Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Cardulon i leverterapien

art-cardulonAlkoholtoksiske leverskader.  Forskellige randomiserede, dobbeltblind og placebokontrollerede undersøgelser af mere end 250 patienter med alkoholtoksiske leverskader viste efter 4 ugers ordinering af marietidsel ekstrakt (420 mg silymarin/dag) en hurtigere normalisering af transaminaserne GOT og GPT (leverenzymer) samt af y-GT og en funktionsforbedring af leveren målt efter bilirubin-værdierne og BSP-retentionen. Desuden kunne der konstateres en bedring af almenbefindendet og af det samlede kliniske billede.

Den helbredende virkning af en daglig ordinering af marietidsel ekstrakt (31 forsøgspersoner, 420 mg silymarin/dag) hhv. placebo (35 forsøgspersoner) over 4 uger hos patienter med klinisk, serologisk og bioptisk konstateret toksiske leverskader (overvejende alkoholbetinget) viste sig i en dobbeltblindundersøgelse ved måling af det for omfanget af toksiske celleskader repræsentative parameter GOT, GPT og y-GT.

Transaminaserne og y-GT opviste under den 28 dages behandling et signifikant forskelligt forløb i de to grupper.

For GPT var forskellen mellem grupperne allerede signifikant på den 7. behandlingsdag, således at normalområdet nåedes på den 13. dag med marietidsel ekstrakt, mens det i placebogruppen først skete på den 24. dag.

De i gennemsnit ved undersøgelsens begyndelse over 300 U71 (placebo) hhv. over 400 U7L (marietidsel ekstrakt) liggende y-GT-værdier faldt signifikant i behandlingsgruppen efter 14-28 dage i sammenligning med placebogruppen.

En terapeutisk virkning med et forkortet sygdomsforløb og en hurtigere genoprettelse af den normale leverfunktion blev tydelig fra den 2. behandlingsuge (Fintelmann, Albert 1980).

I en anden undersøgelse af 97 patienter med forhøjede transaminase-værdier som følge af alkoholbetinget leverskade blev marietidsel ekstrakts overlegne virkning tydelig (47 forsøgspersoner, 420 mg silymarin/dag over 4 uger) over for et placebo (50 forsøgspersoner), konstateret ved måling af leverenzymerne GOT, GPT samt bilirubin og BSP-retension (Salmi, Sarna 1982).

Hos 29 patienter med alkoholbetingede leversygdomme (10 patienter med fedtlever, 10 patienter med alkoholisk leverbetændelse, 9 patienter med skrumpelever) kunne leverinfektionen bedre signifikant sammenlignet med en placebogruppe i en 2 måneders behandling  (Di Mario et al. 1981).

Af 57 patienter med konstateret fedtlever (diabetes, alkohol, fedtsyge) blev 50 behandlet over 6 uger med en daglig dosis på 210 mg silymarin (23 forsøgspersoner, 27 i placebogruppen). I den undergruppe af patienter, hvor alkoholmisbrug var en af sygdomsårsagerne (20 patienter) førte behandlingen med marietidsel ekstrakt til et signifikant fald i bromthaleinretentionen. En signifikant forskel mellem de to grupper kunne også konstateres ved en mindst 80% aktivitetstilbagegang af de i begyndelsen forhøjede GOT-værdier (Fintelmann 1970).

36 kroniske alkoholikere med fibrotisk leverændring hhv. mikronodulær cirrhose (»skrumpelever«) fik marietidsel ekstrakt i over 6 uger (420 mg silymarin/dag; 17 forsøgspersoner) hhv. placebo (19 personer).Ved formindsket, men mellem grupperne sammenligneligt alkoholkonsum blev værdierne for y-GT, transaminaser og bilirubin signifikant formindsket efter ordinering af silymarin over for udgangsværdierne og lå tydeligt under de i placebogruppen målte værdier (Fehér et al 1989).

83 patienter med alkoholbetinget fedtlever og bindevævsforøgelse blev i 6,uger behandlet dagligt med marietidsel ekstrakt i en dosering på 210-315 mg silymarin. Der blev opnået en signifikant tilbagegang (p< 0,0001) i de patologisk høje GOT- hhv. GPT-værdier, og det forhøjede bilirubinspejl normaliseres.

