Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Kreatin Victory forbedrer sportspræstationer

Et nyt revolutionerende kosttilskud har fået videnskabens blå stempel som et præstationsforbedrende middel. Der er ikke tale om hverken en ny form for anabolske steroider eller i det hele taget et tvivlsomt dopingsmiddel. Produktet -  Kreatin Victory   er et muskelbrændstof, som findes naturligt i f.eks. muskelkød og fisk.

Kommerciel syntese af kreatin monohydrat

For at kreatin kan være et anvendeligt sportstilskudsprodukt, skal det kunne produceres både i store mængder og økonomisk. Eftersom kreatin findes i kød, kan det isoleres fra kød. Men denne metode er besværlig og dyr og uegnet til masseproduktion af kommerciel kreatin. Kreatin kan imidlertid også produceres af råprodukterne natrium og kalium sarcosinat og cyamid (uden animalske substanser). Denne metode har været anvendt siden midten af 1860’erne og blev i løbet af 1990’erne perfektioneret til syntetisk fremstilling af kreatin på kommerciel basis.

Energiproduktionen i musklerne.   Kreatin bruges i musklerne til at danne kreatin phosphat,   en koncentreret kemisk forbindelse, som giver musklerne den energi, de har behov for til sammentrykning under stærk energiudfoldelse, som f.eks. sprinter af en varighed på 10-15 sekunder. Kreatin phosphat er nødvendig for opbygningen af den egentlige energikilde i musklerne, kaldet  adenosin ttiphosphat (ATP). Dette er en ekstrem hurtig reaktion, og da koncentration af kreatin phosphat kan falde til næsten nul, tillader stoffet kun en maksimal muskeludfoldelse i ret korte tidsintervaller. Resultatet er, at en atlet, som får et tilskud af Kreatin Victory, alt andet lige har en fordel med hensyn til styrke og sprintevne i forhold til den atlet, der ikke får det.

Kreatin phosphat anvendes også under intermediært anaerobisk arbejde (fra 15 sekunder til adskillige minutter), hvor nedbrydelsen af kreatin phosphat hjælper med til at begrænse aciditeten (surhedsgraden) mellem cellerne, forårsaget af den øgede produktion af mælkesyre. Mere kreatin phosphat i muskelcellerne betyder større evne til at begrænse aciditeten også i selve cellerne og derfor større modstandsevne overfor træthed. Højere værdier af kreatin phosphat hjælper både i situationer, hvor der kræves energieksplosion og under længerevarende intense præstationer, f.eks. mellemdistanceløb, cykling, svømning, fodbold.

Endelig bruges kreatin phosphat i overførslen af energi i den enkelte muskelcelle. Under aerobisk arbejde produceres ATP i større mængder i mitochondrierne, hvor fedtstoffer, protein og kulhydrater nedbrydes for at fremstille ATP, men det må overføres til de sammentrækkelige proteiner. Denne overførselsproces kræver tilstedeværelsen af en passende mængde kreatin phosphat, og en øget mængde kreatin phosphat i cellerne bevirker derfor, at en given fysisk handling udføres hurtigere.

Blandt de sportsfolk, som allerede har brugt kreatin, er englænderne Linford Christie (100 m løb) og Sally Gunnell (400 m hæk), som vandt guld ved olympiaden i Barcelona. Der har også været presserapporter om, at vægtløftere og fodboldspillere fra Bulgarien og Rusland har suppleret kosten med kreatin. Men det er ikke kun erfaringen fra sportsfolk, som har vakt interesse for kreatin. Adskillige videnskabelige undersøgelser bekræfter stoffets evne til at øge præstationsevnen.

Forskningen bekræfter Kreatin Victory.   Det begyndte med, at den svenske forsker Erik Hultman, professor ved det velrenommerede Karolinske Institut i Stockholm, publicerede nogle undersøgelser, som påviste, at skeletmuskulaturen ikke blot kan optage kreatin, men at det også gav en stigning i præstationsevnen på op til 5%.

Erik Hultman er et kendt navn inden for sportsmedicin. Han var en af hovedmændene bag de opdagelser, der i 1960'erne fastslog, at idrætfolks evne til at udføre længerevarende intense præstationer var direkte forbundet med den mængde kulhydrat, der i form af glykogen er lagret i atletens muskler. Opdagelserne førte bl.a. til strategien om kulhydratopladning før konkurrencer og andre vigtige præstationer.

Gennemsnitlige løbetider ved starten af undersøgelsen og afvigelser herfra efter det påfølgende tilskud af kreatin. * angiver en signifikant (ikke tilfældig) afvigelse mellem kreatin- og placebogrupperne.

Kreatin-gruppen

Placebo-gruppen

 

Før

Efter

Før

Efter -

Total 4 x 300 m

152,2

- 1,5 (0,35)

165,0-

- 0,6 (0,19)

Sidste 300 m

38,4

- 0,7 (0,03)*

41,7

- 0,3 (0,15)

Total 4 x 1000 m

769,8

- 13,0 (2,70)*

774,1

+ 1,2 (2,05)

Sidste 1000 m

194,1

- 5,5 (1,55)*

197,2

- 1,6 (0,67)

Kilde.- Journal of Physiology (1993), 467,74. 

Kreatins virkning på præstationsevnen er blevet påvist flere gange af professor Hultman og hans gruppe. F.eks. gav man 5 mellemdistanceløbere kreatin i en 6 dages periode, mens en anden gruppe fik placebo-tabletter. Både før og efter 6 dages perioden løb atleterne 4 x 1000 meter én dag og 4 x 300 meter en anden dag. Resultaterne fremgår af ovenstående tabel.

