Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Sød Stevia

Et utroligt naturligt sødemiddel uden sukker!  De brasilianske indianere har en løsning på at søde deres drikke, mad og bagværk, nemlig en fantastisk urt, der ikke indeholder sukker, men som alligevel giver en stærk sødesmag. Sødemidlet kommer fra bladene på en busk -  Stevia rebaudiana  - af kurveblomstfamilien, og disse består for op til 7 procents vedkommende af steviosid, et glykosid, der uden at have nogen næringsværdi, søder  300 gange mere end rørsukker eller almindeligt krystalsukker.

Til omkring århundredskiftet var sukker nærmest et krydderi ligesom salt og peber. Og således burde det stadig anvendes. Men siden er det blevet en såkaldt nødvendighedsartikel og dækker nu en fjerdedel af mange menneskers kaloriebehov. Paradoksalt nok stiger forbruget i takt med prisen.

Det har sundhedsmæssigt fået meget alvorlige følger. Raffineret sukker består af 99,9 % kulhydrat og tilfører således ikke kroppen hverken vitaminer, mineral,-r eller andre nødvendige stoffer.

Sød Stevia formales og anvendes af mennesker - udtrukket som the eller direkte i fødevarerne - der ikke tåler almindeligt sukker på grund af diabetes, mavekatar, fedme eller hjerte-kredsløbsproblemer, men kan med fordel anvendes af alle, da den er et naturligt sødemiddel uden sukkerets og de kunstige præparaters bivirkninger.

Sød Stevia, som urten kaldes i Danmark, er importeret af Danmarks ældste naturmiddelfirma, Natur-Drogeriet A/S, Hørning, og forhandles gennem de fleste velassorterede materialister og sundhedskostforretninger.

Den anvendes som smagsforbedrer i urteblandinger og sælges også i ren form som velsmagende nydelsesthe. Denne kan desuden siet og afkølet anvendes som tilsætning til usødet frugtsaft som en populær børnedrik.

Firmaet gør opmærksom på, at man ikke må sammenligne smagen af Sød Stevia direkte med almindeligt hvidt sukker, da sødespektret for Sød Stevias vedkommende er mere aromatisk, og duften i kaffe, men ikke i the især i varm tilstand - er ret fremmedartet.

Der er ingen tvivl om, at Sød Stevia, som i øvrigt er det eneste 100% naturlige sødemiddel, som ikke indeholder sukker, vil gå hen og blive en sundhedsfaktor i helsebranchen, da den kan være en hjælp til at frigøre sig fra den snigende kaloriebelastning, der i vor industrialiserede verden kommer fra både drikke- og fødevarer.

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012