Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Chrom - et mineral fra ungdommens kilde

Når vi har spist, omdanner kroppen proteinerne, kulhydraterne og fedtstofferne til ét enkelt energistof,  glucose.   For at kroppens energisystem kan fungere korrekt, skal hver enkel celle have glucose fra blodstrømmen. Alle elementer i det korrekte glucose-stofskifte - hvoraf  insulin  er et må være til stede, for at energistofskiftet fra blodet til cellerne kan finde sted.

Insulin, en nøglefaktor i det korrekte glucose-stofskifte, arbejder hånd i hånd med en vitaminlignende substans, kaldet Glucose Tolerance Faktoren (GTF), således benævnt fordi den blev opdaget i forbindelse med Glucose Tolerance Testen, der er testen på insulinmangell.

Chrom er vitalt for GTF, faktisk er chrom placeret i centrum af GTF GTF er igen vital for insulinen, for uden GTF kan insulin ikke transportere glucose fra blodstrømmen over i cellerne. Chrom er derfor en afgørende del af den magiske proces, vi kalder stofskiftet.

Kroppen kan ikke selv fremstille GTF, men tilstrækkeligt chrom stimulerer dannelsen af GTF gennem en syntese med bistand fra nyttige bakterier i fordøjelseskanalen. Men som altid er et komplet kostprogram nødvendigt: For at GTF kan dannes, skal B-vitaminet niacin og de tre aminosyrer glutansyre, glycin og cystein også være til stede.

Hvis der ikke er nok GTF i kroppen, så begynder den at bruge af sine chromreserver. Jo mere sukker, man spiser, des mere GTF, og dermed chrom, er der brug for til det vigtige samvirke med insulinen. Sukker og raffinerede fødeemner lår altså kroppen til at forbruge ekstra chrom. Da disse praktisk taget ikke indeholder chrom, betyder det, at kroppen mister af sine reserver. Dette kan gå hen og blive et reelt problem, for kroppens lager af chrom er ret begrænset og kan køres ned alene som følge af for ensidig industrialiseret kost.

Al føde, der omsættes hurtigt til overskudsglucose - og det gør alle sukkerholdige fødeemner - vil med andre ord hurtigt fratage kroppen mere chrom, end den tilfører den, fordi chrombeholdningen konstant mobiliseres for at hjælpe insulinen med at klare den pludselige stigning i blodsukkerniveauet, der følger af indtagelsen af enkle og raffinerede kulhydrater. Denne opdagelse repræsenterer et gennembrud for forståelsen af den rolle, sukker og raffinerede fødemidler spiller for udviklingen af hjertesygdomme.

1 Glucose Tolerance Testen fortæller, hvor hurtigt insulin henter glucose fra blodet over i cellerne; det kaldes Glucose Tolerance Testen, fordi den viser, hvor meget sukker stofskiftesystemet kan klare uden at komme i uorden.

Chroms funktioner.   Chromets funktioner er alle bundet til dets tilstedeværelse i GTF Andre funktioner af dette mineral kendes ikke - i hvert fald ikke endnu. Chrom dannes ikke af kroppen, men skal tilføres gennem føden som organisk chrom. GTF stimulerer insulinaktiviteten ved at koble sig direkte til insulinet selv og til de specielle insulin-receptorer.

Chrom: Kemisk symbol Cr. Atomvægt 52,0. Findes i naturen som chromit. Jordskorpen indeholder mellem 100 og 300 mg pr. kilo. Eksisterer i mange former, men trivalent chrom er den eneste form, der kan udnyttes af mennesker. Chrom er et essentielt sporelement for dyr og mennesker.

