Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Spirer er den friskeste grønsag

Høst 365 dage om året i Deres køkken! 5-dages grønsagen, det ærligste daglige vitamin-tilskud

Efter en kinesisk legende rejste for mere end 2000 år siden en gruppe opdagere i sejlbåd på Yang-tse-kiang floden for ved dens øvre løb at udforske nye bosætningsområder. Efter kun få uger nåede de ind i rivende flodstrømme, kom kun langsomt fremad, og provianten begyndte at blive knap; til sidst var der kun nogle sække tørre bønner tilbage i lastrummet. Da man åbnede dem, var bønnerne ikke fordærvede under indflydelse af fugtigheden; nej, de var spirede og var dårlig nok længere bønner, men snarere en masse af spirede unge skud. Sultne, som folkene var, spiste de alligevel massen, og fandt det til deres overraskelse både velsmagende og nærende.

Det var efter legenden begyndelsen til »de spirede retters æra«. Der blev i den følgende tid anvendt ikke blot bønner, men også andre slags bælgfrugter og korn til sådanne spireretter, og denne brug bredte sig til store dele af Asien.

Under 2. verdenskrig befattede også vestlige forskere sig med tilberedelsen af spireretter i bestræbelse på at skaffe en frisk og lettilgængelig kost til mennesker, som måtte leve og kæmpe under vanskelige forhold som i ørkenen eller under halvarktiske forhold. De australske tropper i Nordafrika synes først at have anvendt den ny opdagelse. I Tyskland berettede Miller-Lenhartz og von Wendt i september 1943 om interessante resultater med spirekost. 

I forbindelse med hjælpeforanstaltningeme til de hungerramte efter krigen dukkede et i Canada afprøvet forslag til en »5-dages grønsag« op. Det er ubegribeligt og skyldes en forsømmelse med uoverskuelige følger, at dette forslag ikke blev taget alvorligt af de store hjælpeorganisationer og bragt i anvendelse i sultområdeme, for således at lade de sultende spise spirekost efter det canadiske forslag i stedet for det ensidige, sygdomsfremkaldende hvide mel og noget mælkepulver. For korn lader sig lige så godt eller bedre stable og transportere og betyder for de nødlidende et langt større udbytte af den disponible kommængde. 

Det ville uden tvivl have kunnet betale sig at organisere den praktiske gennemførelse af spiringen; for ved denne form for tilberedelse bliver for det første den største del af det ellers nødvendige brændstof sparet, og kornene får alligevel en behagelig smag, men for det andet bliver også fordøjeligheden og udnyttelsen så stærkt forbedret, at de svækkede fordøjelsesorganer derved ydes en særlig hjælp. 

Endvidere stiger det over for det hvide mel allerede med næsten 50% forøgede volumen endnu en gang til næsten det dobbelte, og dermed bedres mætningsværdien og frem for alt det så værdifulde tyggearbejde, men også den biologiske værdi af proteinet øges med ca. 10% ved dannelse af nye amiosyrer og en bedre udnyttelse af proteinet. Der dannes værdifulde enzymer og især vitamin B, og C. B1 stiger fra 450 til 700 mcg (=1/1000 mg), og det tidligere ikke forekommende vitamin C danner sig i den betragtelige mængde af ca. 30 mg/100g tørsubstans allerede efter 48 timers spiringstid og med 50 mg mellem den 4. og 7. spiringsdag. De to gensidigt supplerende vitaminer A og C kommer gennem udviklingen af carotenindholdet i et gunstigt forhold. Smagen bliver fin og krydret.

Det drejer sig altså netop om en metode til at kunne tilberede en frisk grønsag af særlig høj sundhedsværdi af let transportabelt og lageregnet kom, en grønsag, der kan nydes rå som salat, kort opvarmes eller bruges i suppe.

Lucerne (alfalfa).  En forbavsende helseurt! Den bruger man jo til dyrefoder. Ja, først efter 1940 har man fundet værdifulde bestanddele i den og klarlagt dens indhold. I »Bestimmungsbuch BLV« står: Bladene indeholder provitamin A (caroten), vitaminerne C, D, E og Kl samt mineralsalte som calcium, kalium, jern og fosfor.
Egenskaber: Virkningsfuld mod anæmi og blødninger, kalkkilde.
Anvendelse, tilberedelse: De friske blade om foråret kan spises som spinat, i supper, som salat og grønsag. I industrien udvinder man klorofyl, caroten og især vitaminet K af lucerne.
Planten er en bestanddel i sårlægende salver. Da planten vokser meget hurtigt, er det muligt at høste flere gange. I historien optræder den som foderplante, som allerede blev brugt af araberne til opdræt af deres fuldblodsheste.

