Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Læs etiketten!

Tag vare på dig selv. Du bør læse etiketten på fødevareemballager. Dér gives de nyttige oplysninger med hensyn til proteiner, kulhydrater, fedtstoffer, vitaminer, kalorier og undertiden kolesterol og salt. På mange emballager er der oplysninger, som kun vil give dig mening, hvis du har en akademisk grad i kemi.

Der tilsættes adskillige tusinde forskellige kemikalier til levnedsmidler. Ingen ved tilsyneladende præcist hvor mange, og ikke alle disse kemikalier er blevet undersøgt for deres skadelighed. En af de ting, man ved, er, at danskere spiser flere og flere kemiske tilsætningsstoffer.

I 1941 brugtes under 10% af udgifterne til mad til højt forarbejdede fødemidler. I dag er dette tal omkring 55%. Endvidere spiser flere mennesker højt forarbejdet føde uden for hjemmet.

Mange af de forarbejdede fødemidler, folk køber, er mere skabt i laboratoriet end dyrket i jorden. Kemikalier tilsættes som blegemidler, syremidler, emulgeringsmidler, konserveringsmidler, fugtighedsmidler, smøremidler, glasurmidler, neutraliseringsmidler, bindemidler, kunstige smagsstoffer, smagsforstærkere, udfyldningsmidler, hævemidler, jævnemidler, farvestoffer, og listen kunne fortsættes i det uendelige.

De fleste tilsætningsstoffer tilsættes ikke fødemidlet for at gøre det mere nærende. De tilsættes, for at producenten kan tjene flere penge. Der er ikke nogen anbefalet daglig mængde for butylat hydroxytoluen (BHT) eller butylat hydroxyanisol (BHA).

Hvad med risikoen? Mange tilsætningsstoffer er aldrig blevet undersøgt. Andre har været i brug i flere år, før de er blevet undersøgt og fundet potentielt skadelige og således forbudt (f.eks. »red dye no. 2«). Det forhold, at mennesker har spist disse kemikalier i årevis, før de blev anset for at være skadelige, synes at være glemt.

Hvad med de kemikalier, der er blevet testede og fundet sikre? Tilsætningsstoffer til fødemidler testes hver for sig. Men de bruges måske ikke på den måde. Spørg en kemiker, hvad der sker, når der til et uskadeligt kemikalie tilsættes en mængde andre kemikalier, og det hele så koges sammen? Han vil sandsynligvis sige, at det ved han intet om. Med andre ord: mennesker bruges som forsøgsdyr ved disse tilfældige kombinationer af kemiske stoffer. Dette forhold accepteres også af sundhedsmyndighederne, som skulle varetage forbrugernes interesser.

Når en masse kemikalier kastes i havet kaldes det forurening. Når en masse kemikalier slipper fri i luften, kaldes det forurening. Når en masse kemikalier kommes i fødevarernes kaldes det tilsætningsstoffer.

Du behøver ikke blive ved med at være forsøgskanin over for mulige skadelige virkninger af de forskellige kemiske stoffer i din mad. En enkel tommelfingerregel, du kan bruge, er, at hvis der på etiketten er mere end to ingredienser, hvis navne du ikke kan udtale, så lad være med at spise det.

Køb mad for dine madpenge. Drik frugtsaft i stedet for drinks. Brug ca. 100 gram solsikkefrø, nødder eller mandler daglig og fuldkornsprodukter som snack i stedet for forarbejdede, sukkeroverhældte produkter af hvidt mel. Køb flere friske grønsager og mere frugt. Undgå at købe højt forarbejdede, »nemme« levnedsmidler. Læs etiketterne! Tilsætning af kemikalier til din mad er en af de former for forurening, du kan undgå.

Fredag d. 27. december 1985 gjorde en gallupundersøgelse opmærksom på, at hver fjerde dansker havde problemer med allergi - deraf skulle ca. 13% skyldes føde- og drikkevarer. Lægetidsskriftet Nordisk Medicin konstaterer, at 35% af den voksne befolkning søger læge på grund af træthed. Tag derfor vare på dig selv - »videnskaben« er ikke vidende nok!

Referencer: 
Sundhedsarkiv 1985, Dr. R. W. Thomsen, Berlingske Tiden og Gallup 1985, Nordisk Medicin

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012