En undersøgelse helt uden fortilfælde giver en videnskabelig bekræftelse på værdien af motion: 30 hurtige kilometer hver uge, og alle (også rygere og overvægtige) vil leve meget længere!
Hvis fx kræft blev fuldstændigt udryddet, ville den gennemsnitlige levealder for personer over 80 år forlænges med 2 år, men nogle ville levealderen øges med ca. 30 år. Lignende resultater kan opnås, hvis alle, der fører et stillesiddende liv, begynder at gøre et minimum af fysiske øvelser hver uge. Der ville nemlig indtræffe et dramatisk fald i dødeligheden blandt de personer, der rammes af hjerte-/karsygdomme og for højt blodtryk.
Det fremgår af en undersøgelse, der er enestående i sin art, og hvis resultater er blevet offentliggjort af et af verdens førende lægevidenskabelige tidsskrifter The New England Journal of Medicine. Undersøgelsen blev gennemført af forskere ved de berømte universiteter Harvard og Stanford og omfatter 16.936 mandlige studerende, optaget på Harvard University mellem 1916 og 1950.
Grunden til, at man har valgt at undersøge mandlige studerende, er, at folk med manuelt arbejde altid udøver en fysisk aktivitet, mens kvinder allerede i deres menstruationscyklus har et vist forsvar mod for højt blodtryk, ligesom de er fysisk aktive, hvis de er husmødre. Hele den undersøgte gruppe (usædvanlig stor for en statistisk undersøgelse) svarede mellem 1962 og 1966 på en lang række spørgsmål om sundhedstilstand, livsvaner og andre relevante forhold (kost, rygning osv.). Alle blev fulgt nøje af forskerne indtil 1978: På daværende tidspunkt var 1.419 døde. Det kan bemærkes, at blandt de døde er 45 % døde af hjertesygdomme, 32 % af cancer, 13 % af andre naturlige årsager og 10 % som følge af forskellige ulykker.
Det viser sig, at hverken fysiske øvelser i skoletiden eller det enkelte individs kropsbygning spiller nogen rolle. Personer, der som børn ikke dyrkede sport, fordi de manglede atletisk kropsbygning, men som i den voksne alder har været fysisk aktive, indlemmes i en kategori, hvor sandsynligheden for en for tidlig død er 50 % lavere end for kategorien af personer, der dyrkede sport i skolealderen, men som i voksenalderen førte et stillesiddende liv.
Personer med for højt blodtryk, der forbruger mindst 2.000 kalorier om ugen gennem fysiske øvelser, har 50 % højere sandsynlighed for at overleve end personer med det samme høje blodtryk, der ikke er fysisk aktive. Den mindre risiko opnår man, også selv om blodtrykket forbliver højt. Det drejer sig altså ikke om en kur, men om en modgift. Den samme modgift repræsenterer motion for rygere, og sandsynligheden for at overleve stiger med 30% sammenlignet med rygere, der ikke er fysisk aktive.
Et ugentligt kalorieforbrug på 2.000 kalorier opnår man fx ved at spadsere i rask gang mindst 30 km. Stiger kalorieforbruget til 3.500 per uge, når man det optimale med hensyn til livsforlængende fordele. Dette kalorieforbrug er altså ideelt, mens de 2.000 kalorier repræsenterer den laveste tærskel, hvis man overhovedet skal opnå en positiv virkning: Forbruget af 2.000 kalorier reducerer dødeligheden med omkring 25 % sammenholdt med de fuldstændigt stillesiddende personer, forbruget af 3.500 kalorier nedsætter den med ca. 35 %.
For ugentligt at forbruge 3.500 kalorier gennem fysiske øvelser skal man fx trave de omtalte 30 km i meget hurtig gang eller ligefrem løbe dem og tilføje 2-3 timer tennis eller tilsvarende motion. At foretage sig mere reducerer ikke dødeligheden yderligere, sandsynligvis på grund af den forøgede anstrengelse og de risici, der er forbundet med den slags øvelser.
At være slank er ikke i sig selv livsforlængende, ligesom det at man er kraftig ikke i sig selv er livsforkortende – det er vigtigere at tænke på at forbruge 2.000-3.500 kalorier pr. uge end at tænke på at holde sig slank. Dvs. at tage trappen i stedet for elevatoren, sætte farten op på gåturen, spille tennis 2-3 gange ugentligt eller lignende.
Læs også
Bevægelse kan helbrede dig
Motionsløbere lever længere
Dyrk motion i alderstilpassede mængder
Mangel på motion er lige så sundhedsskadeligt som rygning og overvægt
Bevæg dig – og hold krop og hjerne i god form
Løb dig i form
Regelmæssig træning giver ældre 25 % færre smerter
Kilder
The New England Journal of Medicine, USA.
Sundhedskost Arkiv 1985.
