Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Spændende forskning om lungekræft

art-betacarotenDen fantastiske og virksomme beta-caroten faktor - beta-caroten og kræft - en overraskende sammenhæng 

Beta-caroten i Provitamin A kapsler eller Bionorm Beta-caroten kapsler er et temmeligt forbløffende næringsstof. Det findes i gulerødder, spinat og andre almindeligt forekommende næringsmidler. Og det er måske i stand til at forhindre nogle tilfælde af kræft.

Forskere på Harvard Medical School, USA, søgte på et tidspunkt 200.000 læger for at undersøge beta-caroten som beskyttelsesfaktor over for kræft.

Hvorfor tog de amerikanske forskere dette initiativ? Fordi bevismaterialet bliver ved med at hobe sig op - og bliver ved med at gøre indtryk. Der er noget meget sundt i beta-caroten, og det bekæmper eller forebygger tilsyneladende kræft. Udbredelsen af denne viden (der længe har været accepteret i helsebranchen) er begyndt at skabe opsigt også i den amerikanske lægeverden.

Der er i øjeblikket registreret 324 forskningsrapporter i  USA's Nationale Kræftinstitut  i Bethesda, Maryland. Af disse fremgår det klart, at når de fleste mennesker følger en diæt, der er rig på  beta-caroten  - en kemisk forbindelse, der findes i gulerødder, i grøntsager med mørkegrønne blade, melongræskar, yamsrod, abrikoser, cantaloups og ferskner - så sker der en blokering eller hæmning af visse typer kræft, inklusive lungekræft - tilmed hos folk, der ryger cigaretter. 

Dette er gode nyheder især for oncologister, læger, der behandler kræftsvulster. For i 1982 dræbte lungekræft 110.000 mennesker alene i USA. Dermed er det den mest ondartede af alle kræftformer. Mere end 90 % af dem, der får lungekræft, dør inden for 5 år. For øjeblikket er lungekræft den form, der dræber flest mænd, og der er spekulationer om, at den engang i løbet af 1980'erne også vil dræbe flest kvinder. Grunden? Flere og flere kvinder ryger, og med introduktionen af cigaretter med lavt tjæreindhold vil de ryge endnu mere.

Nu beder så forskerne ved Harvard 200.000 mandlige læger om at deltage i en statsfinansieret 5-årsundersøgelse, der skal hjælpe med til at bestemme, hvorvidt risikoen for visse kræftformer effektivt kan modarbejdes af beta-caroten. Projektets leder, dr. Charles H. Hennekens, sagde, at appellen gik ud til lægerne »på grund af af deres evne til at vurdere medicinsk materiale og rapportere om en hvilken som helst sygdomskomplikation, der kan dukke op«.

Nogle læger bruger allerede beta-caroten kapsler. Dr. Lewis Clayton, direktør for  American Lung Association,  siger: »Jeg spiser mange grøntsager, især gulerødder, jeg holder øje med min hud, for at se om den er blevet gullig«.

Dr. Clayton er ikke vegetar, han følger bare sunde kostvaner. Han tilføjer: »Vi ved ikke, hvordan beta-caroten hjælper til med at beskytte kroppen mod lungekræft. Der er mange spørgsmål, der skal besvares, inden der kan foretages videre forskning. Men der er tilstrækkeligt materiale til, at vi kan anbefale, at folk, især cigaretrygere, spiser flere næringsmidler, der er rige på beta-caroten«.

For mennesker, der er så forfaldne til nikotin, at de ikke kan holde op med at ryge, kan en øget indtagelse af beta-caroten ifølge dr. Clayton være en enkel og billig måde til at modvirke en af de mange alvorlige risici ved cigaretrygning.

Hvad er beta-caroten?  Men hvad er dette stof,  beta-caroten?  Det er den mest almindelige og virkningsfulde form for caroten, et navn, der gives forskellige kulbrinte-pigmenter. Og caroten fik sit navn, fordi det første gang blev fundet i gulerødder. En kemisk proces i kroppen omdanner det til provitamin A.

Provitamin A har derfor naturligt været inddraget i forskningen og i debatten om beta-caroten og cancer, men det hører ikke til gruppen af kemiske stoffer, der kendes som syntetiske carotenoider, der er fremstillet på oliebasis, men er naturlig, sådan som caroten og beta-caroten. Provitamin A - der findes i nogle frugter og grøntsager - og også i animalske produkter som mælk, æg og lever - er væsentligt for sundheden af det væv, der kendes som  epitelet,  cellelaget, der dækker kroppens indre og ydre overflade.