GTF er en medvirkende faktor i følgende funktioner - :

  1. den fremmer transporten af glucose og optagelsen af denne i muskler og væv;  
  2. den stimulerer oxideringen af glucose;  
  3. den virker som katalysator for glykogendannelsen af glucose i lever og hjerne;  
  4. den fremmer udnyttelsen af glucose i fedtsyntesen;  
  5. den øger vævenes sensitivitet over for insulin;  
  6. den kontrollerer blod-kolesterol niveauerne og normaliserer dem;  
  7. den reducerer koncentrationen af beskyttende HDL (High-Density Protein = tunge lipoproteiner);  
  8. den reducerer blod-fedtværdierne;  
  9. den reducerer hyppigheden af dannelsen af arteriosklerotiske blodplader i aortas hos rotter;  
  10. den stimulerer aminosyre-transporten og proteinsyntesen i skeletmuskleme;  
  11. den stimulerer syntesen af essentielle hjerne-nerve-transmitorer ved at øge transporten af aminosyre-forløbere over blod-hjerne-barrieren;  
  12. den kontrollerer nogle sider af immunforsvaret i sygdomsmodstanden, herunder interferonforsvaret mod virus;  
  13. den fremmer glucose-optagelsen i »mæthedscentret« i hjernen, således at den hjælper med til at undertrykke sultsymptomer.

Mangel på chrom - :

  1. giver anledning til et syndrom, der minder om diabetes (forsøg med rotter) - chromtilskud fjerner denne tilstand;  
  2. forårsager alvorlig skade i glucose-tolerancen, karakteristisk for den tropiske ernæringslidelse, der går under navnet kwashiokor og for underernæring hos børn på grund af for lidt protein i kosten. I mange tilfælde kan disse lidelser bedres hurtigt og markant ved en behandling med chrom;   
  3. giver anledning til nervelidelser også ved normale insulin-værdier;   
  4. forårsager forhøjede blod-kolesterol værdier hos ældre hanrotter - ordinering af chrom sænker kolesterolspejlet;   
  5. forårsager dannelse af blodplader i aortas hos rotter;  
  6. giver anledning til høje blodfedt-værdier hos rotter;  
  7. fremkalder øgede blodkolesterol-værdier hos nogle patienter;   
  8. anføres i epidemiologiske undersøgelser som én af årsagerne til hjertesygdomme;  
  9. viser sig under alkoholisme;   
  10. er én side af hypoglykæmi (for lavt blodsukker).

Årsagerne til chrommangel kan være høj indtagelse af sukker og raffinerede kulhydrater; diabetes som følge af en komplet mangel på insulin, når der mistes store mængder chrom i urinen; lange slankekure; mangel på krom i jordbunden; graviditet; alvorlig underernæring; alkoholisme.

Hvor i kroppen virker chrom?   Chrom findes overalt i kroppen, om end i små mængder. Relativt store mængder oplagres i maven, nyrerne, muskler, fedtvæv, hud og hår. Det er især vigtigt for hjertet, de hvide blodceller, leveren, protein-produktionen, hjernen, immunsystemet og binyrerne.

Men før vi ser på årsagerne til det, så lad os først kigge på det sted, hvor der er koncentreret mest chrom: moderkagen.

Et foster har brug for alle spormineraler i høje koncentrationer; måske udtømmer fosteret nærmest moderens chrombeholdning. Til gengæld har den nyfødte en høj forsyningsgrad af chrom. Den mængde, den nyfødte har, reduceres løbende i de første 10 år eller der omkring. Fra denne alder har man, såfremt man spiser naturlig føde med tilstrækkelige mængder chrom, stort set den samme mængde chrom i kroppen, nemlig ca. 6 mg (dette tal gælder for Europa og Nordamerika, i andre verdensdele findes andre værdier; en undtagelse er som allerede nævnt gravide kvinder).

