Nigella – faraonernes medicin

Nigella sativa eller sortkommen har været brugt medicinsk i over 3.000 år. Lægerne i det gamle Egypten brugte nigellafrøolie som et hostelindrende middel og i kosmetik, og frøene er i århundreder blevet brugt i Østen som et krydderi i det daglige fladbrød.

Også i det gamle Grækenland kendte man nigellafrø. Hippokrates anvendte dem til styrkelse af det almindelige velbefindende og ved fysiske og psykiske svaghedstilstande. Endog Muhammed sværgede til nigella: “Den helbreder enhver sygdom – undtagen døden”.

I dag værdsættes nigellafrøolie som et velgørende og normaliserende middel til harmonisering af immunsystemet, til mildning af allergiske reaktioner og meget mere (se oversigten nedenfor).

Nigellaplanten dyrkes i store oaser i den egyptiske ørken. De mælkeholdige blomster med de valmuelignende kapsler indeholder frøkorn med en aromatisk duft, der minder om anis. Deres mørke, skinnende farve har givet planten dets andet navn, sortkommen.

Nigellafrø indeholder 35 % vegetabilsk fedt og umættede fedtsyrer, 32 % kulhydrater og 20 % protein. Det brede virkespektrum og den intensive virkning skyldes kombinationen af de mange aktive stoffer. Blandt naturlæger værdsættes først og fremmest den immunstyrkende æteriske nigellafrøolie.

Fedtsyresammensætning i %  

(Bestemmelsesgrænse 0,05%)

C14:0	< 1,0	0,2
C16:0	10,0-14,0	11,9
C16:1	< 1,0	0,2
C18:0	< 4,0	3,1
C18:1	20,0-30,0	22,6
C18:2	50,0-60,0	57,9
C18:3	< 4,0	0,2
C20:0	< 1,0	0,2
C20:1	< 1,0	0,4
C20:2	< 3,5	3,2
C22:1	< 1,5	< 0,05
Øvrige		0,1

Især virker de essentielle, umættede fedtsyrer positivt på mange biokemiske processer i kroppen. De stabiliserer cellemembranerne, forhindrer immunreaktioner som allergier og styrker modstandskraften hos pollen- og støvallergikere, astmatikere, akne- og neurodermitis-patienter.

Oversigt over lidelser, hvor nigellafrøolie i dag indgår i behandlingen