Desuden viste der sig allerede efter kort tid en tydelig bedring i almenbefindendet, samt et øgning af kropsvægten; appetitløshed, træthed og almen svækkelse aftog (Schmidt 1971).

Leverskader som følge af medicinbrug.  I en langtidsbehandling med psykofarmaka fik patienter med tydelige leverskader daglig igennem 6 måneder 210 mg silymarin hhv. almindelige leverbeskyttelsesstoffer. I 2 måneders intervaller undersøgtes forskellige leverfunktionsparametre (GOT, GPT, bilirubin), elektrophorese og bromthalein.

Her viste der sig en terapeutisk virkning af silymarin trods fortsat indtagelse af psykofarmaka, nemlig ved en bedring af vigtige leverfunktionsparametre som GOT, GPT og bilirubin. De ved undersøgelsens begyndelse væsentligt forhøjede transaminaser (GOT, GPT) opviste kun i marietidsel ekstrakt gruppen en tydelig tilbagegang efter 2 måneder, der yderligere forstærkedes mod slutningen af den 6 måneder lange undersøgelse  (Saba et al. 1976).

66 psykiatrisk-neurologiske patienter, der fik høje doser psykofarmka hhv. anti-kvalmemidler, ordineredes marietidsel ekstrakt til undgåelse hhv. formindskelse af toksiske leverskader (105-315 mg silymarin/dag) over gennemsnitligt 61 dage.

Ved undersøgelsens begyndelse og efter dens afslutning bestemtes forskellige serumparametre (GOT, GPT, bilirubin, bromthaleinretention) til bedømmelse af leverfunktionen. Hos 13 patienter med patologiske bromthaleinværdier normaliseredes disse under supplerende behandling med marietidsel ekstrakt (54%), bedredes hos 3 (23%) og forblev upåvirket hos andre 3 patienter (23%) (Kurz-Dimitrowa 1971).

Kroniske betændelsessygdomme i leveren.  Kliniske erfaringer med hensyn til behandling med marietidsel ekstrakt (420 silymarin/dag) over 3-12 måneder blev indsamlet i 3 dobbeltblindundersøgelser. Ved anvendelse af marietidsel ekstrakt viste der sig en tydelig forbedring af de histologiske resultater samt en normalisering af det specifikke leverparameter (Kiesewetter et al. 1977; Berenguer Carrasco 1977).

I en undersøgelse fik 40 patienter, som i de sidste 2-3 måneder ikke havde været i kortikoid- hhv. immunsuppressiv-terapi, ved akut anfald af kronisk-aggressiv leverbetændelse 3 x 70 mg silymarin/dag over flere måneder.

Efter 3 måneders behandling kunne der på grundlag af de reducerede værdier for serumbilirubin og serumtransaminaser konstateres en tilbagegang i sygdomsprocessen. Parallelt hertil meldte patienterne om en bedring af almentilstanden, dyspeptisk besvær, manglende appetit, træthed og om en vægtøgning (Brodanova et al.).

Også behandlingsresultaterne hos 69 patienter med kronisk leverbetændelse viste i en 12 ugers undersøgelse allerede efter 1-2 uger en bedring af de subjektive symptomer (tilbagegang af mavetrykken, bedring af appetitten og den almene præstationsevne, tilbagegang af de vegetative symptomer) ved ordinering af marietidsel ekstrakt (105-280 mg silymarin/ dag). Sammenligningen før og efter behandlingen opviste med hensyn til de klinisk-kemiske parametre en signifikant bedring (Holzgartner 1970).

Marietidsel ekstrakt i understøttende behandling ved levercirrhose, »skrumpelever«).  Også i behandlingen af levercirrhose er der blevet konstateret en positiv virkning af marietidsel ekstrakt.

I en placebokontrolleret, randomiseret dobbeltblindundersøgelse blev afprøvet, hvorvidt en langtidsordinering af marietidsel ekstrakt kan forbedre forløbet af en cirrhosesygdom. I undersøgelsen indgik 170 patienter med levercirrhose. Diagnosen kunne bekræftes bioptisk hos 70%, mens en biopsi ikke var mulig hos 30% af patienterne på grund af koaguleringsforstyrrelser.

