Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Agnus Castus

Den kendte og respekterede forfatter dr. med. R.E Weiss redegør for den revolutionerende lægeplante:

art-agnusAgnus Castus er en lægeplante fra Middelhavslandene med tydelig hormonvirkning. Den har siden oldtiden haft ry for at have specielle virkninger på kønsdriften, først og fremmest af dæmpende art, og synes derfor at have været velegnet til anvendelse i klostre. 

Der foreligger mange nyere undersøgelser af Agnus Castus. De viser, at planten udøver en hæmmende indflydelse på hypofysens forreste del, hvorfra produktionen af hormoner i kønskirtlerne reguleres. Vi anvender i dag Agnus Castus ved for stærk eller for hyppig menstruation. 

Et helt specielt område er behandlingen af det ubehag, som mange kvinder lider af fra omkring midten af en menstruationscyklus, indtil næste blødning indtræder (hovedpine, spændingsfølelse i brysterne, depressioner, hævelser på underbenene og andet). Den anvendes også til at øge mælkeproduktionen hos ammende mødre.

Dens virkninger er gentagne gange blevet bekræftet, så der kan ikke være tvivl om deres eksistens. Hertil kommer den fuldstændige uskadelighed, som udelukker enhver risiko.

Agnus Castus tages om morgenen på fastende hjerte, ca. 40 dråber i lidt vand. Men kuren bør ubetinget gennemføres over nogle måneder, idet virkningen i nogle tilfælde først viser sig efter fire ugers forløb.

Om forfatteren Dr. R.E. Weiss. Født i Berlin-Charlottenburg 1895, studerede medicin og botanik ved universitetet i Berlin. Medicinsk embedseksamen i 1922, derefter videreuddannelse til specialist i intern medicin.

Under 2. Verdenskrig stabsoverlæge af reserven. Efter sin hjemkomst fra russisk fangenskab i 1952 nedsatte han sig som speciallæge i Hannover. Blev 11958 tildelt »Bundesverdienstkreuz« af 1. klasse for sit opofrende arbejde i krigsfangelejrens lazaretter.

Flyttede i 1961 til Marstetten-Aitracht i Allgäu for at kunne hellige sig sit videnskabelige arbejde. Dr. Weiss har i Tyskland været toneangivende og stærkt medvirkende til udbredelsen af videnskaben om lægeplanter. Hans fagkundskaber og store botaniske viden har gjort ham til en af eksperterne på phytoterapiens område.

»Ny Plantemedicin« af R.E Weiss, udgivet af Thaning & Appels Forlag 1973. ISBN 87-413-8107-6. Gengivet med tilladelse fra Forlaget Thaning & Appel. Sundhedskost Arkiv 1985.

Agnus Castus.  Der er nu hjælp af hente for kvinder, der lider af menstruationsforstyrrelser og præmenstruelle problemer, og for mænd med urenheder i huden. Takket være intensiv forskning er det lykkedes at fremstille et virksomt og ufarligt naturprodukt, der uden at være et hormonpræparat og uden at indeholde hormonsubstanser har vist sig i stand til at fjerne funktionsforstyrrelser mellem hypofysen og æggestokkene. Det er med andre ord nu muligt at regulere hormonbalancen uden at løbe ind i de gener, ulemper og risici, der er forbundet med en hormonterapi.

Agnus Castus er fremstillet på basis af planten abrahamstrå, der vokser i middelhavsområdet, Central- og Forasien og indsættes i de tilfælde, hvor der findes en hormonal uligevægt med en overvægt af østrogen. Agnus Castus formindsker nemlig produktionen af østrogen og fremmer produktionen af progesterron-hormonet.

Dette betyder, at Agnus Castus kan anvendes frem for alt ved menstruationsforstyrrelser, der skyldes en utilstrækkelig produktion af  corpus luteum dvs. en gullig dannelse, der fremkommer på æggestokkene efter et udstødt æg. Men desuden har undersøgelser vist, at Agnus Castus har andre positive egenskaber.

Agnus Castus og det præmenstruelle syndrom.  De symptomer, der indgår i det såkaldte præmenstruelle syndrom, kan være af mangfoldig art: hovedpine, migræne, smerter i brystkirtlerne, underlivsspændinger, svedeanfald, hævelser osv. Som årsag til dette syndrom anføres almindeligvis en overproduktion af østrogen eller et underskud af corpus luteum-hormonet.

Agnus Castus har derfor vist sig at være et effektivt middel ved behandlingen af det præmenstruelle syndrom, da det som nævnt bremser østrogenfremstillingen. Dets virkemåde er at stimulere organismen sådan, at den hormonale uligevægt udjævnes, uden at der tilføres hormoner eller hormonsubstanser udefra.

Virkningen af Agnus Castus på »Acne vulgaris« eller urenheder i huden. Når det først lykkes at normalisere seksualhormonbalancen, er det også muligt på effektiv måde at behandle uren hud - såvel hos kvinder som mænd. Forskellige undersøgelser har bekræftet Agnus Castus' egnethed i denne forbindelse.

Giss og Rothenburg behandlede 118 patienter med Agnus Castus. 70% var kvinder, 30% mænd. Patienterne, der var mellem 16 og 28 år, og blandt hvilke der var personer med langvarige hudproblemer, fik daglig i en 4-6 ugers periode morgen og aften hver 20 dråber Agnus Castus. Herefter nedsattes dosen til 15 dråber 2 gange daglig.

Diæten var ikke særlig streng, kun skulle patienterne give afkald på svine-, ande- og gåsefedt. Lokalt ordineredes der samtidig et let desinficerende ansigtsvand.

Efter 6 uger indtrådte der generelt en bedring. Ca. 3 måneder efter behandlingens start var omkring 70% af tilfældene fuldstændig symptomfrie. Indstilledes behandlingen med Agnus Castus optrådte der efter 3-6 uger relativt hyppigt tilbagefald.

En kontrolgruppe på 43 patienter, der behandledes med almindelig terapi uden Agnus Castus brugte 30-50% længere tid for at nå det samme resultat. Efter 6 måneder blev 9 aknepatienter, der bedømtes som hårdt ramte, behandlet med Agnus Castus, 7 heraf med et meget godt resultat. I intet tilfælde optrådte der negative bivirkninger. 

Andre virkninger af Agnus Castus. Ud over den nævnte gunstige virkning på det præmenstruelle syndrom har Agnus Castus en normaliserende og regulerende indflydelse på menstruationsforstyrrelser. Således kan der opnås en afsvækkelse af menstruationsstyrken og -varigheden og samtidig en mindskning af smerter og ubehag.

Uterusmyomer - dvs. godartede livmodersvulster standser deres vækst ved indtagelse af Agnus Castus. Endvidere har præparatet vist sig at kunne fremme mælkedannelsen hos ammende mødre.

Agnus Castus er et naturmiddel, der er virksomt, hvor der foreligger en forstyrrelse i seksualhormonproduktionen, specielt hvor der er tale om en overvægt af østrogen eller en progesteron-mangel. Agnus Castus' udlignende og regulerende indvirkning på denne hormonbalance forklarer præparatets brede anvendelsesområde.

Referencer: 
Giss, G. og Rothburg, W: Phytotherapeudische Behandlung der Akne. Zeitschrift für Haut- und Geschlechtskrankheiten 43, 645 (1968)
Indeks Plantarum medicinalium, Milano 1983
Lexicon Plantarum medicinalium, Milano 1991
Codex Vegetabilis, Amsterdam 1957
Matiére medicinale, Paris 1970
Plantes médicinales des régions témpérées, Paris 1980.

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012