Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Kiropraktik - læger tvunget til at blive klogere

Så skete det. Den folkelige og politiske opbakning, som kiropraktikken har, udmøntede sig i vedtagelsen den 30. maj 1991 af kiropraktorloven.

Fra den 1. januar 1992 tilhører kiropraktorerne det autoriserede sundhedspersonale med de rettigheder og forpligtelser, der følger heraf. Kiropraktorerne vil ikke længere være kvaksalvere i lovens forstand.

Bag vedtagelsen stod et enigt folketing, en enighed, der blev opnået trods indædt modstand fra lægeside. Vejen har været lang og stenet og til tider næsten ufremkommelig. Men i den sidste og afgørende fase er den af Dansk Kiropraktor Forbund blevet betrådt af en sikker, målrettet, intelligent og ikke mindst sober fod, hvilket er mere end der kan siges om nogle af vore modstandere.

Det er tankevækkende, at det skulle tage små 100 år for lægerne at gøre plads for den utroligt populære (alternative) praktik, der år efter år gavner flere og flere patienter og på en naturlig måde giver dem deres helbred tilbage.

Allerede i 1895 blev kiropraktikkens naturlige lægekunst grundlagt i USA. Til trods for at kiropraktorer blev bagtalt, nedgjort og anmeldt. Af læger og lægeforeninger blev de stemplede som den værste form for kvaksalveri. 

Så sent som i 1942 leverede kredslæge J. S. Møller med økonomisk støtte fra den danske lægeforening et groft angreb på kiropraktorerne i bogen "Om Kvaksalveri og Kvaksalvere". Bogens pris skulle være så lav, at alle kunne få råd til at købe den og dermed få besked om, hvordan man skulle værge mod naturlig helbredelse.

Formanden for den Almindelige Danske Lægeforening, overkirurg dr. med. Mogens Fenger, skrev i bogens forord bl.a.: 

"Kredslæge Møller ønsker gennem denne bog at yde et bidrag til gavn for befolkningens sundhed. Ud fra ganske det samme motiv har den Almindelige Danske Lægeforening gennem tilskud fra Overlæge Larsens Fond med glæde ydet sin bistand til bogens fremkomst. Kvaksalveri i enhver form er og har altid været en fare for befolkningens sundhed og vil til enhver tid blive bekæmpet af læger. Den som med åbent sind læser kredslæge Møllers bog, vil bringes til forståelse af, hvorfor enhver læge føler denne kamp som en æressag.

Bogen gør op med: 1. Kiropraktik, 2. Religiøs påvirkning, 3. Den dyriske magnetisme, 4. Behandling med elektricitet, 5. Behandling med medicin, 6. Behandling med homøopatisk medicin, 7. Behandling med naturlægemetoder, 8. Behandling med massage, bade og lys, 9. Behandling for benbrud, forvridninger og sår, 10. Særlige undersøgelsesmetoder og visse behandlingsmetoder, 11. Suggestionens helbredende virkninger. 

Den værste var kiropraktikken, og kredslæge J. S. Møller skrev følgende:

"Kiropraktikken
Det er et særkende for et større antal kvaksalvere i nutiden, at de anvender metoder, som angives at være videnskabeligt begrundede. Og dog er det en falsk videnskabelighed, der præger dem. Den vigtigste og samfundsfarligste af disse metoder er den, som kiropraktorerne anvender. Tilmed arbejder de undertiden sammen med visse læger, hvis praktiseret dækker dem. Over for sådanne læger har den Almindelige Danske Lægeforening intet andet middel end at nægte dem optagelse eller at ekskludere dem af Lægeforeningen.

Også her i landet har en sagkyndig kommission foretaget en lignende undersøgelse som den schweiziske. I 1924 nedsattes denne kommission af den Almindelige Danske Lægeforening i anledning af en voldgiftssag mod et medlem, en læge, der samarbejdede med en kiropraktor i København. Kommissionen bestod af ansete, specialkyndige læger inden for flere områder, bl.a. en røntgenspecialist. I sin betænkning, som udgaves 13. okt. 1924, kom den til ganske samme slutninger, som den schweiziske kommission senere kom til. Det hedder i betænkningen bl.a.: "En teori, der som den kiropraktiske tillægger alle sygdomme den samme årsag og derfor anvender den samme behandling over for alle sygdomme, er overhovedet så uvidenskabelig og usandsynlig og strider i den grad mod alle fysiologiens og patologiens simpleste kendsgerninger, at man vanskeligt kan tænke sig, at en ved Københavns Universitet uddannet læge kan tro på den".

