Urinvejslidelser

Stone Breaker – stenknuseren

Stone Breaker (stenknuseren) er det engelske navn for planten Phyllantus niruri – en lille etårig plante, der bliver fra 30-40 cm og vokser i de sydamerikanske regnskove. Den har fået sit navn, fordi den vokser i revner i sten, som den brækker i stykker. På dansk kendes den som pilantus.

Stone Breaker - stenknuserenPilantus har i generationer været brugt af de indfødte som et effektivt middel til eliminering af galdesten og nyresten og andre sygdomsproblemer. Planten bruges til behandling af blenoré (en form for slimhindebetændelse), kolik, diabetes, dysenteri, feber, influenza, tumor, gulsot, vaginitis og dyspepsi. Det kan ikke undre, at planten har dette brede virkningsspekter, da den har vist sig at have leverafgiftende, krampeløsende, virus- og bakteriedræbende, vanddrivende, febersænkende og blodsukkernormaliserende egenskaber. Den anses også for at være smertestillende, appetitstimulerende, vinddrivende, menstruationsstimulerende, afførende, mavestyrkende, toniserende og ormedrivende.

Traditionel folkemedicinsk anvendelse

Phyllanthus niruri bruges i stort omfang i hele Sydamerika, hvor den er det mest populære middel mod galdesten og nyresten. I peruviansk folkemedicin anvendes den også mod leverbetændelse, urinvejsinfektioner og som et vanddrivende middel. I Brasilien betragtes den som et fortrinligt middel til fjernelse af urinsyre fra urinen og til eliminering af sten. Den bruges ved urin- og blæreinfektioner, leverlidelser, smertefulde led, blærebetændelse, prostatalidelser, nyresygdomme, leverbetændelse, diabetes og som et krampeløsende og muskelafspændende middel, især for muskulaturen i urinvejssystemet. Planten vokser også i Indien, og her er den et almindeligt middel mod astma og bronkitis, hoste, ekstrem tørst, blodmangel, gulsot og tuberkulose. På Bahama-øerne bruges den i den lokale medicin ved appetitløshed, forstoppelse, tyfus, influenza og forkølelse.

Moderne forskning bekræfter

Siden midten af 1960’erne har Phyllanthus niruri været genstand for omfattende forskning med henblik på at bestemme de aktive stoffer i planten og deres medicinske virkninger. Indiske og brasilianske forskergrupper var de første til at udføre denne forskning, fordi der i deres respektive lande består en lang tradition for anvendelse af planten i folkemedicinen. Den traditionelle brug ved  galdesten og nyresten er blevet bekræftet af klinisk forskning. I en klinisk undersøgelse fra 1999 konstateredes en stærk og virksom ikke-koncentrationsafhængig hæmningseffekt på calciumoxalat krystaldannelse (byggeelementerne i de fleste nyresten). Virkningen konstateredes selv ved meget høje (patologiske) koncentrationer. Dette kan forklare, hvorfor den længe er blevet brugt i folkemedicinen til forebyggelse af nyresten. Den krampeløsende virkning af alkaloiderne i planten blev dokumenteret af brasilianske forskere i midten af 1980’erne, hvilket forklarer brugen af planten mod allerede eksisterende galdesten og nyresten. Alkaloid-ekstraktet opviste muskelafspænding specifikt i urinvejene og galdevejene, hvad forskerne formoder kan fremme udstødelsen af nyre- eller blæresten.

De mange sygdomsområder, der kan behandles med Phyllanthus niruri, gør, at den i dag betragtes som en af de mest spændende planter, der kommer fra regnskoven. Den har verden over vakt opmærksomhed blandt naturlæger og forskere, der beskæftiger sig med naturmedicin. Særligt vigtigt er det, at der ikke er konstateret bivirkninger eller toksicitet af planten, hverken i nogen af de gennemførte kliniske undersøgelser eller i den århundredlange folkemedicinske anvendelse.

Stone Breaker-kapsler fra Natur-Drogeriet A/S kombinerer den sydamerikanske urt med boldoblade, som understøtter lever- og galdefunktion, og løvetand, som bidrager til en normalt fungerende galdevej, samt pebermynte, magnesium og B6-vitamin.

