Isoflavon Soja - mere info

Komplekse naturstoffer hjælper svækket immunforsvar

Indledning.  Siden det blev kendt, at bestemte former for cancer forekom mindre hyppigt i det Fjerne Østen end i Vesteuropa og Nordamerika, er man begyndt at lede efter årsagerne til dette. Det vigtigste emne har været den menneskelige ernæring, fordi man i Østen spiser flere vegetariske produkter.

I en undersøgelse af 600 kvinder, hvoraf 200 havde brystcancer, blev der fundet en tæt sammenhæng mellem forekomsten af cancer i brystet og typen af det protein (animalsk eller vegetabilsk), som man spiser (1). Det viste sig også, at i urinen hos japanske mænd var der en mængde phyto-østrogener til stede, stammende fra soja (2). Senere viste der sig en forbindelse mellem forbruget af vegetabilsk protein og risikoen for bryst- eller prostatacancer (3). Derfor synes det at være klogt at inddrage flere vegetabilske proteinrige isoflavonprodukter og dermed også flere plantehormoner (= phyto-østrogener = isoflavoner*) i den vestlige kost.

* Der er en forskel mellem isoflavoner (hormon som bestanddel) og flavoner (vitamin som bestanddel). Hertog (15) viste, at produkter, der indeholder flavoner ikke har nogen beskyttende virkning i forhold til kræft.

Problemer, der er forårsaget af for lavt forbrug af phytoøstrogener kan undgås/begrænses ved at ændre kostvanerne eller ved at indtage vegetabilske hormoner på en anden måde.

1. Baggrunden.  For at få vegetabilske hormoner i tilstrækkelige mængder er det nødvendigt at spise store mængder. Vegetarer har mindre risiko for at få disse »ernæringssygdomme« end mennesker, der spiser meget protein af animalsk oprindelse (4). En anden måde at indtage phyto-østrogener på er at bruge kosttilskuddet  Isoflavon Soja kapsler eller pulver  der kan anvendes i drikke, madretter osv.  Isoflavon Soja indeholder en stor andel af isoflavoner. De mest almindelige isoflavoner er genistein og daidzein. Disse to isoflavoner er til stede i ren form eller som en glucosebestanddel. Glucosedelen skilles fra isoflavonen i maven eller af tarmfloraen; dette resulterer i isoflavon i ren form.

2. Litteratur

2.1 Isoflavoner

Isoflavoner er i stand til at forhindre bestemte former for cancer og har en hæmmende virkning på tumorvækst. Det gælder især for følgende slags cancer:

- brystcancer.
Undersøgelser foretaget af Hirayama (5) af 143.000 kvinder i Japan viste, at jo højere sojakoncentrationen var, desto lavere var risikoen for at få brystcancer.

-prostatacancer.
Sharma et al. (6) viste, at soja havde en hæmmende virkning på udviklingen af cancer i prostata. Desuden forhaler den sygdommen, hvis den først er brudt ud.

- cancer i livmoderen
Et sojaproteinkoncentrat, som isoflavonerne var blevet fjernet fra, havde ingen virkning på udviklingen af cancer i livmoderen; et ubehandlet produkt havde en hæmmende virkning (S. Barnes, Univ. og Alabama; ikke offentliggjorte data fra Nutrition and Cancer 21, 1994; s. 113-131); (7), (8), (9).

- mavecancer
En høj dosis af isoflavoner reducerede signifikant antallet af abnorme fordybninger i tyktarmen (V. Steele, ikke offentliggjorte data fra: Nutrition and Cancer 21, 1994; s. 113-131). Poole (10) og Hu (11) rapporterede om en beskyttende virkning.

- lungecancer
Swanson et al. (12) viste i en test blandt kinesiske minearbejdere, at risikoen for at få lungecancer var lavere, jo højere forbruget af sojaprodukter var.

- lever- og galdeblærecancer
I et dyreforsøg gav man bestemte kemikalier, som kan fremkalde lever- og galdeblærecancer. Hos dyr, der fik en kost med et højt indhold af sojaprodukter, var der ikke angreb på lever og galdeblære. I kontrolgruppen fik 25% levercancer og 40% cancer i galdeblæren (13), (14).

En mulig årsag til isoflavonernes positive virkning kan være, at de er i stand til at eliminere cancerceller ved at binde sig til disse eller samvirke med dem.

Ifølge Kelly (5) har isoflavoner også følgende virkninger: - de reducerer risikoen for, at der opstår arteriosklerose og lidelser, der er forbundet med kolesterolstofskiftet. - de modvirker symptomer, der optræder i klimakteriet. Isoflavon-indholdet i mg pr. 100 g. er for de vigtigste bælgfrugter:

Den anbefalede mængde isoflavoner, som man har brug for daglig, er mindst 100 mg, dvs. 3-4 kapsler 3 gange daglig (5).
Eksempel: i Japan er den daglige indtagelse 50-300 mg, men i Australien er den kun 2-25 mg.

Mere godt nyt!

2.2 Tocopheroler

En anden positiv egenskab ved  Isoflavon Soja  er det høje indhold af tocopheroler.

Tocopherolerne i  Isoflavon Soja  er meget stabile og kan derfor bevares næsten ubegrænset. Til forskel fra tocopheroler i den velkendte hvedekimsolie, der forsvinder efter ca. 6 uger. Tocopheroler har vitamin E-virkning, men samtidig også en antioxidant-virkning.

