Artikler: 7000  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Olivir

- et virus- og bakteriedræbende middel.

art-oliventraeDe fleste husker sikkert det sted i Biblen, hvor der fortælles om duen, der bringer Noah et olivenblad og dermed tegnet, på, at Syndflodens vande har sænket sig.

Olivenolie har en lang historie i folkemedicinen, herunder som et middel mod brandsår, betændelse af slimhinderne, gener ved tandgennembrud, kønssygdomme og ørepine.

Rundt om i verden har olivenolie været brugt både i diagnosen og behandlingen af galdeblærelidelser. I de senere år har epidemiologiske undersøgelser af Middelhavsbefolkningerne kunnet fastslå, at olivenolie er en af årsagerne til, at disse har færre kredsløbssygdomme. Olien har vist sig i stand til at sænke værdierne af LDL kolesterol, som findes i de arterieblokerende blodplader.

Hvad med den øvrige del af oliventræet? Vi kan faktisk konstatere, at bladene og barken har været brugt til mange lidelser i folkemedicinen, herunder mod feber.

Det er især bladene og bestemte substanser heri, der er interessante set ud fra et klinisk standpunkt.

I dette århundrede er der blevet opdaget et bitterstof i bladet, kaldet  oleuropein,  som man har ment var en del af det multikemiske forsvar mod mikroorganismer. Stoffet antages at være ansvarligt for nogle af de sygdomresistente egenskaber, man længe har tilskrevet oliventræet. Oleuropein er et iridoid, en klasse af kemiske stoffer, der findes i planter.

Senere har forskerne fundet ud af, at oleuropein kunne sænke blodtrykket, fremme blodstrømmen gennem hjertets arterier, normalisere hjerterytmen og forebygge mod muskelkramper i tarmen.  Elenolsyre,  et stof som udvindes af oleuropein, blev konstateret at have yderlige medicinske egenskaber, nemlig en stærk antibakteriel virkning.

Omkring 1970 viste amerikanske undersøgelser (Upjohn Company), at elenolsyre også forhindrede væksten af virus. Faktisk var den stærkt hæmmende over for  alle  testede virus. En serie  in vitro eksperimenter med  calcium elenolat,  et salt af elenolsyre, virkede dræbende på virus, bakterier og parasitiske protozoaner.

De virus, som blev testet, var:  herpes, vaccinia, pseudorabies, Newcastle, Coxsacloe, A 21, encepthlomyocarditid, polio 1, 2 og 3, vesiculær stomitius, sindbis, reovirus, Moloney Murine leukemia, Rauscher Murine leukemia, Moloney sarcoma og mange andre influenza- eller parainfluenzatyper.

Bakteria og parasitis protozoaner, som blev testet var:  lactobacillus plantarumW50.1, brevis 50, pediococcus cerevisiae 39, leuconostoc mesenterides 42, staphylococcus aureus, bacillus subtilis, enterobacteraeogenes, NRRL B-199, E. cloacae, NRRL B414, E. coli, salmonella tyhimurium, pseudomonas fluorescens, P. solanacearum, R lachrymans, erwinia carotovora, E. tracheiphila, xanthomonas vesicatoria, corynesbacterium Michiganese, plasmodium falciparum, virax og malariae.

I dyreforsøg blev stoffet tolereret meget godt. Men der var et problem. Det viste sig at binde sig hurtigt til proteiner i blodet. Dette betød, at det i det væsentlige blev »taget ud af aktion« og gjort uvirksomt. Denne opdagelse fik det farmaceutiske firma til at miste interessen for stoffet som et muligt virus- og bakteriedræbende middel. En uafhængig japansk forsker kommenterede, at hvis problemet med  in vivo  anvendelse kunne løses, så fandtes der en mulighed for at helbrede utallige virussygdomme.

art-olivirUafhængig forskning i 1990'erne har løst dette problem. Et nyt kosttilskud i tabletform,  Olivir, er blevet udviklet i USA, og det har bevaret olivenbladenes fulde medicinske kraft minus den proteinbindende virkning.