Hvor i kroppen arbejder de 6 mg chrom hårdest? Selvsagt er det nødvendigt i alle celler, eftersom det findes i centret af GTF-molekylet. Men chrom er særligt vigtigt på følgende områder:

Hjertet.   Hvis der ikke er nok chrom til et effektivt glucose-stofskifte, så lider hjertet under det, fordi leveren vil være ude af stand til at bruge glucose i sin fremstilling af glykogen. Glykogen er en oplagret form for glucose og er vigtigt, fordi musklerne bruger det til at kunne trække sig rigtigt sammen. Den muskel, der har mest brug for glykogen, er hjertet. Faktisk er det ikke nogen tilfældighed, at uanset hvor lille et lager af chrom, kroppen har til disposition, så er hjertet det sidste af kroppens organer, der vil opgive sin chromtilførsel.

Chrom spiller også en nøglerolle med hensyn til at mobilisere overskydende fedt i blodet - fedt, som kan forårsage arteriosklerose. Hvis der mangler chrom, kan leveren ikke fjerne fedtet og bruge det til at danne sådanne elementer som fedtsyrer, fosfolipider, kolesterol og lipoproteiner, fordi chrom er nødvendigt, for at leveren kan foretage disse konverteringer. Derfor bliver det overskydende fedt i blodet, hvor det vil ende med at tilstoppe hjertets arterier

Immunsystemet.   Immunsystemet har også specielt brug for chrom. En af dette systems vitale mekanismer med hensyn til at modstå indtrængende bakterier og virus - de hvide blodceller - indeholder en betydelig del chrom, når organismen er sund og velfungerende. Stress kan være med til at opbruge cellernes chrombeholdning; derfor er man mere tilbøjelig til at blive syg, hvis man er træt og nedkørt.

Leveren.   Som vi allerede har bemærket, er chrom en essentiel betanddel i leverens produktion af glykogen, nødvendig for muskelsammentrækningen. Chrom er også nødvendig for leveren, således at den omsætter de overskydende mængder fedt, som den modtager fra blodstrømmen. Hvis der ikke er chrom nok, kan leveren ikke fremstille lecithin til nedbrydelse af kolesterol og fedtproteiner i blodet, ej heller er den i stand til at sænke kolesterolet. Dette kan have alvorlige følger: træthed, overvægt, opdukken af alderdomssymptomer eller arteriosklerose.

Protein-produktionssystemet.   Kroppen har brug for chrom for at producere de nye proteiner, der skal forhindre den i at degradere og ældes for tidligt. Hos børn sikrer chrom den rigtige vækst, proteinsyntesen og et effektivt glucose-stofskifte. En tilstrækkelig forsyning af chrom kan forbedre energi-situationen på et hvilket som helst alderstrin.

Hjernen.   Hvis chrombeholdningen er utilstrækkelig, kan insulinforsyningen ikke udnyttes ordentligt. Et resultat: En glucosemangel i hjernen. Symptomerne? Trauma for både nerve- og endokrinsystemerne, træthed, svimmelhed, angst, søvnbesvær og alkoholtrang. Andre mere alvorlige konsekvenser er uklart syn, rysten, panikfølelse, depression, fobier og selvmordstrang.

Meget af kroppens chromforsyning er koncentreret i hjernen: En antydning af hvor vigtigt det er for den mentale sundhed. Nogle undersøgelser viser, at en chrommangel sammen med en mangel på dets GTF-partner, vitamin B3, direkte kan føre til forskellige former for schizofreni.

Binyrekirtlerne.   Chrom findes i relativt store mængder i binyrerne, der sammen med hjernens hypofyse bedrager til kroppens forsvar i stresssituationer. Chrom aktiverer også vitamin C, en anden vigtig faktor for disse kirtlers funktion.