Kommissionen udtalte også i sin betænkning, at "hele denne røntgendiagnostik imidlertid svæver fuldstændigt i luften. Det er en kendsgerning, at der hos praktisk taget alle også fuldstændigt sunde mennesker findes sådanne små skævheder og uregelmæssigheder af hvirveltappene, som her tydes som beviser for "subluxationer" (dvs. forskydninger)". "Endelig véd enhver røntgenolog, at selv en ringe lejeforandring af patienten kan fremkalde en lille krumning af hvirvelsøjlen eller udrette en sådan". Kommissionen erklærer, at der heller ikke ved dens undersøgelser på pågældende klinik over for den er præsteret noget som helst bevis for, at en påstået udretning af den formentlige forskydning sker. I øvrigt konstaterede den ved sine undersøgelser på selve klinikken, at undersøgelsen af patienterne på klinikken var utrolig skødesløs, samt at mange røntgenfotografier, der efter kiropraktorens og hans læges mening viste en forskydning, var så slette, at der absolut intet kunne ses af dem.

Kommissionen sluttede med at udtale:

  1. At der ikke findes noget som helst grundlag for de kiropraktiske teorier.  
  2. At de kiropraktiske håndgreb ikke kan have de af kiropraktorerne påståede virkninger.  
  3. At forretningsgangen på klinikken og undersøgelsen af patienterne ikke er i overensstemmelse med de principper, der bør være gældende ved en hæderligt og samvittighedsfuldt ledet helbredelsesanstalt.  
  4. At behandlingen, således som den udføres på klinikken, vil kunne være skadelig og i visse tilfælde farlig for patienterne.

Overvoldgiftsretten sluttede sig ganske til disse udtalelser. Derfor blev vedkommende læge ekskluderet af lægeforeningen, fordi hans samarbejde med kiropraktoren, som han dækkede med sin praktiseret, var i strid med lægeforeningens vedtægter, hvori det forbydes medlemmerne at skaffe sig praksis ved humbug, upassende reklame og andre uværdige midler.

Selve retslægerådet har i en erklæring vedrørende et sagsanlæg mod et forsikringsselskab i 1929, der angik samme kiropraktor og læge (se sag 360/1929), ganske sluttet sig til kommissionens ovenfor anførte udtalelse og har bl.a. udtalt, "at kiropraktorbehandlingen såvel i sit teoretiske grundlag som i den påståede virkning af behandlingen er humbug og kan ikke anses for lægebehandling". Og om lægens særlige stilling som medhjælper udtalte rådet, at "samarbejdet mellem en læge og en kiropraktor er at sidestille med et samarbejde mellem en læge og kvaksalver, og lægens funktion er kun at søge at virke som skærmbræt for kiropraktoren over for loven".

"Svindel og humbug". Landsretten frifandt lægen og idømte kiropraktoren sagens omkostninger. Dermed har en dansk overret erkendt, at "svindel og humbug" er den rette betegnelse for en sådan behandling.

Men kiropraktoren har også brug for mystikken, som enhver kvaksalver til syvende og sidst ikke kan undvære, fordi menneske, navnlig syge mennesker, nu engang hungrer efter mystik. Uden denne trang ville de alle komme til kort. Derfor kalder kiropraktikkens udøvere også deres lære ikke blot for videnskab, men også en filosofi. Der står således på det schweiziske kiropraktortidsskrift: "Kiropraktikken er den videnskab, filosofi og kunst, som& ". Og i den ovenfor nævnte danske reklamepjece, som en dansk læge ved et forord har anbefalet, hedder det: Betegnelsen livskraft bruger vi om den kraft, der kontrollerer alle legemets virksomheder og fornødenheder, alle dets funktioner; det er den kraft, der opretholder væsnernes liv. Livsenergien er nøje knyttet til hjernen, hvorfra den ved nerverne overføres til legemets enkelte dele i form af livgivende kræfter& & & & "

Til nytår 2001 er det 10 år siden kiropraktorerne blev autoriserede af Sundhedsstyrelsen. De blev dermed en del af det etablerede sundhedsvæsen. Det kunne vi godt have lyst til at fejre, men det bliver ikke med uddelt begejstring, for der er stadig væk en stor skønhedsplet på kiropraktik i Danmark set med patienternes øjne.

Når det gælder behandling for "ondt i ryggen", er kiropraktik den ydelse inden for sundhedsvæsenet, der er belagt med den største egenbetaling. Sygesikringens tilskud til kiropraktik er ca. 20% af de samlede udgifter og oven i købet kun til 5 behandlinger om året. Hvis man i stedet får en henvisning til fysioterapi, får man refunderet 40% af det antal behandlinger, der skønnes nødvendige.

Som et kuriosum kan nævnes, at sendes man til psykolog, får man 60% til 12 ydelser.

Skiftende sundhedsministre har gennem årene fastholdt, at mennesker med ondt i psyken procentuelt skal hjælpes 3 gange så meget som folk med ondt i ryggen. Det kunne egentlig være interessant at vide hvorfor?

Det er naturligvis endnu mere interessant at få opklaret, hvorfor der skal være denne for patienterne uforståelige forskel i tilskuddene til det autoriserede sundhedsvæsens "mirakelkure". Er kiropraktik en større "mirakelkur", som er mere værd for patienten, og som han eller hun derfor selv skal betale for?

Til trods for denne diskriminering vælger 1/3 af dem, der søger hjælp, når ryggen gør ondt, kiropraktik. Det drejer sig om flere hundred tusind mennesker årligt.

Health News   2001