Olivir er et rent vegetabilsk virus- og bakteriedræbende middel lavet af oleuropein og en udvalgt blanding af synergistiske olivenbladsekstrakter. Det indeholder 6% oleuropeosider.

I USA er det blevet brugt til  herpes patienter.  Selv om der endnu ikke er gjort mange erfaringer, er de foreløbige kliniske resultater yderst positive, hvilket tyder på en virkelig kraftig og sikker terapeutisk substans.

En mandlig patient i begyndelsen af 40'erne fik hyppige læsioner og var ofte træt. På 1 ½ uge forsvandt hans læsioner, og hans energi blev sat i vejret. Oliver var det eneste præparat, som havde kunnet gøre noget ved hans herpes, selv de mindste blærer forsvandt.

En kvindelig patient havde haft et usædvanligt hårdnakket herpesforkølelsessår i 4 måneder. Kvinden led også af cancer, således at der kan have været involveret en svækkelse af immunforsvaret. Efter en uge med Olivir var såret væk.

En kvinde i den postmenstruelle alder med regelmæssigt tilbagevendende genital og anal herpes rapporterede, at efter at hun var begyndt at tage Olivir, havde to anale blærer ikke åbnet sig, som de plejede. De forsvandt helt i løbet af nogle få dage. Der var efterfølgende ingen sår.

Disse kliniske erfaringer stemmer overens med en herpesundersøgelse fra 1993 med patienter, der brugte en tidligere, svagere og ethanol (alkohol)baseret form af Olivir. Alle 6 patienter rapporterede om en lettelse af deres symptomer. Tre sagde, at deres læsioner var forsvundet i løbet af 36-48 timer. De øvrige tre kom på en stærkere dosis. En af dem sagde, at efter tre dage var de fleste læsioner forsvundet. De sidste to var først for nylig blevet inficeret med virus og havde uden tvivl en større spredning af virus. Med en stærkere dosis, fik de det bedre. Alle 6 patienter sagde, at denne behandling gav betydeligt bedre resultater end Acyclovir, et præparat de tidligere havde brugt.

Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at Olivir virker så godt, at det ofte skaber det, som er kendt som Herxheimer reaktionen. Alle, der kender Nystattin og gærinfektioner, ved, hvad det betyder. Nystattin dræber gær så effektivt, at kroppen bliver fuld af død gær, hvilket resulterer i forskellige afgiftningssymptomer.

Patienten skal indstille behandlingen eller nedsætte dosis, således at kroppen får en chance for af eliminere de toksiske affaldsstoffer.

Den samme situation opstår med  Olivir  især hos mennesker, som lider af et alvorligt kronisk træthedssyndrom, eller som huser et stort antal virus og bakterier i kroppen. Sådanne mennesker kan opleve ekstrem træthed, hovedpine, muskel/ledsmerter eller influenzalignende symptomer begynde næsten på én gang.

Symptomerne rammer forskellige mennesker på forskellig måde. Alvoren heraf varierer, afhængig af udbredelsen af infektionen i kroppen. Nogle mennesker kan tænkes at ville opgive at fortsætte med præparatet på grund af dette problem.

Den anbefalede dosis er 2 kapsler morgen og aften. I tilfælde af for kraftige »afgiftningssymptomer« kan dosis nedsættes, indtil patienten føler sig bedre igen. Derefter sættes dosis gradvist op.

Det er vigtigt, at behandleren forklarer patienterne denne mulighed. Fordi den indre udrensende virkning er så grundig, kan præparatet give afgiftningssymptomer. Disse symptomer er positive tegn, men patienten skal vide det og forstå processen. Det er sandsynligt, at mennesker, der fører et stresset liv eller er særligt modtagelige for infektioner, skal fortsatte med at bruge Olivir i længere tid. Dette er vigtigt for at undgå tilbagefald.

Afgiftningssymptomerne kan modvirkes med Syreneutral Mega C, Brottrunk eller yoghurt for at give en bedre tarmflora.