Patienterne opdeltes tilfældigt i en behandlingsgruppe (87 patienter) og i en placebogruppe (83 patienter) og fik 420 mg silymarin/dag hhv. et placebo. Ved afslutningen af den 2-årige undersøgelse blev behandlingen videreført, således at terapi-perioden i gennemsnit androg 41 måneder. I den samlede behandlingsperiode døde i behandlingsgruppen 24 patienter (deraf 18 som følge af leversygdomme) og i placebogruppen 37 patienter (deraf 31 som følge af leversygdomme). Efter i alt 4 år viste overlevelsesraten sig at være endnu tydeligere forbedret for behandlingsgruppen  (Ferenci et al.  1989).

Også de laboratorie-kemiske parametre som transaminaser, serum-bilirubin, bromthalein og triglycerid gav en signifikant bedring i forhold til udgangsværdierne hos patienter med levercirrhose (22 patienter) i en langtidsbehandling med marietidsel ekstrakt (210-315 mg silymarin/dag) i over I år. Samtidig var disse kliniske resultater i overensstemmelse med det kliniske billede og de subjektive patientvurderinger  (Hammerl et al.  1971).

Anvendelse ved toksiske leverskader af forskellig oprindelse.  Marietidsel ekstrakt blev anvendt i en 8 ugers behandling på over 2.000 patienter med toksiske leverskader af forskellig oprindelse. Man målte før og efter behandlingen værdierne for leverenzymerne GPT og GOT samt y-GT og fandt, at de faldt med gennemsnitligt 30% (GPT, GOT) og 45% (y-GT).

Parallelt med bedringen af det laboratorie-kemiske parameter og de kliniske undersøgelsesresultater konstateredes lidelser som mavetrykken, træthed, kvalme, utilpashed og kløen overvundet eller forbedret hos 83% af patienterne  (Frerick et al.  1990).

Cardulon  marietidsel ekstrakt forhandles i pakning med 90 kapsler (70 mg silymarin) af apoteker, materialister og helsekostforretninger.

Referencer:
Berenguer, J. et al.: Ensayo doble de silimarina frente a placebo en el tratamiento de hepatopatias cronicas de diversa genesis. Münch. Med. Wochenschr. (spansk udg) 119, 240-260 (1977).
Brodanoa, M. et al.: Aktuelle Hepatologie, s. 30-39, Lübeck 1977.
Di Mario f et al.: Der toxisch-metabolische Leberschaden, s. 54-59, Lübeck 1981).
Fehér, J. et al.: Medical Weekly, 130,2723-2727 (1989).
Fiebrich, E et al.: Silymarin, an inhibitor of lipoxygenase. Experientia 35,1548-1550 (1979). Fintelmann,V et al.: Therapiewoche 30, 55895595 (1980).
Frerick, H. et al.: Der Kassenarzt 33/34,36-41 (1990).
Hammerl, H. et al.: Ober die Objektivierung der Silymarinwirkung bei Leberkrankkungen. Med.Klin. 66,1204-1208 (1971).
Holzgartner, H.: Therapiewoche 20, 18681869 (1970).
Kiesewetter, E. et al.: Ergebnisse zweier Doppelblindstudien zur Wirksamkeit von Silymarin bei chronischer Hepatitis. Leber, Magen, Darm 7,318-323 (1977).
Kurz-Dimitrowa, D.: Leberschutzbehandlung psychiatrisch-neurologischer Patienten bei Langzeittherapie mit Psychopharmaka. Z. Präklin. Geriatr. 9, 275 (1971).
Saba, R et al.: Therapeutische Wirkung von Silymarin bei durch Psychopharmaka verursachten chronischen Hepatopathien. Gazz. Med. Ital. 135 (4),236-251 (1976).
Salmi, H. A. et al.: Effect of silymarin on chemical, functional and morphologieal alterations of the liver. Scand. J. Gastroenterol. 17, 517-521 (1982).
Schmidt, L.: Beiträge zur Therapie des Alkoholismus und alkoholtoxischer Leberschäden. Therapiewoche 21, 2466-2469 (1971).
Seitz, H. K.: Metabolische Aspekte der alkoholischen Lederschädigung, Teil 1: Epidemiologie und Alkoholstoffwechsel. Z. Gastroenterologie 22, 669-681 (1984).
Situnayake, R. D. et al.: Lipid peroxidation and hepatic antioxidants in alcoholic liver disease. Gut 31,1311-1317 (1990)
Suematsul et al.: Lipid peroxidation in alcoholic liver disease in human alcoholism. Clin. Exp. Res. 5,427-430 (1981).