Læs også
Hvad laver galden egentlig?
Forbrugererfaring: Vellykket galdestenskur
Brasilianske urter – guarana, ipe roxo, stevia og pilantus
Magnesium sat i forbindelse med færre galdesten
Løvetand: Upopulær plante med masser af gode egenskaber

Kilder
Jones, Kenneth, 1995 Pau d’arco: Immune Power from the Rain Forest. Healing Arts Press, Toronto, Canada pp. 54-8.
Maxwell, Nicole, 1990. Witch Doctor’s Apprentice, Hunting for Medicinal Plants in the Amazon, 3rd Edition, Citadel Press, New York.
Schultes, R.E., and Raffauf, 1990. The Healing Forest. Medicinal and Toxic Plants of the Northwest Amazonia, R.F. Dioscorides Press, 1990.
Balee, William., 1994 Footprints of the Forest Ka’apor Ethnobotany – the Historical Ecology of Plant Utilization by an Amazonian People Columbia University Press, New York.
Duke, James and Vasquez, Rudolfo, 1994 Amazonian Ethnobotanical Dictionary, CRC Press Inc., Boca Raton, FL
Robineau, L Ed. 1991. Towards a Caribbean pharmacopoeia, TRAMIL-4 Workshop, Enda Caribe, Santo Domingo.
Kember Mejia and Elsa Reng, 1995. Plantas medicinales de uso popular en la Amazonia Peruana. AECI and IIAP, Lima, Peru.
Matos, FJ Abreu, Farmacias vivas, sistema de utilizaco de plantas medicinais projetado para pequenas comunidades. 1994. Ed. Edicoes UFC Fortaleza, Brazil
Sousa, Miriam Pinheiro de, 1991. Constitutintes Quimicos Ativos de Plantas Medicinais Brasileiras, 1991. Ed. Edicoes UFC/Laboratorio de Produtos Naturais, Fortaleza, Brazil.
Cruz, G.L. 1995. Dicionario Das Plantas Uteis Do Brasil, 5th ed., Rio de Janeiro, Brazil, Bertrand 1995.
de Almeida, E.R., 1993. Plantas Medicinais Brasileiras, Conhecimentos Populares E Cientificos. Hemus Editora Ltda. Sau Paulo, Brazil.
Row, L.R. et al., 1966 Tetrahedron 22: 2899-2908
Calixto JB, 1984 Antispasmodic effects of an alkaloid extracted from Phyllanthus sellowianus: a comparativestudy with papaverine. Braz J Med Biol Res 17(3-4), 313-321
Syamasundar KV, 1985 Antihepatotoxic principles of Phyllanthus niruri herbs. J Ethnopharmacol 14(1), 41-44 (1985)
Shimizu M, 1989 Studies on aldose reductase inhibitors from natural products. II. Active components of a Paraguayan crude drug “Para-parai mi,” Phyllanthus niruri. Chem Pharm Bull (Tokyo) 37(9), 2531-2532 (1989)
Ueno H, 1988 Chemical and pharmaceutical studies on medicinal plants in Paraguay. Geraniin, an angiotensin-converting enzyme inhibitor from “paraparai mi,” hyllanthus niruri. J Nat Prod  51(2), 357-359 (1988)
Santos AR, 1994 Analgesic effects of callus culture extracts from selected species of Phyllanthus in mice. J Pharm Pharmacol 46(9), 755-759 (1994) and Santos AR, 1995 Analysis of the mechanisms underlying the antinociceptive effect of the extracts of plants from the genus Phyllanthus. Gen Pharmacol 26(7), 1499-1506 (1995)Ramanan, M.V. and Sainani, G.S. Punjab Med. J.  10, 667 (1961).
Srividya N, 1995 Diuretic, hypotensive and hypoglycaemic effect of Phyllanthus amarus. Indian J Exp Biol 33(11), 861-864 (1995)
Dixit, S.P. and Achar, M.P. J. Natl. Integ. Med. Assoc. 25 (8), 269 (1983).
Thyagarajan SP, 1982 In vitro inactivation of HBsAg by Eclipta alba Hassk and Phyllanthus niruri Linn. Indian J Med Res 76, 124-130 (1982) Effects of an extract from Phyllanthus niruri on hepatitis B and woodchuck hepatitis viruses: in vitro and in vivo studies. Proc Natl Acad Sci USA 84(1), 274-278 (1987)
Wang M, 1995 Herbs of the genus Phyllanthus in the treatment of chronic hepatitis B: observations with three preparations from different geographic sites. J Lab Clin Med 126(4), 350-352 (1995)
Wang MX, 1994 Efficacy of Phyllanthus spp. in treating patients with chronic hepatitis B Chung Kuo Chung Yao Tsa Chih 19(12), 750-751 (1994)
Yeh, S.F., et al., 1993. Effect of an Extract from Phyllanthus amarus on Hepatitis B Surface Antigen Gene Expression in Human Hepatoma Cells. Antiviral Research 20(1993): 185-92
Mehrotra R, 1990 In vitro studies on the effect of certain natural products against hepatitis B virus. Indian J Med Res 92, 133-138 (1990)
Ogata T, 1992 HIV-1 reverse transcriptase inhibitor from Phyllanthus niruri. AIDS Res Hum Retroviruses 8(11), 1937-1944 (1992)
Qian-Cutrone J, 1996 Niruriside, a new HIV REV/RRE binding inhibitor from Phyllanthus niruri. J Nat Prod 59(2), 196-199 (1996)