Godt at vide

Aloe vera – en forbløffende helbreder

Aloe vera og beslægtede arter har en historie, der går helt tilbage til oldtiden. I århundreder er planten blevet brugt i mange kulturer på grund af sin tilsyneladende magiske evne til at hele sår og brandsår og lindre smerte og kløe, endog også ved psoriasis. De historiske kilder fortæller os, at egyptere, grækere, romere, arabere, indere og kinesere brugte den både som medicin og kosmetik. Ifølge traditionen tilskrev Kleopatra sin uimodståelige charme og skønhed brugen af Aloe saft.

Over 200 forskellige arter

Aloe-familien omfatter over 200 forskellige arter, der vokser i de tørre områder i Afrika, Asien, Nord- og Sydamerika og Europa. Aloe ligner i sit ydre kaktus, men er i virkeligheden en flerårig plante, der hører til liljefamilien (Liliaceae). Disse planter er karakteriseret af lange, stive blade, som i farve varierer mellem grå og lysegrøn. De kan overleve under meget ugunstige forhold. Takket være deres enestående kemiske opbygning er de i stand til næsten øjeblikkeligt at lukke rifter og snit i bladene og således undgå væsketab. Det er meget nærliggende at tænke sig, at fortidens primitive mennesker har iagttaget dette og ræsonneret, at når planten var i stand til at hele sine egne sår, så måtte den også kunne hele menneskets.

Egenskaber

De fleste mennesker forbinder aloe vera med behandlingen af brandsår, men i virkeligheden er den en af de mest alsidige planter, der findes på jorden. Hvilke stoffer, der er ansvarlige for dens forbløffende helbredende virkninger, er endnu indhyllet i megen mystik.

Dr. Albert T. Leun, PhD., en kendt farmakolog i medicin- og kosmetikindustrien i USA, samlede et omfattende materiale om aloe vera. Han forklarede:

Kemien i aloe vera (gelen) er blevet undersøgt på kryds og tværs i adskillige årtier. Men kun få af disse undersøgelser har været velkontrollerede eller er blevet bekræftet. Stoffer, der har kunnet påvises i aloe veragel, omfatter polysakkarider indeholdende glukose, mannose, galaktose, xylose, crobinose, garvesyre, steroider, organiske syrer, antibiotika, glucoronsyrer, enzymer (oxidase, cotolose og omylase), sukkerstoffer, calciumoxalat, et protein indeholdende 18 aminosyrer, sårhelende hormoner, biogenetiske stimulatorer, saponiner, vitaminer, klor, sulfat, jern, calcium, kobber, natrium, kalium, mangan, zink osv.

Aloe vera - en forbløffende helbrederI almindelighed antages det, at de blødgørende og helende egenskaber i aloe vera skyldes polysakkariderne. Det vigtigste polysakkarid er blevet bestemt til at være glucomannan. Dette er et polysakkarid som fx gummistoffet i johannesbrød. Andre polysakkarider indeholder galaktose og uroninsyrer såvel som pentoser. Det er sandsynligt, at gelens gunstige virkning ikke skyldes polysakkariderne alene, men snarere er en samlet virkning af disse substanser sammen med de andre bestanddele, der findes i gelen.”

Det er her interessant at bemærke, at når nogle af de aktive bestanddele i gelen er blevet isoleret og prøvet på forskellige bakterietyper, har de aldrig kunnet forhindre bakterievæksten – mens aloe vera i sin helhed er i stand til at gøre dette. Det understreger tydeligt rigtigheden i Leuns antagelse om, at alle ingredienser virker harmonisk sammen (synergistisk) ved opnåelsen af den ønskede helende effekt.

Virkningen er dokumenteret i følgende tilfælde:

Udvortes anvendelse

  • Brandsår og skoldning af huden
    Aloe vera-olie er fortræffelig som førstehjælp. Den standses smerterne, nedsætter risikoen for infektion og ardannelse og fremmer helingen.
  • Solskoldning
    Forebyggelse ved påsmøring af naturren olie. Er skaden set, behandles med olie eller saft.
  • Almindelige sår og rifter
    Mindre snitsår, afskrabninger og rifter behandles med held med aloe vera-olie.
  • Kroniske eller åbne sår 
    Egyptiske læger behandlede åbne sår i benene med daglige påsmøringer med aloe vera-olie (3-5 gange).
  • Skæl, fedtet hovedbund, hårtab
    Efter gentagen brug af aloe vera-olie aftager såvel fedtetheden som skældannelsen betydeligt, og yderligere hårtab forebygges.
  • Parodontose
    Børstning af tandgummerne med en smule aloe vera-saft modvirker tandkødsbetændelse, styrker gummerne og hjælper med til at holde løse tænder bedre fast.
  • Hæmorider
    Aloe vera-olie er et ældgammelt middel mod denne lidelse.
  • Psoriasis og eksem
    Aloe vera kan kontrollere psoriasis hos en hel del patienter. Olien anvendes på de angrebne steder, samtidig med at patienten drikker saften.
  • Insektstik mv.
    Smerter og kløe fra insektstik, berøring med brandmand, brændenælder, giftig efeu osv. lindres effektivt ved behandling med olien.
  • Stråleskader
    Dermatitis (hudbetændelse), eksem, forbrænding eller lignende hudlidelser, der er forårsaget af røntgenstråling eller af koboltstrålebehandling mod kræft, kan forholdsvis let behandles med olie.

Indvortes anvendelse

  • Indvortes sår/mavesår
    Aloe vera kan hjælpe med at hele og hindre udviklingen af indvoldssår. Saften er usædvanligt lindrende og hæmmer udskillelsen af mavesyre, som kan forværre allerede eksisterende mavesår.
  • Leddegigt
    Mange oplever smertelindring, når de dagligt drikker aloe vera-saft – nogle en næsten øjeblikkelig lindring, andre først efter 1-2 måneder.
  • Øm hals
    Gurglen flere gange dagligt med aloe vera-saft er et udmærket middel mod ondt i halsen.

Læs også
Sårheling med honning
Gotu Kola og sårheling
Kan hårtab hos mænd skyldes mangel på D-vitamin?
Plantestoffers synergi gør frugt og grønt sundt
Fibre – hvad er rigtigt og forkert?
Ingefær letter gigtsmerter