Provitamin A og kræftforskning.  Mange moderne undersøgelser har beskæftiget sig med caroten og lungekræft. En bemærkelsesværdig undersøgelse blev ledet af dr. Richard Shekelle, direktør for et hospital i Chicago. Han og hans kolleger gennemgik data om kostvanerne hos næsten 2.000 midaldrende, mandlige ansatte hos Western Electric Compagny i Chicago og sammenholdt disse oplysninger med de pågældende sygejournaler for en 19-årig periode. Af 488 mænd, hvis kost var rig på provitamin A udviklede kun to lungekræft sammenlignet med 14 i lav-provitamin A gruppen.

Anden forskning synes at underbygge denne undersøgelse. Den mest omfattende undersøgelse til dato omfattede 8.000 norske mænd, der besvarede spørgsmål om deres kost- og rygevaner over en 5-års periode. Dr. Erik Bjelke, leder af projektet, fra det norske kræftforskningsinstitut i Oslo, mente, at et lavt forbrug af grøntsager var forbundet med en forøget hyppighed af lungekræft.

Og i en undersøgelse af over en kvart million japanernes kostvaner fandt dr. Takeshi Hirayama frem til, at risikoen for lungekræft kun var halv så stor hos personer, som dagligt spiste mange grønne eller gule grøntsager, sammenlignet med personer, der spiste dem mindre hyppigt. Dr. Hirayama er en ledende epidemiolog ved det nationale kræftforskningscenter i Tokyo.

Disse epidemiologiske undersøgelser - dvs. undersøgelser af forekomst og fordeling af sygdomme i en befolkning - kan ifølge sagens natur kritiseres. Der er simpelthen for mange faktorer, som ikke kan kontrolleres. For at kaste lys over nogle af de nødvendigvis uklare konklusioner, er der til dato blevet foretaget en række undersøgelser, som afprøvede beta-carotens virkning på forsøgsdyr, der kunstigt var blevet påført cancer. I hvert af tilfældene kunne der konstateres en beskyttende virkning, når dyrene fik tilført provitamin A.

Alligevel er der mange, der har deres tvivl om sammenhængen mellem caroten og kræft. F.eks. indrømmer dr. Phillip White, leder af den afdeling under den amerikanske lægeforening, der tager sig af kost og ernæring, at caroten-forskning ganske vist er lovende. Men han fastholder, at »det er for tidligt at komme til den konklusion, at en øget indtagelse af caroten kan forhindre kræft«. Hans udtalelse understreger, at der kræves mere dokumentation for carotenens virkning.

Adspurgt om han spiser en masse caroten-holdige grøntsager, svarede dr. White: »Det har jeg altid gjort«. Hans begrundelse er, at de er af afgørende betydning for en velafbalanceret kost, ikke at han håber, at de kunne forebygge kræft.

Store mængder caroten kan give carotenæmi, en uskadelig tilstand, der er karakteriseret af en gulfarvning af huden. Heldigvis forsvinder den gule farve hurtigt, når indtagelsen af caroten nedtrappes. Laboratorieundersøgelser af mennesker og dyr har vist, at selv store doser af caroten ikke har negative bivirkninger. Det skyldes, at det omdannes til vitamin A, efterhånden som kroppen har behov for det, og i modsætning til vitamin A ophobes det ikke i leveren. I store mængder kan vitamin A i høj grad være giftig og bl.a. forvolde beskadigelse af leveren.

Da beta-caroten har vist sig at virke  bremsende på cancer, er videnskabsmændene også i gang med at undersøge, om vitamin A kan  standse  cancer. Men som det er blevet udtrykt af dr. Michael B. Spron fra det amerikanske kræftforskningsinstitut: »Folk skal ikke styrte ud og købe A vitaminer i håb om at kunne forhindre kræft. Det A vitamin, man får over disken, er ikke effektivt på denne måde«.

Dr. Spron, der er involveret intensivt i forskningen af vitamin A og syntetiske substanser, der ligner dette, har for nylig berettet om betydelige resultater med hensyn til at forebygge eller standse dannelsen af ondartede celler hos dyr. Han har konstateret, at forsøgsdyr, der manglede vitamin A, har en øget modtagelighed for kemisk påført kræft. Alligevel understreger han, at hans undersøgelser »ikke er det samme som at bevise, at en vaccine virker. Det er langt mere kompliceret«.

Lægerne i Harvard-undersøgelsen skal ordinere store doser beta-caroten i kapsler. Beta-caroten har i flere år været tilgængeligt i denne form som et middel mod sart hud, der udsættes for meget sollys. Nu tyder meget på, at præparatet kan være en positiv faktor i forebyggelsen/behandlingen af kræft, især lungekræft.

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012