Vitamin E-virkningen af alfatocopherol er højere end betaformen, der på sin side er bedre end gammaformen og deltaformen. Men med hensyn til antioxidant-virkning forholder det sig lige modsat (>delta>gamma>beta>alfa).

Isoflavon Soja  indeholder følgende tocopheroler:

Denne antioxidant spiller en rolle i beskyttelsen mod hjertekarlidelser; især er tilstedeværelsen af den meget aktive 8-form i  Isoflavon Soja  unik. På grund af den store mængde af stabile tocopheroler er  Isoflavon Soja  klart at foretrække frem for hvedekim.

• Isoflavon Soja ekstrakt er et unikt isoflavonkoncentreret produkt     
• Isoflavon Soja er pakket lys- og lufttæt     
• Isoflavon Soja har 8 til 10 gange højere isoflavonkoncentration end sojabønnemel og isoleret sojaprotein     
• Isoflavon Soja er den mest økonomiske kilde til isoflavoner (kroner pr. gram isoflavoner)     
• Isoflavon Soja er et 100% naturprodukt; det er ikke fremstillet ved kemisk ekstraktion     
• Isoflavon Soja har en meget behagelig smag og armoa af nødder     
• Isoflavon Soja er et beskyttet produkt, ligesom fremstillingsprocessen er det     
• Isoflavon Soja giver ikke opstød eller luft i maven     
• Isoflavon Soja er ikke fremstillet af gensplejsningssoja     
• Isoflavon Soja er ikke tilsat farve- eller konserveringsmidler

Sidste nyt – advarsel!
Det er ikke bevist, men nogle læger mener, at Isoflavoner styrker kroppen så meget, at cancermedicinen ikke virker godt nok. Derfor fraråder læger at anvende Isoflavoner til personer i medicinsk cancerbehandling.
Lederen af Kræftens Bekæmpelses store kost- og kræftundersøgelse, seniorforsker Anne Tjønneland, siger, at man må advare kvinder i Tamoxifen-behandling mod at tage kosttilskud med soja (November 2002).

Referencer:
Lec, H., The Lancet 18.5.91, p. 1197-1200  
Adlercreutz, H., Am. J. of Clinical Nutrition 1991, p. 1093-1100  
Mousati, Y, Adlercreutz, H., Biochemistry and Molecular Biology etc. 1993, p. 310-304  
Kelly, G., PCT/AU93/00230, »Health Supplements Containing Phyto-Oestrogens, Analogues or Metabolites Thereof«, 25.11.93  
Hirayama, T., »A large Scale Cohort Study on Cancer Risks by Diet - With Special Reference to the Risk Reducing Effeets of Green-Yellow Vegetable Consumption«. In: »Diet, Nutrition and Cancer«,Y. Hayashi et al. (eds). Utrecht, the Netherlands: Tokyo/VNU Sci Press, 1986, p. 41-53  
Sharma, O.R, Adlercreutz, H., Strandberg, J.D., Zirkin, B.R., Coffey, S. et al., »Soy of Dietary Source Plays a Preventive Role Against the Pathogenesis of Prostatitis in Rats«. Journ. of Steroid Biochem. Mol. Biol. 43, 1992, p. 557-564  
Troll,W.,Wiesner, R., Shellabarger, C. J., Holtzman, S. and Stone, J.R, »Soybean Diet Lowers Breast Tumor Incidence in Irradiated Rats« Carcinogenesis 1, 1980, p. 469-472  
Hawrylewicz, E.J., Huang, H.H. and Blair,WH., »Dietary Soybean Isolate and Methionine Supplementation Affect Mammary Tumor Progression in Rats«. Journ. of Nutr. 121,1991, p. 1693-1698  
Barnes, S., Grubbs, C., Setchell, K.D.R. and Carlson, J., »Soybeans Inhibit Mammary Tumors In Models of Breast Cancer«. In: »Mutagens and Carcinogens in the Diet« MW Pariza, H-U Aeschbacher, S. Felton and S. Sato (eds). New York: Wiley Liss, 1990, p. 239-253  
Poole, C., »A Case-Control Study of Diet and Colon Cancer (Dissertation), Boston, M.A.: Harvard School of Public Health, 1989  
Hu, J., Liu,Y.,Yu,Y., Zhao, T., Liu, S. et al., »Diet and Cancer of the Colon and Rectum: A Case-Control Study in China«. Int. J. Epidemiol 20,1991, p. 362-367  
Swanson, C.A., Mao, B.L., Li, J.Y., Lubin, J.H.Yao, S.X. et al., »Dietary Determinants of Lung-Cancer Risk: Results From a Case-Control Study in Yunnan Province, China« Int. J. Cancer, 50,1992, p. 876-880  
Becker, E.F. »Inhibition of Spontaneous Hepatocarcinogenesis in C3H/He Mice by Edi Pro A, an Isolated Soy Protein«, Carcinogenesis 2, 1981, p. 1213-1214  
Mokhtar, N.M., El-Asser, A.A., El-Bolkainy, M.N., Ibrahim, H.A. El-din, B. et al., »Effect of Soybean Feeding on Experimental Carcinogenesis-III. Carcinogenicity of Nitrite and Dibutylamine in Mice: A Histopathological Study« Eur. J. Clin. Oncol. 24,1988, p. 403-411  
Hertog, M.G.L., »Flavonols and Flavones in Foods and their Relation with Cancer and Coronary Heart Disease Risk«, Thesis Wageningen, 1994.