Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Jatoba

Saften af et afrikansk træ har helbredende kræft.  I begyndelsen af dette århundrede tog en ung brasiliansk læge ved navn J. R. Monteiro da Silva fra byen San Paulo i den sydlige del af Brasilien for at rejsetil de store urskove nord og vest for den sydamerikanske storby. Han havde hørt nogle mærkelige historier om pludselig helbredelse af svaghed, anæmi og andre kroniske lidelser ved hjælp af saften fra et kraftigt træ, som indianerne kalder Jatoba eller Jatahi Aussu.

Han blev overrasket over det, der mødte ham. Patienter, der var afkræftede efter lang tids sygdom blev bragt til behandling på båre. De drak en gul-brun saft blandet med lige dele vand, og senere samme dag kunne de gå derfra.

I sin bog  »Flore Medicale Bresilienne« (»Brasilianske lægeplanter«), som blev publiceret i 1910, efter at have været trykt i den lokale fransksprogede avis  »Le Messager de SaoPaulo«i form af artikler, giver forfatteren følgende botaniske redegørelser for det træ, hvoraf den helbredende the blev udvundet:  Hymenaea coutbaril (Linn.), familie  Leguininosae, underfamilie  Caesalpinoideae. Det betyder, at den tilhører senna underfamilien i ærtefamilien.

Ifølge forfatteren findes træet mange steder i det tropiske Amerika, Vestindien, Guinea og ned til regionen San Paulo i Brasilien. Almindelig kendt undersit engelske navn »courbaril« vokser det især i regionen Minas Gerais. Dets tykke, kraftige grene når næsten jorden.

Dets frugt er 10-12 cm lang, temmelig tyk og lukket inde i en hård skal. Såvel frugten som gummiet, barken og rødderne har helbredende egenskaber. Den hvide pulp er spiselig og har en let pebret smag. Men saft og the er det vigtigste.

Ifølge dr. Monteiro de Silva er Jatoba et stærkt tonikum med øjeblikkelig virkning. Her følger nogle uddrag fra hans bog: »Studiet af helbredende plantesafter fortjener lægevidenskabens opmærksomhed, for de er af stor interesse og betydning i lægekunsten... Jatoba-saft har samme farve som portvin, smuk, gennemsigtig og har en behagelig, let bitter smag«.

Det er en forfriskende drik i den varme årstid. Alt hvad man behøver at gøre, er at blande et halvt glas saft eller the med et halvt glas vand og tilsætte lidt »Sweet« frugt sukker (kan købes i helsekostforretninger), eller sød Stevia (urten som søder 300 gange bedre end sukker, men ikke indeholder sukker), så har man en fortrinlig mavestyrkende drik, der hjælper med at bekæmpe tørsten og de fordøjelsesmæssige irritationstilstande, der er almindelig i de tropiske lande.

Saften er kendt under sit populære betegnelse »vinho de jotoba« - »Jatoba-vin« - på grund af dens lighed med vin.

Når der foregår skovhugst søger mange mennesker med forskellige sygdomme som astma, bronkitis, dyspepsi (fordøjelsesbesvær) og afkræftelse med krukker ud til de fældede træer, der så tappes for deres helbredende saft.

Alle skovarbejdere søger jobs i Jatoba-skovene for at få lejlighed til at drikke saften, der på kort tid giver dem energi og hjælper mod eventuelle sygdomme.

I tilfælde med svage lunger hos svækkede og anæmiske personer giver den forbløffende resultater.

Dens virkning er usædvanlig i tilfælde af bronkitis, hvor den styrker lungemusklerne (dette gør naturligvis saften til et særligt egnet middel mod emfysemer, dvs. luftansamlinger i lungevævet). Den virker også balsamisk. Det naturlige indhold af harpiks i saften gør den til et godt slimløsende middel ...

Saften kan drikkes til alle måltider i stedet for vin. Den er ikke alene en styrkende drik, men den hjælper også mod anæmi og almindelig svækkelse af organismen, forårsaget af klimatiske faktorer eller fysisk og psykisk overanstrengelse.

For ikke længe siden var en kendt lægekollega i færd med at behandle en anæmisk og svækket patient, og jeg tilbød ham en flaske Jatoba-saft der var fremstillet på the, som han uden tøven brugte på patienten. Denne bedredes betydeligt på nogle få dage, genvandt appetitten og fik nye kræfter.

Dette lykkelige resultat blev meddelt mig af min kollega, og han opfordrede mig til at skaffe ham større portioner af saften, som han ville bruge i sin behandling.

Jatoba har en styrkende virkning ligesom vin uden at have alkoholens skadelige konsekvenser. Den tjener som appetitstimulering uden at irritere mavens slimhinder. Den er et første klasses slimløsende middel på grund af sit indhold af harpiks, der løsner naturligt, og den er et godt vanddrivende middel. Den er ren og klar. Smagen er tiltalende, og den skader ikke organismen«.

(Dr. J.R. Monteiro da Silva, Sao Paulo, i det ovenfor nævnte værk).

I et meget senere værk -  »Flora Medicinal« - angiver samme forfatter i en meget sammentrængt form de positive egenskaber ved theen, som man laver ved at koge barken:

»Jatoba er en plante, rig på harpiks og balsamiske substanser. Et afkog af træets bark og rødder er et af de sikreste midler mod enten akut eller kronisk blærebetændelse.

I tilfælde af ufrivillig vandladning standser Jatoba-theen hurtigt blærebetændelsen. Selv i de tilfælde, hvor blæren angribes af blødninger, er virkningen hurtig. Det er et fint middel til blære og blærehalskirtel (prostata)«.

Professor Fransisco Dias da Rocha tilføjede denne oplysning i bogen  »Botanica Medica Caerense« (1919):

»Anvendte dele: indre bark af splint og harpiks. Dekokt af splint bruges mod skørbug og sår i munden. Det pulveriserede gummi eller harpiks bruges opløst i æggeblomme eller sirup til styrkelse af åndedrætsorganerne og får forskellige smertetilstande i organismen til at forsvinde.

Træets bark har adstringerende egenskaber og anbefales i tilfælde af blødersygdom, blodspytning og bronkitiser.

Moderne forskere i Sydamerika peger på, at saft eller the af Jatoba styrker øjenmusklerne og således kan hjælpe med at bedre synet for dem, der har svage øjenmuskler.

Theen laves således: kom 20-30 g bark i en liter vand og lad det koge til ca. halvdelen er fordampet, eller tag 2-3 urtekapsler 1-3 gange daglig.

Referencer:
Flore Medicale Bresilienne, 1910.
Dicionário Das Plantas Uteis do Brasil, 1982.
Alec de Montmorency.
Sundhedskost Arkiv, 1984.