Mange mennesker med  kroniske træthedsproblemer  lider også af  depressive tilstande.  Kliniske erfaringer har vist, at patienter, der udholdt afgiftningsfasen kom ud af perioden med mere energi og uden depression.

En kvinde med flere forskellige lidelser blev hjulpet i betydelig grad. Hun led af kronisk træthed, forkølelser, astma og vaginale gærinfektioner. Fem uger efter at hun var begyndt med Olivir, var bogstavelig talt alle hendes symptomer forsvundet! Kvinden er lærer og kunne begynde på nye arbejdsopgaver, som hun ikke havde kunnet klare.

Den bakteriedræbende virkning af  Olivir  blev demonstreret på dramatisk vis i tilfældet med en 64-årig læge, der var sengeliggende efter et hjertetilfælde. Denne mand led også af tilbagevendende  blæreinfektioner,  der var smertefulde, gav ildelugtende urin og feber. Efter en måned med Olivir var lidelserne væk, og en undersøgelse viste, at hans blære var normal.

NB! Efter at Olivir nu har været kendt i Danmark i nogle år, kan vi konstatere, at der ikke har været rapporteret om ét tilfælde af de omtalte forgiftningssymptomer. Risikoen herfor må derfor betragtes som uhyre ringe.

Olivir opviser direkte anti-viral, anti-retroviral og bakteriedræbende aktivitet, når det tages oralt.

Forskning og kliniske data viser, at der er forskellige virkemekanismer:

  • en kritisk interferens med en vis del af aminosyreproduktionen der er nødvendig for en specifik virus' levedygtighed,    
  • interferens med virusinfektion og/eller spredning af inaktiverende virus eller hindring af virusspredning eller samling på cellemembranen.    
  • evnen til direkte at gennemtrænge inficerede værtsceller og irreversibelt forhindre virusvækst.    
  • i tilfældet med retrovirus neutraliserer den produktionen af revers transcriptase såvel som protease. Disse enzymer er essentielle for en retrovirus, som HIV, for at ændre RNA til en sund celle.    
  • en direkte stimulering af phagocytosis, en immunsystemreaktion, hvor cellerne fortærer mikroorganismer og fremmedelementer.

Stofferne i Olivir viser sig at være effektive over for såvel latente som aktive virus. De virker i lave koncentrationer og påvirker ikke værtscellernes funktioner. I en videreførelse af Upjohn-undersøgelserne kunne man vise, at selv flere hundrede gange forhøjede doser i forhold til den anbefalede mængde ikke havde nogen toksisk eller anden negativ bivirkning.

Alt tyder på, at Olivir kan bruges mod mange forskellige lidelser. I troperne kan det bruges mod  malaria.  I 1906 fandt man ud af, at ekstrakt af oliventræblade var langt mere effektivt end kinin i behandlingen af malaria infektioner. Kinin blev det foretrukne middel, fordi det var nemmere at administrere. I USA fås olivenblad ekstrakt i tabletform, men her i Danmark forhandles olivenbladsekstrakt i kapsler, og det kan betyde, at det får et comeback.

Med Olivir har vi et vigtigt våben i kampen mod  forkølelse og virus.  Lad os se på følgende tilfælde med en kvindelig patient, der havde permanente influenzasymptomer. Hun blev syg af influenza i februar 1995. Hun fik adskillige immunstyrkende midler, tre antibiotika og ekstra vitaminer. Ikke desto mindre fik hun over 40 i feber hver aften selv med antibiotika. Samtidig blev hun ramt af paralyserende bryst- og mavesmerter og måtte ligge i senge i flere ugen, næsten ude af stand til at gå. Hendes vægt faldt til 46 kilo. Medicinske undersøgelser kunne ikke fastslå nogen bestemt årsag.

Nogle få dage efter at hun var startet med Olivir i juli begyndte temperaturen at falde. Smerterne aftog. Hendes appetit og styrke begyndte at komme tilbage. I midten af august havde hun ikke flere smerter og hendes temperatur var normal.

