Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Hvad skal man tro?

Af A. F. Hansen, Frederiksvej 12, 2000 København F.

Det er egentlig ganske underholdende at læse om de »lærdes« uenighed, ikke mindst, når der er tale om, hvad der er sundt eller ikke for os mennesker. Med mellemrum advares der mod stoffer, der menes kræftfremkaldende. Disse advarsler dementeres i reglen kort efter af andre, der mener sig bedre vidende.

At det stigende antal kræfttilfælde tog fart samtidigt med plastikkens indtog i husholdningen, har vi endnu ikke hørt om.

Man har diskuteret saltets farlighed, men ingen nævner, at før køleskabet levede man en stor del af året af saltmad.

Hvad skal man tro? Der var jo også en tid, hvor det var sundt at spise spinat, og vi er endnu nogle stykker, der erindrer en ældgammel retssag fra Fyn, hvor en kvaksalver blev klapset af, blandt andet fordi han havde solgt et middel mod mavesår, der overvejende indeholdt lerjord fra mandens have. Men vi noterede også, at en amerikansk professor for få år siden høstede stor anerkendelse, fordi han gennem sine forsøg havde fundet frem til, at man ved opslemning af almindelig lerjord kunne erhverve et virksomt middel mod mavesår. Men sådan er der jo så meget.

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012