Chrom i næringsmidler.   Gennemsnitsværdier i de mest chromholdige næringsmidler (i mcg pr. 100 g):

Æggeblomme 

183

Molasse 

121

Ølgær 

117

Oksekød 

57

Ost 

56

Kalvelever 

55

Grapefrugtsaft 

47

Fuldkornsbrød 

42

Hvedeklid 

38

Sort peber 

35

Råsukker 

35

Chili 

30

Rugbrød 

30

Honning 

29

Gamle kartofler 

27

Æbleskræl 

27

Østers 

26

Hvedekim 

23

Nye kartofler 

21

Margarine 

18

Kyllingelår 

18

Spaghetti 

15

Smør 

13

Kyllingebryst 

11

Spinat 

10

Bananer 

10

Gulerødder 

9

Æggehvide 

8

Optagelsen af chrom fra fødeemner er lav. Kun mellem 3-10% fra føden, o dette er i den organiske form. Af denne grund er chromtilskud gavnligt for mange mennesker.

Maxi Chrom (picolinat) er et specielt kosttilskud, der udmærker sig ved at være særdeles letoptageligt - et springende punkt, når det drejer sig om spormineraler, bl.a chrom.

Hvorfor er Maxi Chrom et særligt effektivt chrom-tilskud? Fordi chrom her er bundet (cheleret) til picolinsyre. Maxi Chrom er derfor et såkaldt "picolat", den bedste måde at få organisk chrom på.

Denne opdagelse er gjort i USA af dr. Gary W. Evan. Dr. Evans fandt i løbet af 1980'erne ud af, at picolinsyre dannes af aminosyren tryptofan via blodet til pancreas (bugspytkirtlen). Under fordøjelsen udskilles picolinsyre fra pancreas til tarmen.

Chrom-optagelsen i vævene er meget større, når mineralet er et picolinat end i andre former. Eftersom kroppen udnytter picolinsyre til at absorber og transportere chrom, og fordi vores celler hurtigt optager mineralpikolinater, så er det en klar fordel at fremstille chrom-tilskud på grundlag af denne viden, sådan som det netop er gjort med Maxi Chrom.

Maxi Chrom er således også uden gær og giver ingen problemer for folk med f.eks. candida albicans.

Hvem har brug for chrom?   Mennesker med hyppig hypoglykæmi (for lavt blodsukker) eller sukkersyge, hjertepatienter, mennesker med svagt syn, mentalt lidende og personer, der har tilbøjelighed til at blive ramt af infektioner har særligt behov for dette mineral. Det samme har de af os, der er udsat for kraftig forurening, der har gennemgået et kirurgisk indgreb, gravide og mennesker, der lider af leddegigt.

Opsummering.   Vitaminlignende chrom er absolut nødvendigt for væksten, energien og den almene sundhedstilstand. På grund af dets vitale rolle i glucose-stofskiftet og dets betydning for immunsystemet, er det en af kroppens vigtigste beskyttende faktorer over for sygdomme. Mennesket fødes med en beholdning på kun 6 mg, som ikke »nedslides« ved en sund kost, bestående af naturlige levnedsmidler. Med den moderne industrialiserede kost alene - såfremt man kun lever af denne - vil chrombeholdningen være forsvundet i 30-års alderen.

Chrom findes i minimale mængder overalt i kroppen, men er vigtigst for organerne hjerte, lever og hjerne. Hele glucose-stofskiftet er delvis baseret på insulinets partnerskab med en substans, som kaldes GTF, der indeholder chrom. Krommangel kan føre til en anormal glucose-tolerance og mangel på energi, for lavt blodsukker og sukkersyge.

Eftersom leveren bruger chrom til omdannelsen af fedtstoffer til energi, er chrom vitalt for at kunne holde kolesterol-niveauet lavt og for hjertets sundhed. Chrom er også vitalt for produktionen af nye proteiner. De hvide blodlegemer har behov for chrom for at bekæmpe bakterier, virus, giftstoffer, leddegigt og alderdomssymptomer. For at modgå stress skal binyrerne også have deres forsyning af chrom. Hjernen har brug for chrom for at kunne opretholde sukkerniveauet og undgå mentale forstyrrelser, der i værste fald kan udvikle sig til schizofreni.

Maxi Chrom forhandles som tabletter (dåse med 60 tabletter). Anbefalet daglig dosis er 2 tabletter (100 mcg pr. tablet).