Oliver kan være et rigtigt anti-virusmiddel, for så vidt det selektivt blokerer et helt virusspecifikt system i den inficerede organisme. Det synes at give os muligheder for helbredelse, der overgår farmaceutiske antibiotikas aktivitet. Og uden risiko. Til forskel for antibiotika, der undertrykker immunsystemfunktionerne og ødelægger den godartede bakteriekultur i tarmkanalen, stimulerer Olivir phagocytosis - en vigtig immunsystemaktivitet og har ingen indvirkning på de godartede mikroorganismer i fordøjelseskanalen.

Det kunne være interessant at se Olivir testet i AIDS tilfælde. Undersøgelser indicerer, at elenolsyre hæmmer et enzym, der kaldes revers transcriptase. Dette enzym bruges af virus som HIV til reproduktion, når de én gang er indkvarteret i blodcellerne. Enzymet er i øvrigt målet for et antal AIDS præparater som AZT (i Danmark kaldt Retrovir).

Det er også interessant at notere, at olivenbladekstraktet i Olivir indeholder en stærk komponent af flavonoider. Denne klasse af phytonæringsstoffer har i den senere tid været meget omtalt for dens antioxidantvirkning.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at følgende risikogrupper tilbydes vaccine mod influenza:

  • Personer med kroniske, behandlingskrævende lunge- eller kredsløbssygdomme.
  • Personer med medfødte eller erhvervede immundefekter.
  • Personer med andre sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenzaen udgør en alvorlig sundhedsmæssig risiko.
  • Personer, der bor på plejehjem, hvor lægen vurderer, om der er behov for vaccination.

Under influenza-epidemien 1995-96 var der en overdødelighed i befolkningen på ca. 2.800. Efterfølgende var der tale om en mindre "underdødelighed", der dog langt fra kunne skabe balance i dødeligheden.

Referencer:
M. G. Soret: Antiviral Activity of Calcium Eleonate on Parainfluenza Infection of Hamsters, American Society for microbiology 1970. Harold B. Renis: In Vitro Antiviral Activity of Calcium Elenolate, American Society for Microbiology 1970.
G. A. Elliott m.fl.: Priliminary Safety Studies with Calcium Elenolate, an Antiviral Agent, American Society for Microbiology 1970. Garrido-Fernandez A., Vaughn, R.H.: Utilization of Oleuropein by Microorganismes Associated with Olive Fermentations, Ca J. Microbiol 1978, Jun; 24 (6): 680-4.
Ribeiro, R. de A. m. fl.: Acute Antihypertensive effect in Conscious Rats Produced by some Plants Used in the State of Sao Paulo, J. Etnopharmacvol, 1986 MKar; 15 (3): 261-9.
Petryniak J. m.fl.: Lectin Binding Studies on Murine Peritoneale Celis, Arch. Biochem. Biophys. 1986 Jan; 244 (I): 57-66.
Zarzuelo A. m.fl.: Vasidilator Effect of Olive Leaf, Plante Med. 1991 Oct.; 57 (5):417-9.
Ficarra P: HPLC Analysis of Oleuropein and some Flavonoids in Leaf and Bud of Olea Europaca L., Farmaco 1991 Jun, 46 (6):803-15. Williams M., Harwoodj.L.: Alternative Pathways for Phosphatidylcholine Synthesis in Olive (Olea Europea 1) Callus Cultures, Biochem J. 1994 Dec. 1; 304 (Pt 2).463-8.
Fehri B. m. fl: Hypotension, Hypoglycemia and Hypouricemia Recorded atter Repeated Administration of Aqueous Leaf Extract of Olea Europaea L., J. Pharm. Belg. 1994 Mar-Apr; 49 (2): 101-8.
Alche J.D.: Cytochemical Features Common to Nucleoli and Cytoplasmic Nucieoloids of Olea Europaea Meiocytes, J Cell Sci 1994 Feb; 107 (Pt 2): 621-9.
Minguez-Mosquera M.I. m. fl.: Measurement of Chlorophyllase Activity in Olive Fruit (Olea Europaca), J Biochem (Tokyo) 1994 Aug; 116 (2):263-8.

 

 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012