kunne forklare, hvorfor ca. 60.000 kvinder årligt mister deres livmoder med en sådan diagnose, hvilket længe af mange kvindelige kritikere er blevet anset for et alt for højt tal. 

Noget lignende gælder for kejsersnit. Selv ved en kompliceret tvillingefødsel ville 44% af de kvindelige gynækologer foretrække en naturlig forløsning. Samtidig stiger i Tyskland antallet af kejsersnit konstant, over halvdelen af flerfødslerne afvikles således. I alt er antallet af kejsersnitfødsler steget fra 4% for tredive år siden til 17% i dag. Professor Erich Saling, årelang chef for den største fødselsklinik i Berlin, anser 10-11 % for at være nødvendigt. "Alt andet er luksus". 

Man behøver ikke at lede længe efter grundene til, at lægerne som patienter går i en lang bue uden om operationsbordet, mens det gemene folk så at sige svælger i operationsluksus.

  • Det træge samarbejde mellem sygehuse og praktiserende læger bevirker, at kirurgerne ved for lidt om deres indgrebs langsigtede virkninger. Det er for det meste de praktiserende læger, der må slås med patienternes komplikationer og besværligheder. Mængden af gennemførte, ikke af undgåede operationer, bestemmer sygehusenes renomme.       
  • Med en dygtig marketing indfører industrien stadigt nyt operationsudstyr, som den vil have afprøvet. "For den, der har en hammer, ser alt ud som et søm", siger Markus Loew, overlæge ved den ortopædiske universitetsklinik i Heidelberg.       
  • Kvalitetskontrollen af operationerne på flere sygehuse er endnu i sin vorden. Fejl indrømmes først med stor forsinkelse, standarder og lærebøger tilpasses for sent til de nye forskningsresultater.       
  • Retligt set er der for en læge en større risiko ved at ikke at foretage en operation end ved at foretage den.       
  • Lægevidenskabens selvskabte "alt er muligt"-image får mange patienter til at forlange også uhensigtsmæssige indgreb.       
  • Over 6.000 frit praktiserende læger i Tyskland har 50.000 sygesenge i deres klinikker. Det økonomiske pres for at udnytte disse er stort. Dette kan f.eks. forklare hals-næse- og ørespecialisternes operationslyst, når det angår mandler og næseskillevægge. 42% af dem har egne sygesenge, langt mere end nogen anden gruppe.

Selv om ikke alle de indgreb, der blev foreslået i rundspørgen, blev vurderet som dårlige af de adspurgte, så blev der i alt ytret tvivl ved hver anden operation. 

"Den kliniske medicin og lærebøgerne inddrager for få kritiske erfaringer", lyder facit af de to tyske undersøgelser. og til de usikre patienter har man dette forslag: "Spørg ved ethvert større indgreb mindst to læger, hvoraf den ene ikke må være kirurg". 

Kroppens egen helbredende kraft kan være et alternativ 
BYPASS Før der lægges et bypass ved mindre hjertearterier, forsøger man ved hjælp af medikamenter og ændret livsførelse at reducere risikofaktorerne for hjerteinfarkt. Desuden kan de indsnævrede årer udvides kunstigt med ballondilatation. Ved en meget stærk indsnævring af den venstre hjertekransåre råder de fleste specialister straks til bypass. 

TENNISARM Heler ved skåning sig selv.

LIVMODER Mange svulster forsvinder efter klimakteriet af sig selv. Som negative følger ved en totaloperation optræder hos ca. en tredjedel af alle kvinder psykiske vanskeligheder og forstyrrelser i tarm- og blæreområdet. 

KEJSERSNIT Erfarne jordemødre og læger kan for det meste undgå at benytte dette indgreb. 

PROSTATA Med denne operation (tranuretrale resektion) er 10-15% af alle patienter utilfredse, enten på grund af tab af potens, eller fordi problemerne ikke forsvinder. Virksomheden af plantestoffer er i dag påvist. Den kunstige udvidelse af urinrøret (ballondilatation) har mange bivirkninger. Varmeterapien (over 70 grader) anses for lovende. 

KORSBÅNDSSPRÆNGNING Når de omkringliggende muskler trænes, kan knæet stabiliseres. 

SKINNEBINDSBÅND Brud heles i reglen af sig selv. 

KÆBEHULER Hos næsten en tredjedel af patienterne løser operation ikke problemerne. Gavnlig er inhalering, næseskylninger og medikamenter. 

GALDEBLÆRE Vent! Ofte kommer der efter det første kolikanfald ikke flere. Efter operationen klager en tredjedel af patienterne over fordøjelsesbesvær, op til 5% har kolik. Mange galdesten kan i dag også fjernes med medikamenter og ultralyd

DISKOS Diskosprolaps heler i reglen af sig selv, da den udtrådte del med tiden skrumper sammen og således trykker mindre på rygmarvsnerven. Efter en operation er lidelserne i 5-20% af tilfældene større end før. Kun ved uudholdelige smerter og nervesvigt i benene og blærens og tarmens lukkemuskel må der opereres. 

HOFTELED Så længe hofteledet kun lider af knoglesvind, men endnu ikke er betændt, kan man udskyde en operation. Kunstige hofteled har som tidligere en begrænset levetid (ca. 10 år) og kan kun indsættes to gange. 

URINBLÆREN Dens fjernelse betyder en nedsat livskvalitet. I det normale tilfælde skal patienten konstant bruge kunstig urinblære. Derfor kan man forsøge først at skære svulsten bort og derpå behandle med kemoterapi. 

STORETÅEN Skinner og specielle sko hjælper. En operation er kun nødvendig, hvis fodballen til stadighed er betændt.

Health News  1998

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012