Det tyske navn for alfalfa er »blå lucerne« eller »sneglekløver«, i Frankrig kalder man den »orciennefrø«. Alfalfa er det yngste skud i kimfamilien, der kan dyrkes i spireapparatet. De stoffer, der findes i den udvoksede plante, men som bliver forandret under udviklingen, ligger allerede indesluttet i det ganske lille frø.

Spirer er supplerende næring, som beriger vor dagligkost med vitalstoffer - og som bør dyrkes, når de lagrede grønsager begynder at miste deres værdi, altså vinteren igennem.

Hvede.  Opnår igennem spiringsprocessen en stigning af vitaminindholdet (vitaminerne B og E). Ernæringsforskere er enige om hvedens høje værdi som opbygnings- og styrkemiddel.

Soja.  Nøjagtig som i de eksotiske restauranter anvender man til spiringen såkaldte grønne sojabønner  (Phaseolus mungo). Disse garanterer et upåklageligt resultat og smager delikat.

Karse.  En tand mere pikant! Karse er ingen ubekendt, men måske har De ikke spist karse sammen med smårødder og frøkorn. Her må karsen vaskes godt under rindende vand. Karse indeholder store mængder mineralstoffer, caroten og vitamin C.

Mostadosfrø.  Mostadoskim har ved siden af deres næringsværdi en stærkt krydret smag. Disse spirer kan De lade vokse 5-7 dage og så høste dem som sarte planter med en saks. Mostadoskim har en god virkning på hudsygdomme og eksem; de påvirker tarmfloraen og har en blodrensende opgave.

Reddede livet med grønne spirer.  Vidste De, at dr. Ann Wigmore fra USA reddede sit liv gennem den Gudsgivne oprindelighed i vore fødemidler, også det man kalder »levende føde«. Dette er dog kun ét af de tusindvis af levende vidnesbyrd på, at oprindelighed, naturlighed og friskhed gennem emæringen giver mennesker optimal sundhed.

I en alder af 18 år kørte Ann Wigmore med hestevogn brød ud til kunderne fra sin fars bageri. Et uheld var ude, og hun brækkede begge ben, hvilket yderligere forværredes ved, at der gik koldbrand i dem. Lægerne ville amputere benene, hvad også forældrene indvilligede i. Det gik dog anderledes, idet tilstanden blev kritisk. Lægerne mente, at døden var uundgåelig, og sendte hende derfor hjem.

Anns klare iagttagelsesevne kom hende til gode. Under hendes hyppige besøg hos sin mormor, der virkede som byens kloge kone, havde hun bemærket, at mormoren havde helbredt mennesker med specielle urter, græsser og frø. Blandt disse helbredelser havde der også været et tilfælde med koldbrand.

Det var sommer, og hver dag blev hun på sin båre bragt ud i gården eller haven. Der blev plukket blomster til hende - som hun spiste - og disse blev suppleret med de frø og græs, hun kunne nå fra sin båre. Efter nogen tid fik hun sin sundhed tilbage, til stor forundring for lægerne og sine omgivelser.

Vær derfor opmærksom på de fordele, der kan være i vor fødes oprindelighed - hvorfor ikke prøve?

Disse frø, kornsorter og bælgfrugter er velegnede til spiring og kan købes i de fleste helsekostforretninger:

Alphathobønner

Hvede

Linser, grå

Sennepsfrø, sorte

Alzukibønner

Hørfrø

Linser, røde

Soyabønner

Boghvede

Karse

Lucerne

Stenkløver

Bolottiærter

Kikærter

Mingbønner

Ærter, grønne

Bukkehornsfrø

Kløver, hvide

Mostadosfrø

Ærter, gule

Hirse

Kløver, rød

Radisefrø

 

Endnu et tip!  Fremgangsmåden ved spiring kan også gøres enkel på en anden måde, da man nu kan købe de praktiske treetagers spirehuse »Bergs Bio-salat« med patent-ventiler. Forhandles af Sundhedskost, Frederiksallé 49-51 8000 Århus C, tlf. 86 12 77 76.

De forskellige frø har forskellige spiringstider. Og de skal ikke vandes lige hyppigt.

Når De altså forbereder et spiringsanlæg i 3 »etager« - med forskellige frø - må De endelig passe på, at f. eks. karsen kommer øverst, da den ikke skal vandes hver dag.