Som det fremgår af tabellen, havde kreatin-gruppen på begge distancer statistisk signifikante forbedringer af deres tider i forhold til placebo-gruppen. Det kan tilføjes, at de fleste atleter, som bruger kreatin, udtaler, at de hurtigere overvinder træthed efter intens fysisk udfoldelse, ligesom gener som følge af muskelstivhed synes af aftage.

Vegetarer har meget at vinde ved at bruge Kreatin Victory. Deres kost er uden kreatin, og de tenderer til at have lave koncentrationer i blod og urin. I en af professor Hultmans undersøgelser var en af forsøgspersonerne vegetar, og denne øgede sit kreatin-indhold i musklerne med 60% mod et gennemsnit på 35%.

Ikke doping.   Kreatin Victory øger kreatin-koncentrationen, uden at man behøver at spise store mængder kød. Hvis kreatin-koncentrationen i musklerne skal øges relevant alene ved at spise kød, skal man indtage fra 2,5-3 kilo pr. dag, hvilket er helt urealistisk. Derfor er tilførsel i form af et kosttilskud den eneste rationelle løsning, når det gælder om at udnytte kreatin til forbedring af præstationsevnen.

Kreatin Victory er fremstillet af  kreatin monohydrat,   som i organismen omdannes til kreatin phosphat og repræsenterer et nyt koncept i sportsernæringen. Da vi spiser kreatin hver gang, vi spiser kød og fisk, er det meget usandsynligt, at det nogensinde vil havne på dopinglisten. Kreatin er et helt naturligt forekommende stof, som i forvejen findes i vores krop. Hvis kreatin skal forbydes, så skal indtagelse af råt kød, rå fisk, rå æg, der alle indeholder relativt store mængder af stoffet, også forbydes.

Dosering.   Hvor meget skal mange tage? To faktorer afgør koncentrationen af kreatin i musklerne - den mængde kreatin, der indtages gennem maden, og den mængde, der dannes i lever, bugspytkirkel og nyrer. Spiser man dagligt tilstrækkelige mængder protein, altså kød, fisk æg osv. vil et tilskud på 2-3 gram Kreatin Victory være nok til at holde en høj koncentration i musklerne. Undersøgelser tyder på, at en »opladningsdosis« med Kreatin Victory, taget indtil 7 dage før en vigtig præstation, skal være på ca. 9 gram daglig. Større mængder vil blot blive udskilt via urinen.

Vi kan fastslå,   at Kreatin Victory er et virksomt og uskadeligt kosttilskud. Det er videnskabeligt dokumenteret, at Kreatin Victory kan forøge musklernes koncentration af kreatin phosphat, specielt i muskler, der er blevet trænet. Kreatin Victory kan derfor forøge præstationsevnen ved korte, intensive muskelpræstationer og udsætte muskeltræthed forårsaget af mælkesyredannelse.

Hvad er ATP, anacrobisk og aerobisk arbejde?   Adenosin triphosphat - ATP - er en kemisk energikilde for alt biologisk arbejde, herunder dannelse og omdannelse af enzymer, som er nødvendige, for at musklerne kan trække sig sammen. Når der ikke er ilt til stede i en kemisk reaktion, er produktionen af ATP temmelig ineffektiv. Dette kaldes  anaerobisk respiration   (anaerobisk = uden luft). Anaerobisk respiration - som der er tale om under tung styrketræning - giver kun 3 mol (enhed af stofmængde for atom eller molekyle) af ATP for hvert gram glykogen. Men ved tilstedeværelsen af  ilt-aerobisk respiration -  kommer man op på 39 mol ATP.

Det er ikke vigtigt, om man forstår, hvad »mol« i grunden er: det er antallet, der tæller. Det er tilstrækkeligt at slå fast, at det er vanskeligere at opretholde energiniveauet, når man løfter på tunge vægte (anaerobisk arbejde), end ved langsomt løb (aerobisk arbejde.

Teoretisk kan man øge ATP-niveauet i kroppen ved at udføre flere reps (repetitioner af de enkelte øvelser). For at kunne det må iltforsyningen til hver enkelt celle forbedres. Dette er teorien bag bloddopning og indtagelse af stoffet erythropoietin, som får kroppen til at producere flere røde blodceller. En anden måde er at tage Kreatin Victory, som direkte fremstiller ATP i kroppen.

Kunne man ikke lige så godt tage ATP i pilleform? Svaret er nej. Barrieren ligger i fordøjelsessystemet. ATP nedbrydes næsten med det samme i mavesaften. ATp-piller findes f.eks. i USA, men man kan lige så godt spise sukkerpiller.

Kreatin Victory   forhandles i dåse med 90 kapsler og 175 gram pulver.

Referencer: 
Balsam PD, Ekblom B, Söderlund, K. Hultman E.: Creatine supplementation and dynamic high-intensity intermittent exercise. Scand J Med Sci Sports 1993; 3: p 143-149. Munksgaard.
Anderson O. Ph. D.: Creatine propels British athletes to olympic gold medals. Running Research, vol 9; 1 1993.
Harris RC, Söderlund K, Hultman E.: Elevation of creatine in resting and exercised muscle of normal subjects by creatine supplementation. Clinical Science 1993; 83 p 367-374.
Greenhaff PL, Casey A, Short AH, Harris R., Söderlund K., Hultman E.: Influence of oral ereatine supplementation of muscle torque during repeated bouts of maximal voluntary exercise in man. Clinical Science 1993; 84 p 565-571.

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012