Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Folsyre

Folsyre er en yderst vigtig del af B-vitamin komplekset, vital for blodets sundhed og især nødvendig for gravide og ammende kvinder.

Mangel på folsyre forårsager såkaldt storcellet anæmi  (Anaemia megaloblastica),  der ligner perniciøs anæmi: de røde blodlegemer bliver abnormt store og misdannede og får en meget kort livscyklus; patienten bliver langsomt svagere og mere udmattet, irritabel og kommer til at lide af søvnløshed og hukommelsestab. I dag er denne type anæmi langt hyppigere end perniciøs anæmi.

Folsyre er således direkte forbundet med cellevæksten - man kan sige, at folsyre er af vital betydning i situationen, hvor der sker en stor celleomsætning, og hvor kroppen opbygger og reparerer celler.

Gravide og ammende kvinder har derfor et særligt stort behov for folsyre, og mangel kan fremkalde alvorlige skader på fosteret. Dr. Paul M. Newberne, Ph.D. udtaler således, at mangel varigt kan svække barnets immunsystem og gøre det mentalt retarderet (Technology Review, dec 1972).  Da fosteret desuden dræner moderens folsyredepot, sættes mangeltilstand også i forbindelse med mange komplikationer omkring graviditeten (toksiner i blodet, for tidlig moderkageløsning, for tidlig fødsel og blødninger efter fødslen).

Men det er ikke kun gravide, der har behov for ekstra tilskud af folsyre. Her er en oversigt over de grupper, som i særlig grad skal være opmærksomme på at få dækket deres folsyrebehov:

  • Personer med mentale lidelser som mild schizofreni og andre psykotiske symptomer. Undersøgelser har vist, at disse sygdomme i visse tilfælde helbredes med folsyre.  (New England Journal of Medicine, 16 okt 1975, Lancet, 9. aug 1975).
  • Personer, der er særligt udsatte for infektioner; folsyre styrker kroppens immunforsvar  (Lancet, 14. dec. 1974 American Journal of Clinical Nutrition, marts 1975).
  • Kvinder, der tager p-piller har en ekstra risiko for at udvikle storcellet anæmi  (Journal af the american Medical Association, 17 dec. 1973).
  • Ældre lider ofte af folsyremangel og har ligeledes en højere risiko for at blive ramt af anæmi. (British Medical Journal, 23. juli 1966).
  • Personer, der får for lidt C-vitamin, idet C-vitamin er nødvendigt for organismens udnyttelse af folsyren.
  • Personer, der drikker meget alkohol; alkohol hæmmer organismens optagelse af folsyre.
  • Personer (især ældre) med kredsløbsforstyrrelser. Folsyre kan udvide de mindre af åreforkalkning hærdede blodkar  (Journal of the American Geriatric Society, nov. 1966).
  • Personer, med vanskeligt helende bensår. Her har undersøgelser givet særdeles opmuntrende resultater (Journal of the American Geriatric Society, marts 1968).
  • Personer, der er alvorligt kvæstede eller har gennemgået operationer; sådanne traumatiske situationer dræner tilsyneladende patientens folsyredepot - resultatet er sædvanligvis anæmi  (British Medical Journal 19. okt. 1975).
  • Personer, der dagligt udsættes for stress, har et øget behov for B-vitaminer, herunder folsyre.

Folsyre forekommer først og fremmest i rå lever, dernæst i spinat, grønkål, rødbedeblade, turnips, asparges og hvedeklid. Vitaminet er meget varmefølsomt og går for størstedelen tabt under stegning og kogning.

Det er derfor velbegrundet at tilråde personer, som befinder sig i en af de ovennævnte risiko-grupper, at sørge for at sikre sig gennem et særligt tilskud af folsyre ved at tage Natur-Drogeriets Super Folsyre tabletter (400 mcg), som forhandles i mange af helsebranchens specialforretninger.

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012