I den 2. etage kommer man f.eks. mostadosfrø, der heller ikke behøver vand dagligt. Nederst planter De hvede eller soya, som skal vandes hver dag. Således kan man løfte de lidt mere »tørre« anlæg og kun vande forneden og alligevel dyrke forskellige spirer. Vand tilstrækkeligt for kun det rigtige vandtryk garanterer det fuldstændige afløb af vand; der må kun være et spor af vand tilbage i skålene, for at der ikke skal dannes skimmel. Ved mostadosftøene danner der sig hurtigt små faserrødder, som kan forveksles med skimmel - men de er fuldstændig rene.

Tænk ved såningen på, at frøene skal have plads til deres udvikling; planterne kræver også ilt. Nøjagtig vejledning, som De får sammen med spireapparatet, letter vintergartnerne i deres sundhedsfremmende hobby.

Og som anskuelsesundervisning for børn er spiring af frø og korn udmærket egnet, for man kan fra dag til dag iagttage fremskridtene.

En lækker specialitet.  »Friske spirer« med drys af »stærke B-vitamin flager«.

Hvorledes anvendes spirer?  Deres største værdi nyder man godt af, når man spiser dem »friske fra spireapparatet«. Som iblanding i salater, i kvark og på smørrebrød. I hvert fald vil det være næsten kriminelt at koge spirerne! Højst kan de dampes, hvis de skal anvendes som tilbehør til en varm ret. Fra Østen, hvor soja hører til folkeemæringen, kommer nogle opskrifter, der anbefaler sojakim som grønsag:

Stegte sojaspirer med zucchini eller agurker og urter.  I varm olie steges 1-2 tynde, sarte, i fine skiver skårne zucchini (squash) eller agurker 2-3 min., idet de stadig vendes; så tilsættes de godt afdryppede sojaspirer sammen med rigelige, friske urter (persille, basilikum og lignende) og 1 teskefuld stærke, velsmagende gærflager. Det hele får lov til at simre videre i 1-2 minutter. Smager udmærket alene med et stykke brød.

Chü Gün - forårsruller.  Til dejen: 100 g mel, 1 knivspids salt, 1 æg, ca. 2 dl vand. Til fyldet: 1 løg, 1 bundt persille, 5 spiseskefuld tidselolie, 100 g friske champignons, 100 g soya-ham, en pris drue- eller rørsukker, peber, 1 spiseskefuld tamari, 1 theskefuld majspulver, 1 theskefuld stærke, velsmagende gærflager, 1 theskefuld havsalt, solsikke- eller tidselofie til bagning.

Dejingredienser røres til en glat dej. En lille bradepande smøres med olie, og der bages heri tynde omeletter på ca. 15 cm. i diameter. Omeletterne bages ganske let, så lægges de enkeltvis på et fugtigt klæde og tildækkes med et andet.

Til fyldet hakkes løg, persille, sojakim, soya-ham og champignons og blandes med de øvrige ingredienser. Omeletterne belægges med det pikante fyld og foldes sammen fra alle sider, så intet løber ud. Denne lille pakke bages, halvsvømmende i olie, gylden på alle sider.

Den nemmeste og billigste spiremetode:

  • Kom 2-3 spiseskefulde af spireblandingen »Nyt liv« i en glaskrukke, kan købes i Sundhedskost, tlf. 86 12 77 76, fyld den herefter 3/4 med koldt vand og lad den stå natten over.     
  • Kom et spirenet over glaskrukkeåbningen og sæt et gummibånd over.     
  • Hæld iblødsætningsvandet ud.     
  • Kom nyt vand på gennem spirenettet og ryst (ikke for kraftigt) ved at holde en hånd for.     
  • Stil nu krukken med bunden i vejret, så vandet kan løbe fra, eventuelt i vasken. PS: Sæt en tændstik eller andet under glassets ene kant, så vandet lettere løber fra.     
  • Skyl blandingen, frøene eller bønnerne morgen og aften i 35 dage; hvis de slimer, skyl dem oftere.     
  • Spirerne bliver grønne, når de stilles i lyset.     
  • De har nu de fineste spirer til pålæg og salater.     
  • De færdige spirer skal opbevares i køleskab i glas eller en plastpose. Spirerne kan holde sig i ca. en uge.

Referencer: 
Sundhedskost Arkiv
Kneipp Schrift
E. J. alm. nitrilosider B« Hedy Piischel
Dr. Ann Wigmore: Vendepunkt, Dr. Ralf Bircher.

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012