Urter og krydderier

Ask mod gigtlidelser

Vidste du, at ask har en god indvirkning mod gigtlidelser?

Ask var det oldnordiske navn for vikingeskib, og mandskabet hed askmænd. Asketræet spillede også en rolle i de gamle nordboers forestillingsverden: Det var nemlig den vældige ask Yggdrasil, som skærmede hele verden, og under hvis grene guderne mødtes til rådslagning.

Asken er et af vores mest elegante træer. Det jernhårde ved har igennem tiderne været anvendt til mange nyttige formål. Asken er i øvrigt en lidt fjern slægtning til oliventræet – begge tilhører olietræsfamilien.

Ask har en god virkning mod gigtlidelser

Du kan lave en urtete af askeblade. Bladene plukkes sidst på foråret eller først på sommeren, når de har en tynd, slimet hinde og en svagt sødlig duft. Bladene er vanddrivende og egnet til behandling af urinsur gigt og gigtrelaterede lidelser. Det høje indhold af æblesyre bevirker, at bladene er let afførende, og det er derfor også et godt middel mod træg fordøjelse. I folkemedicinen bruges askeblade mod katar og betændelsestilstande og til sænkning af blodsukkeret, men mest nyttige er de ved gigt og reumatiske lidelser på grund af den vanddrivende og urinsyreudskillende virkning.

Læs også
Prøv en naturkur: Tag det i opløbet og bliv hurtigt rask
Urte-pensil – naturens penicillin
Urte-pensil – aktive stoffer og deres virkemekanismer
Gigt – hvad er det, og hvad gør jeg ved det?
Slidgigt og leddegigt: Kun smerten er den samme
En behandlers erfaringer med Brottrunk og Olivir